Sag C-184/14

A

mod

B

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione)

»Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde på det civil- og handelsretlige område — kompetence vedrørende underholdspligt — forordning (EF) nr. 4/2009 — artikel 3, litra c) og d) — anmodning om underhold til mindreårige børn, der fremsættes samtidig med en sag om separation mellem forældrene, og som er indgivet i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor børnene har deres sædvanlige bopæl«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015

Retligt samarbejde i civile sager – kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt – forordning nr. 4/2009 – kompetence vedrørende underholdspligt – retten på stedet for den berettigedes sædvanlige opholdssted – underhold til mindreårige børn – kun accessorisk i forhold til en sag om forældreansvar, og ikke i forhold til en sag om en persons retlige status – enekompetence hos den ret, der har kompetence til at påkende sagen vedrørende forældreansvar

[Rådets forordning nr. 4/2009, art. 3, litra c) og d)]

Artikel 3, litra c) og d), i forordning nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt skal fortolkes således, at når en sag om separation eller brud på det ægteskabelige bånd mellem et mindreårigt barns forældre indbringes for en domstol i en medlemsstat, og en sag om forældreansvar vedrørende dette barn indbringes for en domstol i en anden medlemsstat, er en anmodning om underholdspligt vedrørende det samme barn kun accessorisk i forhold til sagen vedrørende forældreansvar som omhandlet i forordningens artikel 3, litra d).

Henset til sin karakter er en anmodning om underholdspligt vedrørende mindreårige børn nemlig uløseligt forbundet med sagen om forældreansvar. Den domstol, der har kompetence til at påkende sager vedrørende forældreansvar, således som dette ansvar er defineret i artikel 2, nr. 7), i forordning nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning nr. 1347/2000, er følgelig bedst i stand til konkret at bedømme det, der står på spil i anmodningen vedrørende underholdsbidrag til et barn, og fastsætte størrelsen af disse bidrag til dækning af udgifterne til barnets underhold og uddannelse, idet disse bidrag skal tilpasses i forhold til den fastsatte forældremyndighed, dvs. om der er tale om fælles eller fuld forældremyndighed, og i forhold til samværsretten, varigheden af denne ret og de øvrige faktiske forhold, der vedrører udøvelsen af forældreansvar, og som er indbragt for domstolen.

(jf. præmis 40, 43 og 48 samt domskonkl.)