Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Medlemsstater - forpligtelser - forpligtelse til at begrunde generelle nationale regler paa et af faellesskabsretten omfattet omraade - foreligger ikke

(EF-traktaten, art. 190)

2 Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - nationale regler om, at kun erhvervsdrivende, der driver virksomhed uden gevinst for oeje, kan deltage i en social bistandsordning - lovlige

(EF-traktaten, art. 52 og 58)

3 Fri udveksling af tjenesteydelser - traktatens bestemmelser - anvendelsesomraade - selskab, der er etableret i en medlemsstat som leverandoer af tjenesteydelser til personer, der opholder sig permanent eller paa ubestemt tid i selskabets hjem for aeldre - ikke omfattet

(EF-traktaten, art. 59)

4 Konkurrence - faellesskabsregler - medlemsstaternes forpligtelser - nationale regler om, at kun erhvervsdrivende, der driver virksomhed uden gevinst for oeje, kan deltage i en social bistandsordning - forenelighed - betingelser

[EF-traktaten, art. 3, litra g), art. 5, 85, 86 og 90]

Sammendrag

5 Faellesskabsretten, og navnlig traktatens artikel 190, stiller ikke krav med hensyn til begrundelsen af generelle nationale regler, der vedroerer spoergsmaal, der er omfattet af faellesskabsrettens anvendelsesomraade.

Begrundelsespligten ifoelge traktatens artikel 190 gaelder saaledes kun institutionernes retsakter, og forpligtelsen til at begrunde nationale afgoerelser, der har betydning for udoevelsen af en grundrettighed, der efter traktaten tilkommer borgerne, gaelder efter sit formaal kun individuelle afgoerelser, der traeffes over for borgerne, og som disse skal have adgang til at indbringe for domstolene, og ikke generelle nationale retsakter.

6 Traktatens artikel 52 og 58 er ikke til hinder for, at en medlemsstat kun tillader private virksomheder, der drives uden gevinst for oeje, at medvirke ved gennemfoerelsen af sin sociale bistandsordning ved afslutning af aftaler, der giver ret til godtgoerelse fra det offentlige af udgifterne til sociale bistandsydelser paa sundhedsomraadet.

En medlemsstat kan saaledes paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin i henhold til den kompetence, den har til selv at udforme sin sociale sikringsordning, mene, at det af hensyn til virkeliggoerelsen af formaalet med et socialt bistandssystem, der bygger paa solidaritetsprincippet, idet hovedformaalet er at bistaa personer, der paa grund af utilstraekkelige indtaegter har brug for hjaelp, maa kraeves, at private virksomheder kun kan faa adgang til at medvirke ved gennemfoerelsen heraf som leverandoerer af sociale bistandsydelser, saafremt de ikke driver virksomhed med gevinst for oeje.

Denne betingelse kan i oevrigt ikke faktisk eller retligt stille selskaber, der arbejder med gevinst for oeje, ringere end selskaber, der er hjemmehoerende i medlemsstaten og arbejder med gevinst for oeje.

7 Traktatens artikel 59 omfatter ikke et selskab, der efter at have etableret sig i en medlemsstat med henblik paa at drive hjem for aeldre dér, praesterer tjenesteydelser til beboerne, som med henblik herpaa opholder sig permanent eller paa ubestemt tid i disse hjem.

For selv om retten til fri udveksling af tjenesteydelser kan paaberaabes af en virksomhed over for den stat, hvor virksomheden er etableret, naar tjenesteydelserne praesteres til modtagere, der er etableret i en anden medlemsstat, omfatter artikel 59 ikke den situation, at en statsborger i en medlemsstat begiver sig til en anden medlemsstats omraade og dér etablerer sit hovedopholdssted med henblik paa dér at modtage tjenesteydelser i et ubestemt tidsrum.

8 Traktatens artikel 85 og 86, sammenholdt med dens artikel 3, litra g), og artikel 5 og 90, finder ikke anvendelse paa nationale regler, hvorefter kun private virksomheder, der drives uden gevinst for oeje, kan medvirke ved gennemfoerelsen af en social bistandsordning ved afslutning af aftaler, der giver ret til godtgoerelse fra det offentlige af udgifterne til sociale bistandsydelser paa sundhedsomraadet.

For saadanne regler

- hverken foreskriver eller fremmer indgaaelse af aftaler mellem virksomheder, der har opnaaet adgang til aftaleordningen, og forstaerker ej heller virkningerne af saadanne aftaler eller indebaerer, at ansvaret for at traeffe beslutninger om oekonomisk intervention uddelegeres til private erhvervsdrivende

- tillaegger ikke de enkelte virksomheder, der har faaet adgang til at afslutte saadanne aftaler, en dominerende stilling og skaber ej heller saa snaevre indbyrdes forbindelser mellem dem, at de indtager en kollektiv dominerende stilling.