Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - faellesskabsretlige bestemmelser - manglende anvendelse paa en rent intern situation i en medlemsstat

( Raadets forordning nr . 1612/68; Kommissionens forordning nr . 1251/70; Raadets direktiver 64/221 og 68/360 )

2 . Praejudicielle spoergsmaal - Domstolens kompetence - graenser - fiktiv tvist eller anmodning om fortolkning af faellesskabsretlige bestemmelser, der ikke finder anvendelse i hovedsagen - anmodning om fortolkning af en faellesskabsretlig bestemmelse, der findelse anvendelse som foelge af en henvisning i national ret - kompetence til at foretage en saadan fortolkning, men ikke til at traeffe afgoerelse om retsvirkningerne af henvisningen

( EOEF-Traktaten, art . 177 )

3 . Fri bevaegelighed for personer - undtagelser - beslutninger vedroerende tilsyn med udlaendinge - judiciel retsbeskyttelse - indlaendinges adgang til at paaklage administrative afgoerelser - form - eller procedureregler mindre fordelagtige for statsborgere i andre medlemsstater - retsstridigt - udsaettelse med gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt - ensartede regler for indlaendinge og statsborgere i andre medlemsstater med hensyn til betingelserne for en realitetsbehandling

( Raadets direktiv 64/221, art . 8 )

4 . Fri bevaegelighed for personer - undtagelser - beslutninger vedroerende tilsyn med udlaendinge - beslutning om udvisning eller om afslag paa at udstede et opholdsbevis - forpligtelse for medlemsstaterne til at indroemme en klageadgang for en retsinstans med kompetence til at traeffe bestemmelse om retssikrende forholdsregler - ingen

( Raadets direktiv 64/221, art . 9 )

Sammendrag

1 . De faelleskabsretlige bestemmelser om arbejdskraftens frie bevaegelighed finder ikke anvendelse paa rent interne situationer i en medlemsstat, som for eksempel det tilfaelde, hvor en statsborger i et tredjeland alene paa grundlag af sin status som aegtefaelle til en statsborger i en medlemsstat stiller krav om ret til ophold eller til at blive boende i denne medlemsstat .

2 . Det foelger af den kompetencefordeling i henhold til Traktatens artikel 177, der gaelder med hensyn til henholdsvis Domstolen og de nationale retter, at Domstolen traeffer praejudiciel afgoerelse uden principielt at skulle goere sig overvejelser med hensyn til de omstaendigheder, der har givet de nationale retsinstanser anledning til at forelaegge Domstolen de paagaeldende spoergsmaal, og hvorunder de vil anvende den faellesskabsretlige bestemmelse, som de har anmodet Domstolen om at fortolke .

Forholdet er et andet, saafremt det fremgaar, at der foreligger et misbrug af proceduren efter artikel 177, naar henses til dennes formaal, og at proceduren i realiteten er blevet ivaerksat med henblik paa - uden at der foreligger en virkelig tvist - at formaa Domstolen til at traeffe afgoerelse, eller saafremt det er aabenbart, at den faellesskabsretlige bestemmelse, som Domstolen anmodes om at fortolke, ikke kan finde anvendelse .

I tilfaelde, hvor faellesskabsretten er blevet gjort anvendelig ved bestemmelser i national ret, tilkommer det alene den nationale retsinstans at vurdere spoergsmaalet om de noejagtige retsvirkninger af denne henvisning til faellesskabsretten . Finder den nationale retsinstans, at indholdet af en faellesskabsretlig bestemmelse i kraft af en saadan henvisning finder anvendelse paa de rent nationale forhold, der ligger til grund for tvisten for den nationale retsinstans, har denne hjemmel til at forelaegge Domstolen et praejudicielt spoergsmaal paa de vilkaar, der er fastlagt i bestemmelserne i artikel 177 som helhed, saaledes som disse er blevet fortolket i Domstolens praksis .

Domstolens kompetence er dog begraenset til en undersoegelse af de faellesskabsretlige bestemmelser alene . Domstolen kan ikke ved sit svar til den nationale retsinstans inddrage de generelle hensyn, der ligger til grund for de nationale bestemmelser, hvis indhold samtidig med at henvise til faellesskabsretten er afgoerende for omfanget af de retsvirkninger, som foelger heraf . Spoergsmaalet om de begraensninger, som den nationale lovgivningsmagt maatte have opstillet med hensyn til anvendelsen af faellesskabsretten paa rent nationale forhold - som faellesskabsretten kun finder anvendelse paa i kraft af den nationale lovgivning - henhoerer under national ret og dermed under medlemsstatens retsinstansers eksklusive kompetence .

3 . Artikel 8 i direktiv 64/221 paalaegger medlemsstaterne en forpligtelse til at give enhver, der er statsborger i en medlemsstat, og over for hvem der traeffes en beslutning vedroerende indrejse, om at afvise at udstede eller forlaenge en opholdstilladelse eller om udvisning, adgang til at anvende samme retsmidler, som indlaendinge har med hensyn til administrative afgoerelser . En medlemsstat kan ikke uden at tilsidesaette denne forpligtelse for de af direktivet omfattede personer indfoere saerlige klageordninger, som indebaerer en ringere retssikkerhed end den, som gaelder for de retsmidler, indlaendinge har mod administrative afgoerelser .

Det foelger heraf, at hvis forvaltningsdomstolene i en medlemsstat ikke har befoejelse til at udsaette gennemfoerelsen af en administrativ afgoerelse eller til at traeffe bestemmelse om retssikrende forholdsregler vedroerende gennemfoerelsen af saadanne afgoerelser, mens de almindelige domstole har kompetence hertil, er denne medlemsstat forpligtet til at give de personer, der er omfattet af direktivet, adgang til at indbringe spoergsmaalet for de almindelige domstole paa samme betingelser som indlaendinge .

4 . Artikel 9 i direktiv 64/221 paalaegger ikke medlemsstaterne en forpligtelse til at give de af direktivet omfattede personer adgang til - foer en beslutning om afslag paa opholdstilladelse eller om udvisning gennemfoeres - at indbringe deres sag for en retsinstans, der traeffer afgoerelse efter en hasteprocedure, og som har kompetence til at traeffe retssikrende forholdsregler mht . opholdsret .