Sag C-265/13

Emiliano Torralbo Marcos

mod

Korota SA ogFondo de Garantía Salarial

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social no 2 de Terrassa)

»Præjudiciel forelæggelse — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 47 — adgang til effektive retsmidler — retsgebyrer ved iværksættelse af appel vedrørende social ret — gennemførelse af EU-retten — foreligger ikke — EU-rettens anvendelsesområde — Domstolen ikke kompetent«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 27. marts 2014

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – anmodning om fortolkning af Unionens charter om grundlæggende rettigheder – national lovgivning, som generelt regulerer visse afgifter på området for retsplejeloven, og som pålægger retsgebyrer ved iværksættelse af appel i sager på det socialretlige område – national lovgivning, som ikke har til formål at gennemføre EU-retlige bestemmelser, og som ikke er påvirket af specifikke EU-retsforskrifter – retlig situation henhører ikke under EU-rettens anvendelsesområde – Domstolen ikke kompetent

   (Art. 267 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og 57, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94)

2. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – genstanden for den nationale tvist uden tilknytning til EU-retten – retsligt skridt med henblik på adgang til støtte fra en national garantiinstitution i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens – situation, som på dette trin i sagen hverken er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2008/94 eller for EU-retten – Domstolen ikke kompetent

   (Art. 267 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94, art. 2, stk. 1 og 3)

1.  Anvendelsesområdet for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er for så vidt angår medlemsstaternes virke defineret i chartrets artikel 51, stk. 1, hvorefter chartrets bestemmelser kun er rettet til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. Chartrets artikel 51, stk. 1, bekræfter Domstolens faste praksis om, at de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Unionens retsorden, kan anvendes i alle situationer, der reguleres af EU-retten, men ikke uden for sådanne situationer. Når en retlig situation imidlertid ikke henhører under EU-rettens anvendelsesområde, har Domstolen ikke kompetence til at træffe afgørelse herom, og de af chartrets bestemmelser, der eventuelt er blevet påberåbt, kan ikke i sig selv danne grundlag for denne kompetence.

   En national lovgivning vedrørende retsgebyrer ved iværksættelse af appel i sager på det socialretlige område, som generelt regulerer bestemte afgifter på området for retsplejeloven, har først og fremmest ikke til formål at gennemføre EU-retlige bestemmelser. EU-retten indeholder desuden ikke nogen specifikke retsforskrifter på området eller retsforskrifter, der kan påvirke en sådan national lovgivning.

   (jf. præmis 28-30 og 32 samt domskonkl.)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 36-40)