Sag C-269/18 PPU

Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie mod C

og

J og S mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene))

»Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren – artikel 99 i Domstolens procesreglement – fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse – direktiv 2013/32/EU – artikel 46, stk. 6 og 8 – ansøgning om international beskyttelse åbenbart grundløs – ret til et effektivt retsmiddel – tilladelse til at forblive på en medlemsstats område – direktiv 2008/115/EF – artikel 2, 3 og 15 – ulovligt ophold – frihedsberøvelse«

Sammendrag – Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 5. juli 2018

1. Præjudicielle spørgsmål – præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren – betingelser – frihedsberøvet person – løsningen på tvisten kan have en indvirkning på denne frihedsberøvelse

   (Statutten for Domstolen, art. 23a; Domstolens procesreglement, art. 107)

2. Grænsekontrol, asyl og indvandring – indvandringspolitik – tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold – direktiv 2008/115 – personelt anvendelsesområde – ansøger om international beskyttelse, som er blevet meddelt afslag på sin ansøgning i første instans – omfattet – tilladelse til at forblive på medlemsstatens område indtil udfaldet af det søgsmål, der er blevet anlagt til prøvelse af dette afslag – ingen betydning

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115, art. 3, nr. 2) og 6), og art. 3, stk. 4 og 6]

3. Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse – direktiv 2013/32 – afslag på en ansøgning om international beskyttelse som åbenbart ugrundet – adgang til effektive retsmidler – automatisk opsættende virkning foreligger ikke – procedure, der har til formål at træffe afgørelse vedrørende ansøgerens mulighed for at forblive på medlemsstatens område, indtil ansøgerens sag til prøvelse af nævnte afslag afsluttes – tilladelse til at forblive på medlemsstatens område under denne procedure – frihedsberøvelse med henblik på udsendelse som omhandlet i direktiv 2008/11 – ikke tilladt

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115, art. 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32, art. 32, stk. 2, art. 46, stk. 5, 6 og 8)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 36-39)

2.  Det er korrekt, at Domstolen i præmis 47 og 49 i dom af 30. maj 2013, Arslan (C-534/11, EU:C:2013:343), fastslog, at en tilladelse til at forblive på statens område med henblik på udøvelsen af retten til effektive retsmidler til prøvelse af et afslag på en ansøgning om international beskyttelse er til hinder for, at direktiv 2008/115 finder anvendelse på den tredjelandsstatsborger, der har indgivet ansøgningen, indtil udfaldet af den sag, der er blevet anlagt til prøvelse af afslaget herpå (dom af 19.6.2018, Gnandi,C-181/16, EU:C:2018:465, præmis 43). Det kan imidlertid ikke af den nævnte dom udledes, at en sådan tilladelse til at forblive skulle være til hinder for, at det – straks ved afslaget på ansøgningen om international beskyttelse og bortset fra det tilfælde, hvor der foreligger en opholdsret eller -tilladelse – antages, at den berørtes ophold bliver ulovligt som omhandlet i direktiv 2008/115. Forholdet er derimod, at medmindre en tredjelandsstatsborger er blevet meddelt en opholdsret eller -tilladelse som omhandlet i artikel 6, stk. 4, i direktiv 2008/115, opholder den pågældende sig ulovligt i direktivets forstand, så snart den ansvarlige myndighed har meddelt afslag i første instans på vedkommendes ansøgning om international beskyttelse, hvilket gælder, uanset om der foreligger en tilladelse til at forblive indtil udfaldet af søgsmålet til prøvelse af denne afgørelse (dom af 19.6.2018, Gnandi,C-181/16, EU:C:2018:465, præmis 44 og 59).

   En afgørelse om tilbagesendelse kan derfor principielt træffes over for den berørte straks efter afslaget på ansøgningen om international beskyttelse eller samtidig hermed i en og samme administrative retsakt (jf. i denne retning dom af 19.6.2018, Gnandi,C-181/16, EU:C:2018:465, præmis 59).

   (jf. præmis 46-48)

3.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en tredjelandsstatsborger, hvis ansøgning om international beskyttelse i første instans blev afslået som åbenbart grundløs af den kompetente administrative myndighed, kan frihedsberøves med henblik på udsendelse, når han i henhold til artikel 46, stk. 6 og 8, i direktiv 2013/32 lovligt kan forblive på statens område, indtil der er truffet afgørelse i den af ham anlagte sag til prøvelse af hans ret til at forblive på statens område, indtil behandlingen af den sag, der er blevet iværksat til prøvelse af afgørelsen om afslag på hans ansøgning om international beskyttelse, er afsluttet.

   I denne forbindelse indebærer adgangen til en effektiv domstolsbeskyttelse, at samtlige retsvirkninger af afgørelsen om tilbagesendelse suspenderes, hvilket navnlig bevirker, at den berørte ikke kan frihedsberøves med henblik på udsendelse i henhold til artikel 15 i direktiv 2008/115, så længe han har tilladelse til at forblive på den pågældende medlemsstats område (jf. i denne retning dom af 19.6.2018, Gnandi,C-181/16, EU:C:2018:465, præmis 62). Det samme er ligeledes tilfældet for så vidt angår en tredjelandsstatsborger, hvis ansøgning om international beskyttelse er blevet afslået som åbenbart grundløs i henhold til artikel 32, stk. 2, i direktiv 2013/32.

   Det er korrekt, at det følger af artikel 46, stk. 5 og 6, i direktiv 2013/32, at den berørte i dette tilfælde ikke uden videre har ret til at forblive på den pågældende medlemsstats område, indtil hans sag er afgjort. I henhold til dette direktivs artikel 46, stk. 6, sidste afsnit, skal han imidlertid kunne indbringe sagen for en domstol, der træffer afgørelse om, hvorvidt han forblive på statens område, indtil sagens realitet er afgjort. Samme direktivs artikel 46, stk. 8, bestemmer, at den pågældende medlemsstat skal tillade, at han forbliver på dens område, indtil den procedure, hvorunder det skal afgøres, om han kan forblive, er afsluttet.

   Det følger af det anførte, at en tredjelandsstatsborger, hvis ansøgning om international beskyttelse er blevet afslået som åbenbart grundløs, ikke kan frihedsberøves i henhold til artikel 15 direktiv 2008/115, inden fristen for anlæggelse af søgsmål til prøvelse af afgørelsen om afslag er udløbet. Såfremt der anlægges en sådan sag, kan den berørte ikke længere undergives en frihedsberøvende foranstaltning med hjemmel i denne artikel, for så vidt som han i henhold til artikel 46, stk. 8, i direktiv 2013/32 har tilladelse til at forblive på den pågældende medlemsstats område.

   (jf. præmis 51-55 og domskonkl.)