Forenede sager C-845/19 og C-863/19

Straffesager

mod

DR
og
TS

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Apelativen sad – Varna)

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. oktober 2021

»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – direktiv 2014/42/EU – indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union – anvendelsesområde – konfiskation af ulovligt erhvervede aktiver – økonomiske fordele opnået ved en strafbar handling, som der ikke er sket domfældelse for – artikel 4 – konfiskation – artikel 5 – udvidet konfiskation – artikel 6 – konfiskation hos tredjemand – betingelser – konfiskation af et beløb, som hævdes at tilhøre tredjemand – tredjemand, som ikke har ret til at indtræde som part i konfiskationssagen – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder«

1. Retligt samarbejde i straffesager – indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union – direktiv 2014/42 – anvendelsesområde – overtrædelse bestående af besiddelse af narkotika med henblik på distribution heraf – omfattet – samtlige de elementer, der ligger til grund for denne overtrædelse, har udelukkende tilknytning til én medlemsstat – ingen betydning

   [Art. 83, stk. 1, første afsnit, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42, art. 3, litra g); Rådets rammeafgørelse 2004/757, art. 2, stk. 1, litra a) og c)]

   (jf. præmis 27-34 og domskonkl. 1)

2. Retligt samarbejde i straffesager – indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union – direktiv 2014/42 – økonomisk fordel, der direkte eller indirekte stammer fra en strafbar handling – begreb – formuegoder, der udgør en økonomisk fordel som følge af den strafbare handling, der førte til domfældelsen af gerningsmanden – aktiver, der tilhører samme gerningsmand, og som efter opfattelsen hos den nationale ret, for hvilken sagen er indbragt, hidrører fra andre kriminelle aktiviteter – omfattet – betingelser – overholdelse af de garantier, der er fastsat i dette direktivs artikel 8, stk. 8 – den omhandlede overtrædelse er opført blandt dem, der er opregnet i dette direktivs artikel 5, stk. 2 – overtrædelse, der direkte eller indirekte kan give anledning til en økonomisk fordel

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42, 11., 19., 20. og 21. betragtning samt art. 2, nr. 1) og 2), art. 4, stk. 1, art. 5 og 6 samt art. 8, stk. 8; Rådets rammeafgørelse 2004/757, art. 2, stk. 1, litra c), art. 4, stk. 2, litra b)]

   (jf. præmis 38, 40, 44-46, 50-55, 58-60, 62, 64-67 og 69-71 samt domskonkl. 2)

3. Retligt samarbejde i straffesager – indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union – direktiv 2014/42 – grundlæggende rettigheder – adgang til effektive retsmidler – national lovgivning, hvorefter der til fordel for staten kan ske konfiskation af et formuegode tilhørende en person, der ikke er gerningsmand – den pågældende person har ikke mulighed for at indtræde som part i konfiskationssagen – afvisning fra realitetsbehandling

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42, 33. betragtning og art. 8, stk. 1, 7 og 9)

   (jf. præmis 75, 76 og 78-85 samt domskonkl. 3)

Resumé

Domstolen præciserede visse bestemmelser i direktivet om indefrysning og konfiskation af instrumenter og udbytte fra kriminalitet i Den Europæiske Union

Dette direktiv er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der til fordel for staten kan ske konfiskation af et formuegode, der hævdes at tilhøre en anden person end den, der har begået den strafbare handling, uden at denne person har mulighed for at indtræde som part i konfiskationssagen

To bulgarske statsborgere (herefter »de pågældende«) blev idømt straf for i februar 2019 at have været i besiddelse af yderst farlige euforiserende stoffer i Varna (Bulgarien) uden tilladelse med henblik på distribution heraf. Som følge af denne dom anmodede Okrazhna prokuratura – Varna (den regionale anklagemyndighed i Varna, Bulgarien) Okrazjen sad Varna (den regionale domstol i Varna, Bulgarien) om konfiskation af de pengebeløb, der var fundet i deres respektive boliger i forbindelse med ransagningerne.

I retsmødet for denne ret oplyste de pågældende, at de beslaglagte pengebeløb tilhørte medlemmer af deres respektive familier. De sidstnævnte havde ikke deltaget i sagen for den forelæggende ret, idet national ret ikke tillader dette. Den regionale domstol i Varna afslog at godkende konfiskationen af de omhandlede beløb, idet den fandt, at den strafbare handling, som de pågældende var blevet dømt for, nemlig besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg, ikke var af en karakter, som kunne medføre økonomisk gevinst. Selv om der forelå beviser for, at de pågældende var involveret i salg af euforiserende stoffer, var de hverken blevet tiltalt eller dømt for en sådan strafbar handling. Den regionale anklagemyndighed i Varna appellerede denne dom, idet den gjorde gældende, at den nævnte ret ved anvendelsen af de relevante nationale bestemmelser havde undladt at tage hensyn til direktiv 2014/42 ( 1 ).

Under disse omstændigheder besluttede den forelæggende ret at spørge Domstolen, om det er nødvendigt, at der foreligger en grænseoverskridende situation for at udløse anvendelsen af direktiv 2014/42, om omfanget af den konfiskation, der er fastsat i dette direktiv, samt om rækkevidden af retten til effektive retsmidler, der tilkommer den tredjemand, der hævder, eller hvorom det hævdes, at vedkommende er ejer af et formuegode, der er genstand for konfiskation. Domstolen udtalte sig således i sin dom om spørgsmål af afgørende betydning for fastlæggelsen af anvendelsesområdet for direktiv 2014/42 og fortolkningen af visse af direktivets nøglebegreber.

Domstolens bemærkninger

For det første fastslog Domstolen, at besiddelse af narkotika med henblik på distribution er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2014/42, selv om alle de elementer, der ligger til grund for denne overtrædelse, er begrænset til en enkelt medlemsstat. I henhold til EUF-traktaten ( 2 ) henhører en sådan overtrædelse nemlig under et af de områder af kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension, og som er nævnt i denne traktat. EU-lovgiver har følgelig kompetence til at vedtage minimumsharmoniseringsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og sanktioner på dette område, idet denne kompetence ligeledes omfatter de situationer, hvor de elementer, der ligger til grund for begåelsen af en konkret overtrædelse, er begrænset til en enkelt medlemsstat.

For det andet fandt Domstolen, at direktiv 2014/42 ikke udelukkende fastsætter konfiskation af formuegoder, der udgør en økonomisk fordel, som stammer fra den strafbare handling, for hvilken gerningsmanden er blevet dømt, men også tilsigter konfiskation af formuegoder tilhørende gerningsmanden bag den strafbare handling, for hvilke den nationale ret, for hvilken sagen er indbragt, finder det godtgjort, at de hidrører fra andre kriminelle handlinger. Sådanne konfiskationer skal imidlertid foretages under overholdelse af de garantier, der er fastsat i dette direktiv ( 3 ), og er betinget af, at den overtrædelse, som den nævnte gerningsmand er blevet dømt for, er blandt de overtrædelser, der er opregnet i direktivet ( 4 ), og at denne overtrædelse direkte eller indirekte vil kunne give anledning til en økonomisk fordel.

Hvad angår den første type konfiskation er det nødvendigt, at det produkt, der påtænkes konfiskeret, er resultatet af den strafbare handling, for hvilken gerningsmanden er blevet endeligt domfældt.

Hvad angår den anden situation, der svarer til udvidet konfiskation ( 5 ), præciserede Domstolen, at ved afgørelsen af, hvorvidt en strafbar handling vil kunne give anledning til en økonomisk fordel, kan medlemsstaterne tage hensyn til fremgangsmåden, f.eks. at det er en betingelse for den strafbare handling, at den er begået som led i organiseret kriminalitet eller med den hensigt at skabe regelmæssig fortjeneste fra strafbare handlinger ( 6 ). Derudover skal den nationale domstols overbevisning om, at formuegoderne hidrører fra kriminelle aktiviteter, være baseret på sagens omstændigheder, herunder specifikke forhold og tilgængeligt bevismateriale ( 7 ). For at gøre dette kan denne domstol især tage hensyn til, at formuegodets værdi ikke svarer til den dømte persons lovlige indkomst ( 8 ).

Hvad endelig angår konfiskationen af tredjemands formuegoder ( 9 ) forudsættes det, at det godtgøres, at der foreligger en overførsel af udbytte fra en mistænkt eller tiltalt til en tredjemand eller erhvervelse af sådanne indtægter af tredjemand samt denne tredjemands kendskab til, at denne overførsel eller erhvervelse havde til formål at undgå konfiskation.

For det tredje fastslog Domstolen, at direktiv 2014/42, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er til hinder for en national lovgivning, der gør det muligt til fordel for staten at konfiskere et formuegode, hvorom det hævdes, at det tilhører en anden person end gerningsmanden, uden at denne person har mulighed for at indtræde i konfiskationssagen. Dette direktiv pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de personer, der er berørt af de foranstaltninger, det fastsætter, herunder tredjemand, der hævder, eller hvorom det hævdes, at de er ejere af formuegoder, der påtænkes konfiskeret, har ret til et effektivt retsmiddel og en retfærdig rettergang for at bevare deres rettigheder ( 10 ). Desuden indeholder direktivet flere specifikke garantier for at sikre beskyttelsen af sådanne tredjemænds grundlæggende rettigheder. Disse garantier omfatter retten til adgang til advokatbistand under hele konfiskationsproceduren ( 11 ), som åbenbart omfatter disse tredjemænds ret til at blive hørt i forbindelse med denne sag, herunder retten til at gøre deres ejendomsret gældende over de formuegoder, der er omfattet af konfiskationen ( 12 ).

( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.4.2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (EUT 2014, L 127, s. 39).

( 2 ) – Artikel 83, stk. 1, TEUF.

( 3 ) – Artikel 8, stk. 8, i direktiv 2014/42.

( 4 ) – Artikel 5, stk. 2, i direktiv 2014/42.

( 5 ) – Artikel 5 i direktiv 2014/42.

( 6 ) – 20. betragtning til direktiv 2014/42.

( 7 ) – 21. betragtning til direktiv 2014/42.

( 8 ) – Artikel 5, stk. 1, i direktiv 2014/42.

( 9 ) – Artikel 6 i direktiv 2014/42.

( 10 ) – Artikel 8, stk. 1, i direktiv 2014/42.

( 11 ) – Artikel 8, stk. 7, i direktiv 2014/42.

( 12 ) – Artikel 8, stk. 9, i direktiv 2014/42.