Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Passivitetssoegsmaal - passiviteten ophoert efter sagens anlaeg - sagens genstand bortfaldet - stillingtagen til sagen ufornoeden

(EF-traktaten, art. 175 og 176)

2 Ansvar uden for kontraktforhold - betingelser - retsstridighed - det forhold, at Kommissionen ikke traeffer foranstaltninger, der falder uden for Kommissionens kompetence - ikke retsstridigt

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2, og art. 215)

Sammendrag

3 Et soegsmaal i henhold til traktatens artikel 175 bygger paa den tankegang, at passivitet fra en institutions side giver adgang til at anlaegge sag ved Faellesskabets retsinstanser for at opnaa dom for, at undladelsen af at handle er traktatstridig - for saa vidt den paagaeldende institution ikke har raadet bod paa undladelsen. Afgoerelsen herom medfoerer ifoelge traktatens artikel 176, at den sagsoegte institution har pligt til at gennemfoere de til dommens opfyldelse noedvendige foranstaltninger, hvilket i oevrigt ikke beroerer adgangen til i anledning af samme dom at rejse krav, der stoettes paa Faellesskabets ansvar uden for kontraktforhold.

Saafremt den undladelse, der er genstand for sagen, er blevet afhjulpet efter sagens anlaeg, men inden der er afsagt dom, kan en dom fra Retten, hvorved det fastslaas, at den oprindelige undladelse er retsstridig, ikke laengere faa de i artikel 176 fastsatte konsekvenser. I en saadan situation er genstanden for sagen saaledes bortfaldet, ligesom det er tilfaeldet, naar den sagsoegte institution har reageret paa opfordringen til at handle inden for fristen paa to maaneder, hvorefter det er ufornoedent at traeffe afgoerelse.

Det er i denne forbindelse uden betydning, at sagsoegeren ikke er tilfreds med denne stillingtagen fra institutionens side, da artikel 175 omhandler passivitet i form af en manglende afgoerelse eller stillingtagen og ikke det forhold, at der traeffes en anden afgoerelse end den, som sagsoegeren havde oensket eller fundet noedvendig.

4 Faellesskabet kan kun ifalde ansvar uden for kontraktforhold, naar en raekke betingelser er opfyldt, nemlig at den adfaerd, som faellesskabsinstitutionen haevdes at have udvist, er retsstridig, at der reelt foreligger et tab, og at der er aarsagsforbindelse mellem denne adfaerd og det tab, der haevdes at vaere lidt.

Hvad angaar den foerste af disse betingelser udgoer en afvisning fra Kommissionens side af under en administrativ procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, at traeffe foranstaltninger, der aabenbart falder uden for den kompetence, der tilkommer Kommissionen under den paagaeldende procedure, ikke en retsstridig adfaerd, hvorfor Kommissionen ikke kan ifalde erstatningsansvar paa dette grundlag.

Det falder aabenbart uden for den kompetence, der tilkommer Kommissionen under den administrative procedure i henhold til artikel 93, stk. 2, at traeffe en foreloebig forholdsregel, hvorved det paalaegges en medlemsstat at fritage den sagsoegende virksomhed for en afgift, hvis forenelighed med traktatens bestemmelser om statsstoette er omtvistet. Kommissionen kan nemlig kun som foreloebig forholdsregel give en medlemsstat paabud om omgaaende at suspendere udbetalingen af stoetten - eventuelt delvis - og om inden for en vis frist at give Kommissionen adgang til al den dokumentation og alle de oplysninger, der er noedvendige for at afgoere, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet, saafremt den under en saadan procedure maatte fastslaa, at der er blevet indfoert en stoette, som den ikke forinden har faaet underretning om.