Sag T-587/14

Crosfield Italia Srl

mod

Det Europæiske Kemikalieagentur

»REACH — gebyr for registrering af et stof — nedsættelse, som indrømmes mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder — fejl i erklæringen om virksomhedens størrelse — henstilling 2003/361/EF — afgørelse, der pålægger en administrationsafgift — begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 15. september 2016

1. Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – søgsmål til prøvelse af en afgørelse afsagt af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), hvorved en ansøger om registrering fik afslag på nedsættelse af gebyret for små virksomheder – antagelse til realitetsbehandling – parallel klage indgivet til agenturets klageudvalg – ingen betydning

   (Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, art. 6, stk. 4, art. 91, stk. 1, og art. 94, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 340/2008, art. 13, stk. 4)

2. Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – afvisning

   (Rettens procesreglement (1991), art. 48, stk. 2)

3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde

   (Art. 296 TEUF)

4. Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – gebyrer og afgifter, der skyldes Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) – nedsættelse af det gebyr, der er indrømmet små og mellemstore virksomheder – afgørelse om afslag på denne nedsættelse og pålæggelse af en administrationsafgift – begrundelsespligt – rækkevidde – tilsidesættelse

   (Art. 296 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006; Kommissionens henstilling 2003/361, bilag, art. 6, stk. 2, tredje afsnit, og art. 3, stk. 2, og 3)

1.  Unionens retsinstanser er kompetent til at prøve et annnullationssøgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til ECHA og forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), hvori fastslås, at en ansøger om registrering af stoffer i henhold til forordning nr. 1907/2006 ikke opfylder betingelserne for nedsættelse af gebyret for små virksomheder som omhandlet i denne forordnings artikel 6, stk. 4, og hvori ansøgeren bliver pålagt en administrativ afgift.

   Artikel 94, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006 bestemmer nemlig, at en sag kan indbringes for Retten eller Domstolen i henhold til artikel 263 TEUF for at anfægte en afgørelse truffet af Klageudvalget eller i tilfælde, hvor sagen ikke kan påklages til udvalget, af ECHA. I denne forbindelse bestemmer denne forordnings artikel 91, stk. 1, at kun afgørelser truffet af ECHA i henhold til artikel 9, artikel 20, artikel 27, stk. 6, artikel 30, stk. 2 og 3, og artikel 51 i forordning nr. 1907/2006 kan påklages til Klageudvalget. Disse bestemmelser vedrører afgørelser, som ikke har nogen forbindelse til det gebyr, som de små virksomheder skal betale i henhold til forordningens artikel 6, stk. 4. Den omstændighed, at sagsøgeren ligeledes har indgivet en klage over samme afgørelse til ECHA’s Klageudvalg er uden betydning i denne henseende.

   (jf. præmis 18-23)

2.  Jf. afgørelsens tekst..

   (jf. præmis 25-27)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 31)

4.  Et søgsmål anlagt til prøvelse af en afgørelse fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) hvori fastslås, at en ansøger om registrering af stoffer i henhold til forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) ikke opfylder betingelserne for nedsættelse af gebyret for små virksomheder som omhandlet i denne forordnings artikel 6, stk. 4, og hvori ansøgeren bliver pålagt en administrativ afgift, giver ikke den berørte virksomhed mulighed for at få kendskab til grundlaget for denne afgørelse, og den tilsidesætter dermed de krav til begrundelsen, som er opstillet i artikel 296 TEUF, eftersom den tager hensyn til dataene for en anden virksomhed, der er tilknyttet en partnervirksomhed til en virksomhed, som selv er tilknyttet den pågældende virksomhed. For det første er en sådan situation nemlig ikke foreskrevet i bilaget til henstilling 2003/61 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Når dette bilag fastsætter en hensyntagen til dataene for virksomheder, der ikke er umiddelbart over- eller underordnet den pågældende virksomhed, begrænser det sig nemlig til at vedrøre de virksomheder, som er tilknyttet partnervirksomhederne til den pågældende virksomhed (artikel 6, stk. 3, første afsnit, i bilaget til henstilling 2003/361) og partnervirksomhederne til de virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed (artikel 6, stk. 3, andet afsnit, i bilaget til henstilling 2003/361).

   Når det for det andet ikke er godtgjort, at den pågældende virksomhed er partner til den anden virksomhed, kan den rapport, som er vedlagt ECHA’s afgørelse, ikke drage en sådan konklusion uden yderligere forklaring.

   Det samme gør sig gældende, når ECHA ikke under den administrative procedure giver den pågældende virksomhed nogen oplysning hvad angår det retsgrundlag, der finder anvendelse med henblik på anvendelsen af dataene for den anden virksomhed.

   (jf. præmis 40-44)