RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(enedommer)

3. juni 2015

Luc Bedin

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag — tjenestemænd — disciplinær forfølgning — disciplinær sanktion — disciplinærrådets og ansættelsesmyndighedens respektive roller og kompetencer — bedømmelse af rigtigheden af de faktiske omstændigheder«

Angående:

Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Luc Bedin har nedlagt påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 23. december 2013, hvorved Europa-Kommissionen pålagde ham den disciplinære sanktion suspension af avancement til et højere løntrin for en periode på 12 måneder.

Udfald:

Europa-Kommissionen frifindes. Luc Bedin bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – disciplinærordning – disciplinær sanktion – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – bedømmelse af rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er genstand for en disciplinær forfølgning – disciplinærrådets udtalelse – rækkevidde – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag IX, art. 18, 22 og 25)

Ingen bestemmelse i vedtægten fastsætter udtrykkeligt, at disciplinærrådets udtalelse er bindende for ansættelsesmyndigheden for så vidt angår bedømmelsen af substansen i de indberettede forhold.

Tværtimod følger det af en systematisk fortolkning af vedtægten, især af artikel 18, 22 og 25 i bilag IX til denne, at udtalelsen fra disciplinærrådet, der er et rådgivende organ, ikke er bindende for ansættelsesmyndigheden i denne henseende.

Ansættelsesmyndigheden kan således undersøge og bedømme de faktiske omstændigheder, der er genstand for en disciplinær forfølgning, på en anden måde end den, der fremgår af formuleringen af disciplinærrådets udtalelse, forudsat at denne giver en detaljeret begrundelse for sin afgørelse i den henseende.

(jf. præmis 23, 24 og 30)

Henvisning til:

Domstolen: dom F. mod Kommissionen, 228/83, EU:C:1985:28, præmis 16

Retten af Første Instans: kendelse Di Rocco mod ØSU, T-8/92, EU:T:1992:122, præmis 28

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(enedommer)

3. juni 2015

Luc Bedin

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag — tjenestemænd — disciplinær forfølgning — disciplinær sanktion — disciplinærrådets og ansættelsesmyndighedens respektive roller og kompetencer — bedømmelse af rigtigheden af de faktiske omstændigheder«

Angående:

Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Luc Bedin har nedlagt påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 23. december 2013, hvorved Europa-Kommissionen pålagde ham den disciplinære sanktion suspension af avancement til et højere løntrin for en periode på 12 måneder.

Udfald:

Europa-Kommissionen frifindes. Luc Bedin bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – disciplinærordning – disciplinær sanktion – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – bedømmelse af rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er genstand for en disciplinær forfølgning – disciplinærrådets udtalelse – rækkevidde – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag IX, art. 18, 22 og 25)

Ingen bestemmelse i vedtægten fastsætter udtrykkeligt, at disciplinærrådets udtalelse er bindende for ansættelsesmyndigheden for så vidt angår bedømmelsen af substansen i de indberettede forhold.

Tværtimod følger det af en systematisk fortolkning af vedtægten, især af artikel 18, 22 og 25 i bilag IX til denne, at udtalelsen fra disciplinærrådet, der er et rådgivende organ, ikke er bindende for ansættelsesmyndigheden i denne henseende.

Ansættelsesmyndigheden kan således undersøge og bedømme de faktiske omstændigheder, der er genstand for en disciplinær forfølgning, på en anden måde end den, der fremgår af formuleringen af disciplinærrådets udtalelse, forudsat at denne giver en detaljeret begrundelse for sin afgørelse i den henseende.

(jf. præmis 23, 24 og 30)

Henvisning til:

Domstolen: dom F. mod Kommissionen, 228/83, EU:C:1985:28, præmis 16

Retten af Første Instans: kendelse Di Rocco mod ØSU, T-8/92, EU:T:1992:122, præmis 28