Sag C-346/13

Ville de Mons

mod

Base Company SA

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour d’appel de Mons)

»Præjudiciel forelæggelse — elektroniske kommunikationsnet og tjenester — direktiv 2002/20/EF — artikel 13 — afgift for tilladelse til at installere faciliteter — anvendelsesområde — kommunal ordning, hvorefter ejerne af pyloner og sendemaster til mobiltelefoni pålægges en afgift«

Sammendrag - Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2015

Tilnærmelse af lovgivningerne — telekommunikation — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — bevilling — direktiv 2002/20 — afgifter for brugsrettigheder og tilladelser til installation af faciliteter — begreb — afgift pålagt ejerne af pyloner eller sendemaster til mobiltelefonnettet, som ikke har kunnet placeres på et eksisterende anlægsområde — undtagelse

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20, art. 13)

Artikel 13 i direktiv 2002/20 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester (tilladelsesdirektivet) skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en afgift kan pålægges ejeren af anlæg på eget anlægsområde, såsom pyloner eller sendemaster, der har til formål at bære de for mobiltelefonnettets funktion nødvendige antenner, og som ikke har kunnet placeres på et eksisterende anlægsområde.

Selv om en sådan afgift pålægges ejere af pyloner og sendemaster, som er beregnet til at bære antenner, der er nødvendige for mobiltelefonnettets rette funktion, og disse udgør fysisk infrastruktur, der muliggør udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, forekommer denne afgift ikke at frembyde de karakteristika, der kendetegner en afgift, som pålægges virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, til gengæld for retten til at installere faciliteter.

Det forekommer derudover ikke, at det forhold, der udløser afgiften, som påhviler enhver ejer af pyloner eller sendemaster, hvad enten vedkommende er indehaver af en tilladelse, der er udstedt i henhold direktiv 2002/20 eller ej, er knyttet til den almindelige tilladelsesprocedure, der giver virksomhederne ret til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, hvilket det imidlertid tilkommer den nationale ret at efterprøve.

(jf. præmis 22-24 og domskonkl.)