Sag T-585/14

Republikken Slovenien

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål — Unionens egne indtægter — medlemsstaternes økonomiske ansvar — forpligtelse til at betale Kommissionen et beløb svarende til tab af egne indtægter — Kommissionens skrivelse — retsakt, der ikke kan anfægtes — afvisning«

Sammendrag – Rettens kendelse (Tredje Udvidede Afdeling) af 14. september 2015

1. Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – skrivelse fra Kommissionen, der på uformel vis anmoder en medlemsstat om at stille traditionelle egne indtægter til rådighed for EU-budgettet – ikke omfattet – skrivelse, der ikke har bindende retsvirkninger – afvisning af sagen

   (Art. 258 TEUF og 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1150/2000; Rådets afgørelse 2007/436)

2. Den Europæiske Unions egne indtægter – fastlægges og stilles til rådighed af medlemsstaterne – medlemsstaternes ansvar – rækkevidde

   (Rådets forordning nr. 1150/2000, art. 2, stk. 1, art. 9, stk. 1, og art. 17, stk. 1 og 2; Rådets afgørelse 2007/436, art. 2, stk. 1, litra a), og art. 8, stk. 1)

1.  For så vidt angår annullationssøgsmål, der er anlagt af medlemsstaterne eller af institutionerne, udgør enhver af institutionerne udstedt bestemmelse – uanset form – som tilsigter at have bindende retsvirkninger, en anfægtelig retsakt i artikel 263 TEUF’s forstand.

   Dette er imidlertid ikke tilfælde for en skrivelse fra Kommissionen, der på uformel vis anmoder en medlemsstat om at stille traditionelle egne indtægter til rådighed for EU-budgettet. Anvendelsen af Unionens forskrifter om tilrådighedsstillelse af egne indtægter henhører således under medlemsstaternes kompetence. Ingen forskrifter i afgørelse 2007/436 om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter og forordning nr. 1150/2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436 giver Kommissionen kompetence til at træffe beslutninger vedrørende EU-reglernes fortolkning. Derudover kan Kommissionen ikke tilsidesætte Domstolens enekompetence til at træffe afgørelse om en medlemsstats adfærds overensstemmelse med forordning nr. 1150/2000. Kommissionen kan således kun, som normalt, fremføre sin opfattelse, hvilken ingenlunde binder de nationale myndigheder.

   Da den administrative del af den traktatkrænkelsesprocedure, der er fastlagt i artikel 258 TEUF, i øvrigt udelukkende har til formål at give medlemsstaten mulighed for frivilligt at efterkomme traktatens krav eller i givet fald at give den mulighed for at begrunde sin holdning, har ingen af de akter, Kommissionen vedtager i denne forbindelse, herunder en skrivelse, hvori denne institution uformelt anmoder en medlemsstat om at stille traditionelle egne indtægter til rådighed for EU-budgettet, bindende virkning.

   (jf. præmis 25, 34, 38, 40, 43, 46 og 48)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 29-35)