EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CJ0070

Sammendrag af dom

Domstolens Dom (Tredje Afdeling) af 24. november 2011.
Scarlet Extended SA mod Société belge des auteurs, compositeurs et éditeurs SCRL (SABAM).
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Cour d'appel de Bruxelles - Belgien.
Informationssamfundet - ophavsrettigheder - internet - peer-to-peer-software - internetudbyder - etablering af et system til filtrering af elektronisk kommunikation med henblik på at hindre udveksling af filer, der udgør en krænkelse af ophavsretten - manglende generel forpligtelse til at overvåge udvekslingen af oplysninger.
Sag C-70/10.

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Tilnærmelse af lovgivningerne – informationssamfundet – ophavsret og beslægtede rettigheder – beskyttelse af personoplysninger i den elektroniske kommunikationssektor – internetudbyder pålagt i forhold til alle sine kunder, helt generelt og præventivt og for internetudbyderens egen regning og uden tidsbegrænsning at indføre et system med filtrering af al indgående og udgående elektronisk kommunikation, med henblik på at undgå krænkelser af ophavsretten eller af en beslægtet rettighed – ikke tilladt

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 8 og 11; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46, 2000/31, art. 15, stk. 1, 2001/29, 2002/58 og 2004/48, art. 3, stk. 1)

Sammendrag

Direktiv 2000/31 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked, direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og direktiv 2002/58 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt og fortolket i forhold til de krav, der kan udledes af beskyttelsen af de gældende grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at det pålægges en internetudbyder at indføre et system med filtrering

– af al indgående og udgående elektronisk kommunikation, der gennemføres ved hjælp af internetudbyderens tjenesteydelser, navnlig ved anvendelse af »peer-to-peer«-software

– der uden forskel anvendes over for alle kunderne

– præventivt

– for internetudbyderens egen regning, og

– uden tidsbegrænsning

med henblik på i udbyderens netværk at identificere omsætning af elektroniske filer, der indeholder et musikværk, kinematografisk værk eller audiovisuelt værk, som sagsøgeren hævder at have rettigheder til, og dernæst blokere overførslen af filer, hvis udveksling krænker ophavsretten.

Et sådant påbud pålægger den pågældende internetudbyder at foretage en aktiv overvågning af samtlige oplysninger om alle dennes kunder med henblik på at forebygge enhver fremtidig krænkelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, hvorved internetudbyderen pålægges en generel overvågning, der er forbudt i henhold til artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31. Påbuddet ville endvidere medføre en krænkelse af den berørte internetudbyders frihed til at oprette og drive egen virksomhed, fordi det ville forpligte denne til for egen regning at etablere et komplekst, dyrt og permanent it-system, hvilket i øvrigt ville være uforeneligt med betingelserne i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/48, der stiller krav om, at foranstaltningerne til sikring af håndhævelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder ikke må være unødigt komplicerede eller udgiftskrævende. Følgelig er et sådant påbud ikke i overensstemmelse med kravet om, at der skal sikres en passende afvejning mellem på den ene side beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret, som indehavere af ophavsretten er omfattet af, og på den anden side friheden til at oprette og drive egen virksomhed, som operatører såsom internetudbydere er omfattet af. Desuden ville virkningerne af det nævnte påbud ikke begrænse sig til den berørte internetudbyder, idet det omtvistede filtreringssystem ligeledes ville kunne krænke denne internetudbyders kunders grundlæggende rettigheder, dvs. retten til beskyttelse af deres personoplysninger og deres frihed til at modtage eller videregive oplysninger, idet disse rettigheder er beskyttet af artikel 8 og 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. For det første ville påbuddet indebære en systematisk analyse af alt indhold og indsamling og identificering af brugernes ip-adresser, hvorfra det ulovlige indhold udsendes på netværket, idet disse adresser er beskyttede personoplysninger, fordi de gør det muligt præcist at identificere de nævnte brugere. For det andet ville det nævnte påbud kunne krænke friheden til at afgive og modtage oplysninger, fordi systemet muligvis ikke ville være i stand til at skelne mellem et ulovligt og et lovligt indhold, således at dettes iværksættelse kunne have den virkning at blokere for kommunikationer med lovligt indhold.

(jf. præmis 40 og 48-52 samt domskonkl.)

Top