Sag C-627/17

ZSE Energia, a.s.

mod

RG

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd Dunajská Streda)

»Præjudiciel forelæggelse – forordning (EF) nr. 861/2007 – europæisk småkravsprocedure – artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1 – anvendelsesområder – begrebet »parterne« – grænseoverskridende sager«

Sammendrag – Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 22. november 2018

1. Retligt samarbejde i civile sager – europæisk småkravsprocedure – forordning nr. 861/2007 – anvendelsesområde – grænseoverskridende sager – mindst en af parterne har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat end den, hvor den ret, som behandler sagen, er beliggende – begrebet parterne – rækkevidde

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 861/2007, art. 3, stk. 1)

2. Retligt samarbejde i civile sager – europæisk småkravsprocedure – forordning nr. 861/2007 – anvendelsesområde – grænseoverskridende sager – parterne i tvisten har bopæl eller sædvanligt opholdssted i samme medlemsstat som den, hvor den ret, der behandler sagen, er beliggende – ikke omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 861/2007, art. 2, stk. 1, og art. 3, stk. 1)

1.  Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure, som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013, skal fortolkes således, at begrebet »parterne« udelukkende omhandler sagsøgeren og sagsøgte i hovedsagen.

   Det skal indledningsvis bemærkes, at artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 861/2007 ikke definerer begrebet »parterne« og heller ikke på dette punkt henviser til medlemsstaternes ret. På denne baggrund skal det i forordningens artikel 3, stk. 1, indeholdte begreb »parterne« undergives en selvstændig og ensartet fortolkning i Unionens retsorden. Hvad angår den almindelige opbygning af forordning nr. 861/2007 skal det bemærkes, ligesom den forelæggende ret har anført, at forordningen alene fastsætter rettigheder og forpligtelser for sagsøgeren og sagsøgte i hovedsagen. Det kan derfor udledes af den almindelige opbygning af forordning nr. 861/2007, at en deltagelse af intervenienterne i de tvister, der er omfattet af denne forordning, ikke blev overvejet.

   (jf. præmis 22, 23, 26, 27 og 30 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 861/2007, som ændret ved forordning nr. 517/2013, skal fortolkes således, at en sag som den i hovedsagen omhandlede, hvori sagsøgeren og sagsøgte har bopæl eller sædvanligt opholdssted i samme medlemsstat som den, hvor den ret, der behandler sagen, er beliggende, ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

   I denne henseende skal det blot bemærkes, at artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 861/2007 udtrykkeligt begrænser forordningens anvendelsesområde til grænseoverskridende sager. Forordningens artikel 3, stk. 1, som fortolket af Domstolen i nærværende doms præmis 30, definerer en grænseoverskridende sag som en sag, hvori sagsøgeren og/eller sagsøgte har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat end den, hvor den ret, som behandler sagen, er beliggende.

   (jf. præmis 32 og 36 samt domskonkl. 2)