Sag C-352/13

Cartel Damage Claims (CDC) Hydrogen Peroxide SA

mod

Akzo Nobel NV m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Dortmund)

»Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — artikel 6, nr. 1) — sag anlagt mod flere sagsøgte med hjemsted i forskellige medlemsstater, som har deltaget i et kartel, der er blevet erklæret i strid med artikel 81 EF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, med henblik på at det fastslås, at de er solidarisk ansvarlige for betaling af erstatning, og pålæg om fremlæggelse af oplysninger — kompetence for den ret, ved hvilken sagen er anlagt, i forhold til de medsagsøgte — sagen frafaldet i forhold til den sagsøgte, der har hjemsted i den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende — kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold — artikel 5, nr. 3) — værnetingsklausuler — artikel 23 — effektiv gennemførelse af kartelforbuddet«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. maj 2015

1. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — flere sagsøgte — Rettens kompetence i forhold til en af de medsagsøgte — indskrænkende fortolkning — betingelse — konneksitet — begrebet konneksitet

   (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 6, stk. 1)

2. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — flere sagsøgte — sag anlagt mod flere sagsøgte, som har deltaget i et kartel, der er blevet erklæret i strid med EU-retten, med henblik på at det fastslås, at de er solidarisk ansvarlige for betaling af erstatning, og pålæg om fremlæggelse af oplysninger — sagen alene frafaldet i forhold til den sagsøgte, der har hjemsted i den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende — ingen betydning — betingelse — manglende aftale mellem parterne

   (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 6, stk. 1)

3. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold — stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed — sag anlagt mod flere sagsøgte, som har deltaget i et kartel, der er blevet erklæret i strid med EU-retten, med henblik på at det fastslås, at de er solidarisk ansvarlige for betaling af erstatning, og pålæg om fremlæggelse af oplysninger — skadetilføjelsen foregået i forhold til hvert angiveligt offer individuelt — offeret har valget mellem værneting

   [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 5, nr. 3)]

4. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — aftaler om kompetence — værnetingsaftale — værnetingsklausul i en kontrakt — muligheden for at gøre klausulen gældende over for tredjemand — betingelse — tredjemand givet samtykke til klausulen — begrænsning — tredjemand indtrådt i alle den oprindelige medkontrahents rettigheder og forpligtelser

   (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 23)

5. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — aftaler om kompetence — værnetingsaftale — værnetingsklausul i en leveringsaftale — sag anlagt mod flere sagsøgte, som har deltaget i et kartel, der er blevet erklæret i strid med EU-retten, med henblik på at det fastslås, at de er solidarisk ansvarlige for betaling af erstatning, og pålæg om fremlæggelse af oplysninger — retten bundet af en klausul, der leder til en fravigelse af de specielle kompetenceregler — betingelse — klausulen henviser til tvister vedrørende overtrædelse af konkurrenceretten

   [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 5, nr. 3), art. 6, nr. 1), og art. 23, stk. ]

1.  I forhold til anvendelsen af artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal det efterprøves, om der foreligger en sådan indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige krav, som én og samme sagsøger gør gældende mod forskellige sagsøgte, at det er ønskeligt at påkende dem samtidig for at undgå, at der træffes uforenelige afgørelser i tilfælde af, at sagerne påkendes hver for sig. For at afgørelser i denne forbindelse kan anses for uforenelige, er det ikke tilstrækkeligt, at der forekommer en divergens i løsningen af tvisten, men at en sådan divergens ydermere skal foreligge i forhold til samme retlige og faktiske situation.

   Denne betingelse om, at der skal foreligge den samme retlige og faktiske situation, er opfyldt, når sagsøgte i hovedsagen har deltaget i gennemførelsen af et kartel, som ifølge Kommissionen udgør en sammenhængende og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ved at indgå og gennemføre aftaler i overensstemmelse med dette kartel, og dette på trods af, at det er på forskellig måde geografisk og tidsmæssigt, at deltagelsen har fundet sted.

   (jf. præmis 20 og 21)

2.  Artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at reglen om forening af kompetencerne i tilfælde, hvor der er flere sagsøgte, således som fastsat i denne bestemmelse, kan finde anvendelse i forbindelse med en erstatningssag om solidarisk ansvar og om krav om fremlæggelse af oplysninger inden for rammerne heraf, der er anlagt mod virksomheder, som har deltaget på forskellig måde geografisk og tidsmæssigt i en sammenhængende og vedvarende overtrædelse af EU-rettens kartelforbud, og som er fastslået i en kommissionsbeslutning, og dette endog i tilfælde, hvor sagsøgeren har hævet sit søgsmål mod den eneste af de medsagsøgte, som er hjemmehørende i den medlemsstat, hvori den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende, medmindre det godtgøres, at der findes en hemmelig forståelse mellem sagsøgeren og den pågældende sagsøgte med henblik på kunstigt at skabe eller opretholde betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse på tidspunktet for anlæggelsen af sagen.

   For det første kan den omstændighed, at flere selskaber, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater, og som har deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse af Unionens konkurrenceret, får deres erstatningssag pådømt hver for sig, føre til indbyrdes uforenelige afgørelser, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001.

   Selv om det tilkommer den ret, ved hvilken sagen er anlagt, at vurdere indicier, som kan godtgøre, at der findes en sådan hemmelig forståelse mellem de pågældende parter med henblik på kunstigt at skabe eller opretholde betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse på tidspunktet for sagens anlæggelse, forholder det sig for det andet således, at den omstændighed i sig selv, at der er ført drøftelser med henblik på en eventuel indgåelse af en sådan hemmelig forståelse, ikke kan godtgøre en sådan aftale. Dette ville imidlertid være tilfældet, hvis det viser sig, at der er indgået en sådan aftale, men at den er blevet ophævet med henblik på at skabe det indtryk, at betingelserne for anvendelse af artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 var opfyldt.

   (jf. præmis 25 og 31-33 samt domskonkl. 1)

3.  Artikel 5, nr. 3), i forordning 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at når de sagsøgte, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater, afkræves erstatning på grund af en samlet og vedvarende overtrædelse, som er begået i flere medlemsstater på forskellige tidspunkter og på forskellige steder, idet denne tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er blevet fastslået af Kommissionen, er skadetilføjelsen foregået i forhold til hvert angiveligt offer individuelt, idet hver af dem i henhold til artikel 5, nr. 3), kan vælge at anlægge sag enten ved retten på det sted, hvor det pågældende kartel definitivt blev indgået, eller i givet fald det sted, hvor et særligt arrangement blev truffet, som kan identificeres som den eneste skadevoldende begivenhed i forhold til den skade, der hævdes at være lidt, eller ved retten på det sted, hvor virksomheden selv har hovedsæde.

   (jf. præmis 56 og domskonkl. 2)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 64 og 65)

5.  Artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den i forbindelse med erstatningssøgsmål for tilsidesættelse af kartelforbuddet i artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde tillader, at der tages hensyn til værnetingsklausuler, som er indeholdt i leveringsaftaler, selv hvis dette medfører en fravigelse af reglerne om en rets internationale kompetence i henhold til forordningens artikel 5, nr. 3), og/eller artikel 6, nr. 1), under forudsætning af, at disse klausuler henviser til tvister vedrørende ansvar som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten.

   En værnetingsklausul kan således kun angå allerede opståede eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold, hvilket begrænser en værnetingsklausuls rækkevidde til kun at omfatte tvister, som opstår i det retsforhold, i anledning af hvilket klausulen er indgået. Herved skal det undgås, at en part uden at være klar over det udsættes for, at en bestemt ret får tildelt kompetencen til at påkende samtlige tvister, der måtte opstå i forholdet til partens medkontrahent, og som udspringer af andre retsforhold end det, i anledning af hvilket værnetingklausulen er indgået. I lyset af dette formål skal den nationale ret bl.a. fastslå, at en klausul, der abstrakt henviser til tvister, der kan opstå i kontraktforholdet, ikke dækker en tvist vedrørende ansvar uden for kontraktforhold, som en medkontrahent hævder at kunne gøre gældende som følge af den pågældendes adfærd inden for rammerne af et ulovligt kartel. Da en sådan tvist ikke med rimelighed kunne forudses af den virksomhed, der er offer herfor på det tidspunkt, hvor den indgik den pågældende aftale, idet den ikke på dette tidspunkt var bekendt med det ulovlige kartel, som omfatter virksomhedens medkontrahent, kan en sådan tvist ikke siges at udspringe af kontraktforholdet.

   Hvis der derimod er tale om en klausul, som henviser til tvister vedrørende ansvar som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten, og som udpeger en ret i en anden medlemsstat end den forelæggende ret, skal denne ret erklære sig inkompetent, selv når klausulen leder til en fravigelse af de specielle kompetenceregler, der er fastsat i artikel 5 og/eller 6 i forordning nr. 44/2001.

   (jf. præmis 68-72 og domskonkl.3)

Sag C-352/13

Cartel Damage Claims (CDC) Hydrogen Peroxide SA

mod

Akzo Nobel NV m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Dortmund)

»Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — artikel 6, nr. 1) — sag anlagt mod flere sagsøgte med hjemsted i forskellige medlemsstater, som har deltaget i et kartel, der er blevet erklæret i strid med artikel 81 EF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, med henblik på at det fastslås, at de er solidarisk ansvarlige for betaling af erstatning, og pålæg om fremlæggelse af oplysninger — kompetence for den ret, ved hvilken sagen er anlagt, i forhold til de medsagsøgte — sagen frafaldet i forhold til den sagsøgte, der har hjemsted i den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende — kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold — artikel 5, nr. 3) — værnetingsklausuler — artikel 23 — effektiv gennemførelse af kartelforbuddet«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. maj 2015

1. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – specielle kompetenceregler – flere sagsøgte – Rettens kompetence i forhold til en af de medsagsøgte – indskrænkende fortolkning – betingelse – konneksitet – begrebet konneksitet

   (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 6, stk. 1)

2. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – specielle kompetenceregler – flere sagsøgte – sag anlagt mod flere sagsøgte, som har deltaget i et kartel, der er blevet erklæret i strid med EU-retten, med henblik på at det fastslås, at de er solidarisk ansvarlige for betaling af erstatning, og pålæg om fremlæggelse af oplysninger – sagen alene frafaldet i forhold til den sagsøgte, der har hjemsted i den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende – ingen betydning – betingelse – manglende aftale mellem parterne

   (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 6, stk. 1)

3. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – specielle kompetenceregler – kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold – stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed – sag anlagt mod flere sagsøgte, som har deltaget i et kartel, der er blevet erklæret i strid med EU-retten, med henblik på at det fastslås, at de er solidarisk ansvarlige for betaling af erstatning, og pålæg om fremlæggelse af oplysninger – skadetilføjelsen foregået i forhold til hvert angiveligt offer individuelt – offeret har valget mellem værneting

   [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 5, nr. 3)]

4. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – aftaler om kompetence – værnetingsaftale – værnetingsklausul i en kontrakt – muligheden for at gøre klausulen gældende over for tredjemand – betingelse – tredjemand givet samtykke til klausulen – begrænsning – tredjemand indtrådt i alle den oprindelige medkontrahents rettigheder og forpligtelser

   (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 23)

5. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – aftaler om kompetence – værnetingsaftale – værnetingsklausul i en leveringsaftale – sag anlagt mod flere sagsøgte, som har deltaget i et kartel, der er blevet erklæret i strid med EU-retten, med henblik på at det fastslås, at de er solidarisk ansvarlige for betaling af erstatning, og pålæg om fremlæggelse af oplysninger – retten bundet af en klausul, der leder til en fravigelse af de specielle kompetenceregler – betingelse – klausulen henviser til tvister vedrørende overtrædelse af konkurrenceretten

   [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 5, nr. 3), art. 6, nr. 1), og art. 23, stk. ]

1.  I forhold til anvendelsen af artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal det efterprøves, om der foreligger en sådan indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige krav, som én og samme sagsøger gør gældende mod forskellige sagsøgte, at det er ønskeligt at påkende dem samtidig for at undgå, at der træffes uforenelige afgørelser i tilfælde af, at sagerne påkendes hver for sig. For at afgørelser i denne forbindelse kan anses for uforenelige, er det ikke tilstrækkeligt, at der forekommer en divergens i løsningen af tvisten, men at en sådan divergens ydermere skal foreligge i forhold til samme retlige og faktiske situation.

   Denne betingelse om, at der skal foreligge den samme retlige og faktiske situation, er opfyldt, når sagsøgte i hovedsagen har deltaget i gennemførelsen af et kartel, som ifølge Kommissionen udgør en sammenhængende og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ved at indgå og gennemføre aftaler i overensstemmelse med dette kartel, og dette på trods af, at det er på forskellig måde geografisk og tidsmæssigt, at deltagelsen har fundet sted.

   (jf. præmis 20 og 21)

2.  Artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at reglen om forening af kompetencerne i tilfælde, hvor der er flere sagsøgte, således som fastsat i denne bestemmelse, kan finde anvendelse i forbindelse med en erstatningssag om solidarisk ansvar og om krav om fremlæggelse af oplysninger inden for rammerne heraf, der er anlagt mod virksomheder, som har deltaget på forskellig måde geografisk og tidsmæssigt i en sammenhængende og vedvarende overtrædelse af EU-rettens kartelforbud, og som er fastslået i en kommissionsbeslutning, og dette endog i tilfælde, hvor sagsøgeren har hævet sit søgsmål mod den eneste af de medsagsøgte, som er hjemmehørende i den medlemsstat, hvori den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende, medmindre det godtgøres, at der findes en hemmelig forståelse mellem sagsøgeren og den pågældende sagsøgte med henblik på kunstigt at skabe eller opretholde betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse på tidspunktet for anlæggelsen af sagen.

   For det første kan den omstændighed, at flere selskaber, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater, og som har deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse af Unionens konkurrenceret, får deres erstatningssag pådømt hver for sig, føre til indbyrdes uforenelige afgørelser, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001.

   Selv om det tilkommer den ret, ved hvilken sagen er anlagt, at vurdere indicier, som kan godtgøre, at der findes en sådan hemmelig forståelse mellem de pågældende parter med henblik på kunstigt at skabe eller opretholde betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse på tidspunktet for sagens anlæggelse, forholder det sig for det andet således, at den omstændighed i sig selv, at der er ført drøftelser med henblik på en eventuel indgåelse af en sådan hemmelig forståelse, ikke kan godtgøre en sådan aftale. Dette ville imidlertid være tilfældet, hvis det viser sig, at der er indgået en sådan aftale, men at den er blevet ophævet med henblik på at skabe det indtryk, at betingelserne for anvendelse af artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 var opfyldt.

   (jf. præmis 25 og 31-33 samt domskonkl. 1)

3.  Artikel 5, nr. 3), i forordning 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at når de sagsøgte, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater, afkræves erstatning på grund af en samlet og vedvarende overtrædelse, som er begået i flere medlemsstater på forskellige tidspunkter og på forskellige steder, idet denne tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er blevet fastslået af Kommissionen, er skadetilføjelsen foregået i forhold til hvert angiveligt offer individuelt, idet hver af dem i henhold til artikel 5, nr. 3), kan vælge at anlægge sag enten ved retten på det sted, hvor det pågældende kartel definitivt blev indgået, eller i givet fald det sted, hvor et særligt arrangement blev truffet, som kan identificeres som den eneste skadevoldende begivenhed i forhold til den skade, der hævdes at være lidt, eller ved retten på det sted, hvor virksomheden selv har hovedsæde.

   (jf. præmis 56 og domskonkl. 2)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 64 og 65)

5.  Artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den i forbindelse med erstatningssøgsmål for tilsidesættelse af kartelforbuddet i artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde tillader, at der tages hensyn til værnetingsklausuler, som er indeholdt i leveringsaftaler, selv hvis dette medfører en fravigelse af reglerne om en rets internationale kompetence i henhold til forordningens artikel 5, nr. 3), og/eller artikel 6, nr. 1), under forudsætning af, at disse klausuler henviser til tvister vedrørende ansvar som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten.

   En værnetingsklausul kan således kun angå allerede opståede eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold, hvilket begrænser en værnetingsklausuls rækkevidde til kun at omfatte tvister, som opstår i det retsforhold, i anledning af hvilket klausulen er indgået. Herved skal det undgås, at en part uden at være klar over det udsættes for, at en bestemt ret får tildelt kompetencen til at påkende samtlige tvister, der måtte opstå i forholdet til partens medkontrahent, og som udspringer af andre retsforhold end det, i anledning af hvilket værnetingklausulen er indgået. I lyset af dette formål skal den nationale ret bl.a. fastslå, at en klausul, der abstrakt henviser til tvister, der kan opstå i kontraktforholdet, ikke dækker en tvist vedrørende ansvar uden for kontraktforhold, som en medkontrahent hævder at kunne gøre gældende som følge af den pågældendes adfærd inden for rammerne af et ulovligt kartel. Da en sådan tvist ikke med rimelighed kunne forudses af den virksomhed, der er offer herfor på det tidspunkt, hvor den indgik den pågældende aftale, idet den ikke på dette tidspunkt var bekendt med det ulovlige kartel, som omfatter virksomhedens medkontrahent, kan en sådan tvist ikke siges at udspringe af kontraktforholdet.

   Hvis der derimod er tale om en klausul, som henviser til tvister vedrørende ansvar som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten, og som udpeger en ret i en anden medlemsstat end den forelæggende ret, skal denne ret erklære sig inkompetent, selv når klausulen leder til en fravigelse af de specielle kompetenceregler, der er fastsat i artikel 5 og/eller 6 i forordning nr. 44/2001.

   (jf. præmis 68-72 og domskonkl.3)