RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

18. maj 2015

Bruno Dupré

mod

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS)

»Personalesag — ansatte i EEAS — midlertidigt ansat — vedtægtens artikel 98 — ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra e) — ansættelseskontrakt — indplacering — indsigelse om, at meddelelsen om ledig stilling er ulovlig — stilling i lønklasse AD 5 for ansatte i nationale diplomatiske tjenester og for tjenestemænd i lønklasserne AD 5 til AD 14 — princippet om overensstemmelse mellem lønklasse og stilling — udeblivelsesdom«

Angående

:

Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Bruno Dupré har nedlagt påstand om annullation af hans ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat ved Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS), underskrevet den 1. april 2013, for så vidt som han blev indplaceret i lønklasse AD 5, og om erstatning for det angiveligt lidte tab.

Udfald

:

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1. Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – indplacering i lønklasse – overensstemmelse mellem lønklasse og stilling – ansættelse i en stilling, som tidligere blev besat af en tjenestemand i en højere lønklasse – omstændighed, som ikke er til hinder for ansættelse i en lavere lønklasse – udnævnelse som midlertidigt ansat af en ansat fra en medlemsstats nationale diplomatiske tjeneste – hensyntagen til de opgaver, som tidligere blev udført som udstationeret national ekspert – udelukket

   [Tjenestemandsvedtægten, art. 5, art. 32 og art. 98, stk. 1; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, litra e), art. 15, stk. 1, og art. 50a; Rådets afgørelse 2010/427]

2. Tjenestemænd – ansættelse – indplacering i lønklasse – indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 – overensstemmelse mellem lønklasse og stilling – tilsidesættelse udelukkende i tilfælde af udøvelse af opgaver, som klart ligger over den pågældende lønklasse og stilling

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 7 og bilag I, punkt A)

3. Tjenestemænd – ansættelse – indplacering i lønklasse – udnævnelse som midlertidigt ansat af en ansat fra en medlemsstats nationale diplomatiske tjeneste – indplacering i lønklassen i meddelelsen om ledig stilling uden hensyntagen til anciennitet – forskelsbehandling i forhold til fastansatte tjenestemænd, som har ret til at beholde deres lønklasse – ingen forskelsbehandling

   [Chartret om grundlæggende rettigheder, art. 21, stk. 1; tjenestemandsvedtægten, art. 1d; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, litra e), og art. 50a; Rådets afgørelse 2010/427, art. 6, stk. 7]

1.  Reglen om overensstemmelse mellem lønklasse og stilling indebærer en sammenligning mellem de opgaver, som udføres af tjenestemanden eller den øvrige ansatte, og hans lønklasse i hierarkiet, henset til deres karakter, vigtighed og omfang.

   I denne forbindelse kan den omstændighed, at en tjenestemand eller øvrig ansat ansættes i en stilling, som tidligere blev besat af en tjenestemand i en højere lønklasse, ikke berøre lovligheden af afgørelsen om indplacering, hvorved han indplaceres i startlønklassen for ansættelsesgruppe AD i henhold til den meddelelse om ledig stilling, som han reflekterede på.

   Hvad angår indplaceringen i lønklasse i forbindelse med et af Unionens organers udnævnelse som midlertidigt ansat af en udstationeret ansat fra en medlemsstats nationale diplomatiske tjeneste kan der ikke tages hensyn til de opgaver, som den pågældende tidligere har udøvet i samme organ som udstationeret national ekspert med henblik på en sammenligning med de opgaver, som svarer til stillingen som midlertidigt ansat, da den pågældende i sin egenskab af udstationeret national ekspert ikke kunne påberåbe sig en indplacering i lønklasse i medfør af vedtægten.

   (jf. præmis 54, 57 og 58)

   Henvisning til:

   Personaleretten: domme Michail mod Rådet, F-100/09, EU:F:2011:132, præmis 65, og BV mod Kommissionen, F-133/11, EU:F:2013:199, præmis 64-67

2.  Siden ændringen af vedtægten den 1. maj 2004 fastsætter vedtægten ikke, med undtagelse af lønklasserne AD 15 og AD 16, som er forbeholdt stillinger som direktør og/eller generaldirektør, nogen forbindelse mellem de udøvede hverv og en given lønklasse, men giver mulighed for at skelne mellem lønklasse og hverv med den konsekvens, at tjenestemænd, som tilhører ansættelsesgruppe AD, følger en lineær karriere, som kan udvikle sig fra lønklasse AD 5 til lønklasse AD 14, ved forfremmelse.

   Identiske eller tilsvarende opgaver kan således udøves af tjenestemænd eller øvrige ansatte i forskellige lønklasser, således som det fremgår af bilag I, punkt A, til vedtægten, som for hovedparten af de opgaver, som opregnes heri, fastslår, at disse kan udføres af tjenestemænd i forskellige lønklasser. Reglen om overensstemmelse mellem lønklasse og stilling er således kun tilsidesat, hvis de udførte opgaver samlet set ligger betydeligt over de opgaver, der svarer til den pågældende tjenestemands eller øvrige ansattes lønklasse og stilling.

   (jf. præmis 60, 62, og 77)

   Henvisning til:

   Personaleretten: domme Bouillez m.fl. mod Rådet, F-53/08, EU:F:2010:37, præmis 54, og Z mod Domstolen, F-88/09 og F-48/10, EU:F:2012:171, præmis 138, der verserer som appelsag ved Den Europæiske Unions Ret, sag T-88/13 P

3.  Ligebehandlingsprincippet er tilsidesat, når to persongrupper, hvis retlige og faktiske situation ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, behandles forskelligt, eller når forskellige situationer behandles ens.

   Den omstændighed, at det i en meddelelse om ledig stilling, som er offentliggjort af et af Unionens organer, fastsættes dels, at hvis stillingen besættes af en tjenestemand bevarer denne sin lønklasse, dels, at hvis stillingen besættes ved udstationering af en ansat fra en medlemsstats nationale diplomatiske tjeneste, sker indplaceringen som midlertidigt ansat i lønklasse AD 5, hvilket bevirker, at sidstnævnte forhindres i at påberåbe sig sin anciennitet, udgør ikke en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, for så vidt som tjenestemænd i Unionen og ansatte i medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester, som er udstationeret ved en af Unionens institutioner eller organer, ikke for så vidt angår den ramme, som deres karriere skal udvikle sig inden for, eller endog den måde, deres oprindelige administration bedømmer deres anciennitet, befinder sig i en identisk eller tilsvarende situation.

   Tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD skal som sådanne forfølge en karriere i Unionens institutioner ved bl.a. at udføre konciperings- og rådgivningsopgaver i lønklasserne AD 5 til AD 14.

   Derimod fremgår det af artikel 50b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, at ansatte fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester, selv om de ansættes som midlertidigt ansatte i henhold til artikel 2, litra e), i de nævnte ansættelsesvilkår, efterfølgende skal forfølge deres karriere i deres oprindelige administration, for så vidt som de kun kan ansættes i en institution eller et agentur i Unionen for en periode på højst fire år, der kan forlænges én gang for en ny periode på fire år, med en ekstraordinær mulighed for yderligere forlængelse af kontrakten i to år, hvilket i alt betyder en maksimal udstationering på ti år med en garanti for øjeblikkelig genansættelse fra medlemsstaterne efter deres tjenesteperiode i EU-institutionen eller EU-agenturet.

   (jf. præmis 69 og 73-76)

   Henvisning til:

   Retten i Første Instans: dom Afari mod ECB, T-11/03, EU:T:2004:77, præmis 65 og den deri nævnte retspraksis

   Personaleretten: dom Schönberger mod Parlamentet, F-7/08, EU:F:2009:10, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis