Sag T-316/16

Moravia Consulting spol. s r. o.

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket SDC-554S - det ikke-registrerede ældre nationale ordmærke SDC-554S - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) nr. 2017/1001) - beviser for indholdet af national ret - regel 19, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 2868/95 [nu artikel 7, stk. 2, litra d), i den delegerede forordning (EU) 2017/1430] - fremlæggelse af beviser for første gang for appelkammeret - appelkammerets skønsbeføjelse - artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 95, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001)«

Sammendrag – Rettens dom (Niende Afdeling) af 12. oktober 2017

1. Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – ingen argumenter til støtte for en påstand – afvisning

   [Rettens procesreglement, art. 76, litra d)]

2. EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et ikke-registreret varemærke eller et andet erhvervsmæssigt anvendt tegn – betingelser – fortolkning i lyset af EU-retten – bedømmelse vedrørende kriterier fastsat i den nationale ret, der regulerer det påberåbte tegn

   (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 4, og art. 76, stk. 1)

3. EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et ikke-registreret varemærke eller et andet erhvervsmæssigt anvendt tegn – tegn, der giver indehaveren ret til at forbyde anvendelsen af et yngre mærke – bevisbyrde

   (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 4)

4. EU-varemærker – klagesag – klage over en afgørelse fra indsigelsesafdelingen – appelkammerets prøvelse – omfang – faktiske omstændigheder og beviser til støtte for indsigelsen, som ikke er fremlagt inden for den fastsatte frist – beviser for indholdet af national ret – hensyntagen – appelkammerets skønsbeføjelse

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 4, og art. 76, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 19, stk. 2, litra d), og regel 50, stk. 1, tredje afsnit]

5. Retslig procedure – fremlæggelse af beviser – frist – for sen indgivelse af beviser – betingelser

   (Rettens procesreglement, art. 85, stk. 1 og 3)

6. Domstolen – domme – fortolkning af retsregler – anvendelse i forbindelse med retsforhold, der er stiftet og består før afsigelsen

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 29 og 30)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 38-40)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 41)

4.  Regel 19, stk. 2, litra d), i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker [nu artikel 7, stk. 2, litra d), i delegerede forordning nr. 2017/1430 om supplerende regler til forordning nr. 207/2009 og om ophævelse af forordning nr. 2868/95 og nr. 216/96] pålægger indsigeren at fremlægge bevis over for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret for, at han ikke bare opfylder de krævede betingelser i overensstemmelse med den nationale lovgivning, som han påberåber sig anvendelse af, for at kunne gøre indsigelse mod registreringen af et EU-varemærke i henhold til en ældre ret, men også bevis for indholdet af denne lovgivning.

   Desuden fastsætter regel 50, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 2868/95, at appelkammeret, når klagen er rettet imod en afgørelse truffet af en indsigelsesafdeling, begrænser sin behandling af klagen til de kendsgerninger og beviser, der er fremlagt inden for de frister, der er fastsat i eller fastsættes af indsigelsesafdelingen, medmindre der efter appelkammerets opfattelse bør tages hensyn til »yderligere« eller »supplerende« kendsgerninger og beviser, jf. artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker (nu artikel 95, stk. 2, i forordning 2017/1001 om EU-varemærker). Regel 50 i forordning nr. 2868/95 kan imidlertid ikke fortolkes således, at den udvider appelkamrenes skønsbeføjelser til nye beviser.

   I det tilfælde, at sagsøgeren i forbindelse med indsigelsessagen ikke har fremlagt noget bevis for indholdet af den omhandlede nationale ret inden for den fastsatte frist og heller ikke har givet nogen rimelig grund hertil, og hvor det eneste bevis, som sagsøgeren har fremlagt med henblik på at godtgøre det ældre ikke-registrerede varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang, ingen oplysninger giver om brugen af det ældre påberåbte varemærke og heller ikke indeholder oplysninger om de betingelser, der kræves i national lovgivning, udgør henvisningerne til de bestemmelser i national lovgivning, som blev fremført af sagsøgeren for første gang for appelkammeret, i denne henseende ikke »yderligere« eller »supplerende« elementer i forhold til dem, der blev fremlagt for indsigelsesafdelingen. Følgelig havde appelkammeret ikke skønsbeføjelse med hensyn til at acceptere de beviser, der blev fremlagt for første gang for appelkammeret, idet disse beviser blev fremlagt for sent.

   (jf. præmis 42, 49, 51-55, 60 og 61)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 63)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 64)