Sag T-644/14

ADR Center SpA

mod

Europa-Kommissionen

»Finansiel bistand – det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013 – særprogrammet om civilret – annullationssøgsmål – afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes – artikel 299 TEUF – retsaktens ophavsmands kompetence – princippet om god forvaltningsskik – påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale det skyldige restbeløb i henhold til tilskudsaftalerne – delvis omkvalificering af søgsmålet – voldgiftsbestemmelse – Rettens kompetence – støtteberettigede omkostninger«

Sammendrag – Rettens dom (Første Udvidede Afdeling) af 20. juli 2017

1. Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – afvisning

   (Art. 263 TEUF og 266 TEUF)

2. Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – aftaler om tilskud indgået inden for rammerne af et bestemt program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed – afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes – søgsmål med påstand om annullation af denne afgørelse og om, at det fastslås, at Kommissionen tilpligtes at betale det skyldige restbeløb i henhold til tilskudsaftalerne – delvis omkvalificering af annullationssøgsmålet til et søgsmål vedrørende en tvist af kontraktmæssig karakter – betingelser

   [Art. 263 TEUF og 272 TEUF; Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c)]

3. Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – stævning med påstand om erstatning for skade forårsaget af en af Unionens institutioner – manglende oplysninger om det lidte tab og årsagssammenhængen – afvisning

   [Statutten for Domstolen, art. 21 og 53, første afsnit; Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c)]

4. Annullationssøgsmål – søgsmål til prøvelse af en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes – afgørelse, der kan anfægtes på grundlag af artikel 263 TEUF – formaliteten – anbringender vedrørende kontraktbestemmelserne og den nationale ret, der finder anvendelse – afvisning

   (Art. 263 TEUF, 272 TEUF og 299 TEUF)

5. Den Europæiske Unions budget – finansiel støtte fra Unionen – modtageren forpligtet til at overholde betingelserne for tildeling af tilskud – finansiering, der alene vedrører udgifter, som faktisk er afholdt – begrundelse for, at de angivne omkostninger er reelle – fordeling af bevisbyrden

   (Art. 317 TEUF)

6. Kommissionen – beføjelser – gennemførelse af Unionens budget – Unionens fordringer, der er affødt af en af en institution indgået kontrakt – inddrivelse hjælp af en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes – lovlighed – krænkelse af retten til effektive retsmidler – foreligger ikke

   (Art. 263 TEUF, 272 TEUF og 299 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 966/2012, art. 79, stk. 2)

7. Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – en institutions debetnota, der ikke er eksigibel, som fastslår en eksisterende fordring – ikke omfattet – afgørelse, der udgør fuldbyrdelsesgrundlaget for inddrivelse af en fordring – omfattet

   (Art. 263 TEUF, 272 TEUF og 299 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 966/2012, art. 79, stk. 2)

8. EU-ret – principper – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – rækkevidde

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 56)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 59-62)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 65, 66)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 70, 71)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 93, 96, 103, 106)

6.  Såvel artikel 299 TEUF som artikel 79, stk. 2, i forordning nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget tillægger Kommissionen kompetence til at vedtage en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes og udgør fuldbyrdelsesgrundlaget for inddrivelse af en kontraktmæssig fordring, selv om den omhandlede fordring er forbundet med opfyldelse af tilskudsaftaler og dermed er af »kontraktmæssig karakter«. Hverken artikel 299 TEUF eller artikel 79, stk. 2, i den nævnte forordning sondrer således mellem, om en fordring, hvis fastlæggelse er blevet formaliseret ved en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, hidrører fra en kontrakt eller ej.

   Anerkendelse af Kommissionens kompetence til at vedtage en ensidig retsakt med henblik på at inddrive en kontraktmæssig fordring, er endvidere ikke i strid med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder for så vidt som medkontrahenten har adgang til effektive retsmidler i forhold til den ensidige retsakt. Den nævnte medkontrahent har således, forudsat at den pågældende kontrakt indeholder en voldgiftsbestemmelse som omhandlet i artikel 272 TEUF, mulighed for at anlægge sag ved Retten på grundlag af både artikel 263 TEUF og artikel 272 TEUF. I forbindelse med en sådan sag kan medkontrahenten anfægte den nævnte afgørelses lovlighed under påberåbelse af anbringender baseret på traktaten eller enhver retsregel vedrørende dens gennemførelse, men også fremføre anbringender og argumenter baseret på kontrakten eller den ret, der finder anvendelse på den, og anmode Retten om at træffe afgørelse om indholdet af den kontraktmæssige tvist, der er opstået mellem medkontrahenten og Kommissionen, under udøvelse af den fulde prøvelsesret, som denne er tillagt ved artikel 272 TEUF.

   (jf. præmis 197, 198, 209, 213)

7.  I modsætning til en debetnota, der er udstedt af Kommissionen – som i en kontraktmæssig sammenhæng er en akt, som ikke kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål – udgør en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes med henblik på at inddrive en kontraktmæssig fordring, ubestridt en sådan retsakt eftersom den har til formål at afføde bindende retsvirkninger, der ligger uden for det kontraktmæssige forhold mellem parterne, og som indebærer udøvelse af de offentligretlige beføjelser, som er tillagt Kommissionen i sin egenskab af administrativ myndighed. Den juridiske karakter af en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, defineres ikke af de tilskudsaftaler, der er indgået af Kommissionen eller den ret, der finder anvendelse herpå, men af artikel 299 TEUF og artikel 79, stk. 2, i forordning nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget.

   For så vidt som en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes med henblik på at inddrive en kontraktmæssig fordring, er en retsakt, som kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål, er der ingen risiko for, at den retslige kompetence for den kompetente ret med hensyn til legalitetskontrol udvides ulovligt eftersom den kompetente ret med hensyn til kontraktforhold, der i det foreliggende tilfælde er EU’s retsinstanser, som sagen er indbragt for i henhold til artikel 272 TEUF, ikke har kompetence til at efterprøve lovligheden af en sådan retsakt.

   (jf. præmis 207, 208)

8.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 210, 211)