Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CJ0456

Sammendrag af dom

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. november 2012.
Gothaer Allgemeine Versicherung AG m.fl. mod Samskip GmbH.
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Bremen.
Retligt samarbejde i civile sager – forordning (EF) nr. 44/2001 – artikel 32 og 33 – anerkendelse af retsafgørelser – begrebet »retsafgørelse« – virkningen af en afgørelse om international kompetence – aftale om værneting.
Sag C-456/11.

Sag C-456/11

Gothaer Allgemeine Versicherung AG m.fl.

mod

Samskip GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Bremen)

»Retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 32 og 33 — anerkendelse af retsafgørelser — begrebet »retsafgørelse« — virkningen af en afgørelse om international kompetence — aftale om værneting«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. november 2012

  1. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser – begrebet retsafgørelse – afgørelse om afvisning af kompetence på grundlag af en aftale om værneting – omfattet

    (Rådets forordning nr. 44/2001, 2., 6., 16. og 17. betragtning samt art. 32)

  2. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser – afgørelse om afvisning af kompetence på grundlag af en aftale om værneting – anerkendelse af såvel aftalens konklusion som præmisser

    (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 32 og 33)

  1.  Artikel 32 i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den også omfatter en afgørelse, hvorved en ret i en medlemsstat på grundlag af en aftale om værneting afviser at have kompetence, uafhængigt af hvorledes en sådan afgørelse kvalificeres i henhold til en anden medlemsstats ret.

    Nødvendigheden af en sådan fortolkning af begrebet retsafgørelse, som skal fortolkes selvstændigt, underbygges dels af formålene med forordning nr. 44/2001, således som de fremgår af anden og sjette betragtning til forordningen, om henholdsvis forenkling af formaliteterne med henblik på anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og fri bevægelighed for disse, dels af princippet om gensidig tillid, som ifølge 16. og 17. betragtning ligger til grund for den ordning, der er indført ved forordning nr. 44/2001.

    Denne gensidige tillid ville således blive krænket, hvis en ret i en medlemsstat kunne afslå at anerkende en afgørelse, hvorved en ret i en anden medlemsstat på grundlag af en aftale om værneting afviser at have kompetence. En antagelse af, at en ret i en medlemsstat kan afslå at anerkende en sådan afgørelse, ville være i strid med den ordning, der er indført ved forordning nr. 44/2001, idet et sådant afslag vil kunne hindre, at reglerne i forordningens kapitel II vedrørende kompetencefordelingen mellem retterne i medlemsstaterne fungerer effektivt.

    (jf. præmis 25-29 og 32 samt domskonkl. 1)

  2.  Artikel 32 og 33 i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ret, for hvilken der påberåbes anerkendelse af en afgørelse, hvorved en ret i en anden medlemsstat på grundlag af en aftale om værneting har afvist at have kompetence, er bundet af en konstatering vedrørende denne aftales gyldighed, som er indeholdt i præmisserne til en dom, som er blevet endelig, hvori det blev fastslået, at søgsmålet ikke kunne antages til realitetsbehandling.

    En antagelse, hvorefter retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, kan anse en aftale om værneting for ugyldig, når retten i domsstaten har anerkendt aftalen som gyldig, vil være i strid med det forbud mod prøvelse af sagens realitet, som er fastsat i artikel 36 i forordning nr. 44/2001, bl.a. under omstændigheder, hvor sidstnævnte ret ville have kunnet fastslå, at den var kompetent, såfremt der ikke havde foreligget denne aftale om værneting. I sidstnævnte tilfælde ville en sådan konstatering foretaget af retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, ikke blot anfægte retten i domsstatens foreløbige konklusion vedrørende gyldigheden af aftalen om værneting, men også selve denne rets afgørelse om ikke at have kompetence.

    Begrebet retskraft, som er relevant med henblik på at fastslå de virkninger, som en sådan afgørelse afføder, vedrører i medfør af EU-retten endvidere ikke kun konklusionen i den omhandlede retsafgørelse, men omfatter også præmisserne i denne afgørelse, som udgør det nødvendige grundlag for konklusionen, og derfor ikke kan adskilles fra den.

    (jf. præmis 38, 40 og 43 samt domskonkl. 2)

Top

Sag C-456/11

Gothaer Allgemeine Versicherung AG m.fl.

mod

Samskip GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Bremen)

»Retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 32 og 33 — anerkendelse af retsafgørelser — begrebet »retsafgørelse« — virkningen af en afgørelse om international kompetence — aftale om værneting«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. november 2012

  1. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser — begrebet retsafgørelse — afgørelse om afvisning af kompetence på grundlag af en aftale om værneting — omfattet

    (Rådets forordning nr. 44/2001, 2., 6., 16. og 17. betragtning samt art. 32)

  2. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser — afgørelse om afvisning af kompetence på grundlag af en aftale om værneting — anerkendelse af såvel aftalens konklusion som præmisser

    (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 32 og 33)

  1.  Artikel 32 i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den også omfatter en afgørelse, hvorved en ret i en medlemsstat på grundlag af en aftale om værneting afviser at have kompetence, uafhængigt af hvorledes en sådan afgørelse kvalificeres i henhold til en anden medlemsstats ret.

    Nødvendigheden af en sådan fortolkning af begrebet retsafgørelse, som skal fortolkes selvstændigt, underbygges dels af formålene med forordning nr. 44/2001, således som de fremgår af anden og sjette betragtning til forordningen, om henholdsvis forenkling af formaliteterne med henblik på anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og fri bevægelighed for disse, dels af princippet om gensidig tillid, som ifølge 16. og 17. betragtning ligger til grund for den ordning, der er indført ved forordning nr. 44/2001.

    Denne gensidige tillid ville således blive krænket, hvis en ret i en medlemsstat kunne afslå at anerkende en afgørelse, hvorved en ret i en anden medlemsstat på grundlag af en aftale om værneting afviser at have kompetence. En antagelse af, at en ret i en medlemsstat kan afslå at anerkende en sådan afgørelse, ville være i strid med den ordning, der er indført ved forordning nr. 44/2001, idet et sådant afslag vil kunne hindre, at reglerne i forordningens kapitel II vedrørende kompetencefordelingen mellem retterne i medlemsstaterne fungerer effektivt.

    (jf. præmis 25-29 og 32 samt domskonkl. 1)

  2.  Artikel 32 og 33 i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ret, for hvilken der påberåbes anerkendelse af en afgørelse, hvorved en ret i en anden medlemsstat på grundlag af en aftale om værneting har afvist at have kompetence, er bundet af en konstatering vedrørende denne aftales gyldighed, som er indeholdt i præmisserne til en dom, som er blevet endelig, hvori det blev fastslået, at søgsmålet ikke kunne antages til realitetsbehandling.

    En antagelse, hvorefter retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, kan anse en aftale om værneting for ugyldig, når retten i domsstaten har anerkendt aftalen som gyldig, vil være i strid med det forbud mod prøvelse af sagens realitet, som er fastsat i artikel 36 i forordning nr. 44/2001, bl.a. under omstændigheder, hvor sidstnævnte ret ville have kunnet fastslå, at den var kompetent, såfremt der ikke havde foreligget denne aftale om værneting. I sidstnævnte tilfælde ville en sådan konstatering foretaget af retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, ikke blot anfægte retten i domsstatens foreløbige konklusion vedrørende gyldigheden af aftalen om værneting, men også selve denne rets afgørelse om ikke at have kompetence.

    Begrebet retskraft, som er relevant med henblik på at fastslå de virkninger, som en sådan afgørelse afføder, vedrører i medfør af EU-retten endvidere ikke kun konklusionen i den omhandlede retsafgørelse, men omfatter også præmisserne i denne afgørelse, som udgør det nødvendige grundlag for konklusionen, og derfor ikke kan adskilles fra den.

    (jf. præmis 38, 40 og 43 samt domskonkl. 2)

Top