Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Praejudicielle spoergsmaal ° Domstolens kompetence ° graenser ° international konvention der ikke binder Faellesskabet ° ingen kompetence

2. Transport ° soetransport ° frie varebevaegelser ° arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° etableringsfrihed ° fri udveksling af tjenesteydelser ° miljoe ° national lov, hvorefter det i statens territorialfarvand er forbudt samtlige skibe og paa det aabne hav skibe, der foerer vedkommende stats flag, at udtoemme skadelige kemiske stoffer, og hvorefter skibskaptajner, der er statsborgere i vedkommende stat ved overtraedelse af dette forbud som sanktion kan suspenderes fra deres stilling ° tilladelighed

[EOEF-traktaten, art. 3, litra f), art. 7, 30, 48, 52, 59, 62, 84 og 130 R; Raadets forordning nr. 4055/86, art. 1, stk. 1]

3. Fri udveksling af tjenesteydelser ° faellesskabsbestemmelser ° adgang for en erhvervsdrivende, der er hjemmehoerende i en medlemsstat, til at paaberaabe sig disse bestemmelser over for hjemstaten i hans egenskab af leverandoer af tjenesteydelser til en anden medlemsstat

(EOEF-traktaten, art. 59; Raadets forordning nr. 4055/86, art. 9)

4. Fri udveksling af tjenesteydelser ° forbud mod forskelsbehandling ° raekkevidde ° begraensninger ° begreb ° ugunstige virkninger for en leverandoer af tjenesteydelser, der foelger af de saerligt bebyrdende bestemmelser, der gaelder paa vedkommendes etableringssted ° tilladelighed

(EOEF-traktaten, art. 59; Raadets forordning nr. 4055/86)

Sammendrag

1. Det paahviler ikke Domstolen at tage stilling til, om en medlemsstats lovgivning er forenelig med en international konvention som den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, den saakaldte "Marpol-konvention", da Faellesskabet ikke deltager i denne konvention, og Faellesskabet ikke ses i medfoer af traktaten at have overtaget befoejelser, der tidligere udoevedes af medlemsstaterne inden for denne konventions anvendelsesomraade, og heller ikke er bundet af dennes bestemmelser.

2. Traktatens artikel 3, litra f), artikel 7, 30, 48, 52, 59, 62, 84 og 130 R samt forordning nr. 4055/86 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser paa soetransportomraadet er ikke til hinder for, at det i en medlemsstats lovgivning forbydes samtlige fartoejer uanset registreringsland at udtoemme skadelige kemiske stoffer i medlemsstatens territorialfarvand og indre farvande, at det alene paalaegges fartoejer, der foerer denne medlemsstats flag, at overholde dette forbud paa det aabne hav, og endelig at det for tilfaelde af overtraedelser bestemmes, at kaptajner, der er statsborgere i medlemsstaten, som sanktion suspenderes fra deres stilling.

3. Naar henses til, at bestemmelserne i traktatens artikel 59 maa finde anvendelse i alle tilfaelde, hvor en tjenesteyder tilbyder tjenesteydelser i en anden medlemsstat end den, hvor han er etableret, samt til, at det i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 4055/86 er bestemt, at fri adgang til at udfoere soetransport mellem medlemsstater samt mellem medlemsstater og tredjelande gaelder for statsborgere i medlemsstaterne, saafremt de er hjemmehoerende i en anden medlemsstat end den person, for hvem soetransporten udfoeres, kan en soetransportvirksomhed, der udfoerer transport til andre medlemsstater, over for den medlemsstat, hvor den er hjemmehoerende, og hvis flag dens skibe foerer, goere gaeldende, at medlemsstaten har tilsidesat det i faellesskabsretten anerkendte princip om fri udveksling af tjenesteydelser paa soetransportomraadet.

Denne virksomheds stilling er imidlertid i henseende til de klagegrunde, den kan goere gaeldende over for vedkommende medlemsstat, en anden end stillingen for en transportvirksomhed, der er hjemmehoerende i en anden medlemsstat, og som, naar den praesterer tjenesteydelser i en anden medlemsstat end hjemstaten, dermed maa opfylde bestemmelserne ifoelge to medlemsstaters lovgivning, nemlig lovgivningen i den medlemsstat, hvis flag dens fartoejer foerer, og i den medlemsstat, hvor den midlertidigt udoever virksomhed.

4. For saa vidt som en forskelsbehandling, der gennemfoeres ved national lovgivning af indenlandske soetransportvirksomheder og soetransportvirksomheder fra andre medlemsstater, beror paa, at de befoejelser, der i henhold til flagstatens hoejhedsrettigheder kan udoeves over for de foerstnaevnte, ikke er de samme, som dem, der kan udoeves over for de sidstnaevnte, over for hvilke kun de befoejelser, en stat kan udoeve i de farvande, hvor den besidder hoejhedsrettigheder, kan goeres gaeldende, foreligger der ikke en forskelsbehandling, der er forbudt ifoelge artikel 9 i forordning nr. 4055/86 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for soetransport mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande. Under alle omstaendigheder kan anvendelse af nationale retsregler ikke anses for at vaere i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, blot fordi andre medlemsstater anvender mindre strenge bestemmelser.

Naar en national lovgivning anvendes uden forskel paa fartoejer, der udfoerer transporter i indlandet, og paa fartoejer, der udfoerer transporter til andre medlemsstater, og ikke indeholder forskellige befordringsforskrifter for henholdsvis produkter til eksport og produkter, der bringes i handelen paa hjemmemarkedet, eller hjemler saerlige fordele for dette marked, for indenlandske transporter eller indenlandske produkter, kan den ikke antages at rumme restriktioner for den fri levering af tjenesteydelser til andre medlemsstater, der ifoelge naevnte forordning er forbudt.

De fordele, som indirekte opnaas af transportvirksomheder fra de oevrige medlemsstater, fordi de skal foelge mindre strenge regler, er alene en foelge af, at der ikke er sket en harmonisering af de nationale lovgivninger, som de forskellige erhvervsdrivende i de forskellige medlemsstater, hvor de er hjemmehoerende, er omfattet af.