Sag 106/84

Kommissionen for De europæiske Fællesskaber

mod

Kongeriget Danmark

»Beskatning af alkoholholdige drikkevarer — frugtvin«

Sammendrag

1. Afgiftsbestemmelser – interne afgifter – forbud mod forskelsbehandling mellem importede varer og lignende indenlandsk fremstillede varer – begrebet lignende varer – fortolkning – kriterier – frugtvin og druevin

   (EØF-traktaten, art. 95, stk. 1)

2. Afgiftsbestemmelser – interne afgifter – forbud mod forskelsbehandling mellem importede varer og lignende indenlandsk fremstillede varer – begrebet forskelsbehandling – rækkevidde

   (EØF-traktaten, art. 95, stk. 1)

3. Afgiftsbestemmelser – interne afgifter – differentieret afgiftsordning – lovlighed – betin- gel ser forfølgelse af med fællesskabsretten forenelige formål – ingen forskelsbehandling eller beskyttelsesvirkning

   (EØF-traktaten, art. 95)

1.  Ved vurderingen af, om visse varer er lignende og derfor omfattet af forbudet i traktatens artikel 95, stk. 1, må det undersøges, om de frembyder ensartede egenskaber og ud fra et forbrugersynspunkt tjener samme behov. Der må anlægges en vid fortolkning af begrebet lignende varer, og den konkrete vurdering skal ikke ske efter et strengt identitetskriterium, men ud fra varernes beslægtethed og sammenlignelighed, set i forhold til anvendelsen.

   Ved vurderingen af, om to former for drikkevarer er omfattet af begrebet lignende varer, må der derfor på den ene side tages hensyn til samtlige de objektive kendetegn, som de har, for eksempel oprindelse, den anvendte fremstillingsmetode og deres organoleptiske egenskaber, herunder navnlig smag og alkoholindhold, og på den anden side til, om de pågældende to former for drikkevarer ud fra et forbrugersynspunkt må antages at tjene samme behov. Vurderingen kan ikke tage udgangspunkt i bestående forbrugsvaner, men bør tage hensyn til mulige ændringer i disse og navnlig ske på grundlag af de objektive kendetegn, som gør, at den pågældende vare hos bestemte grupper af forbrugere må antages at kunne dække samme behov som en anden vare.

   Den toldmæssige klassificering af drikkevarer, som er fastlagt med henblik på handelen med tredjelande, kan ikke være afgørende ved vurderingen af, om varer må anses som lignende. Det kan heller ikke tillægges betydning, at den ene form for drikkevare er omfattet af en fælles markedsordning, mens den anden ikke er det.

   Det fremgår af en konkret vurdering på grundlag af disse kriterier, at frugtvin og druevin må anses som lignende varer.

2.  Den blotte omstændighed, at der er en forskel med hensyn til afgiftsbyrden på henholdsvis indenlandsk fremstillede varer og lignende importerede varer, hvad enten dette skyldes forskellige afgiftssatser, forskelle med hensyn til beregningsgrundlaget eller andre omstændigheder i forbindelse med den måde, den pågældende afgiftsordning anvendes på, er tilstrækkelig til, at forholdet er omfattet af forbudet i traktatens artikel 95, stk. 1.

3.  På sit nuværende udviklingstrin begrænser fællesskabsretten ikke den enkelte medlemsstats frihed til at indføre en differentieret afgiftsordning for visse produkter, også selv om disse må anses som lignende varer, jfr. traktatens artikel 95, stk. 1, når dette sker efter objektive kriterier, såsom arten af de benyttede råvarer eller den anvendte fremstillingsmetode. Sådanne afgiftsforskelle er forenelige med fællesskabsretten, hvis de forfølger formål i den økonomiske politik, der er forenelige med kravene i traktaten og i afledt ret, og hvis den pågældende afgiftsordning er udformet således, at der ikke sker nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer indført fra andre medlemsstater eller nogen form for beskyttelse af konkurrerende indenlandsk fremstillede varer. En sådan differentieret afgiftsordning er imidlertid uforenelig med fællesskabsretten, såfremt de varer, der beskattes hårdere, efter deres art er importerede.