Sag C-260/13

Sevda Aykul

mod

Land Baden-Württemberg

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Sigmaringen)

»Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2006/126/EF — gensidig anerkendelse af kørekort — en medlemsstats nægtelse af over for en person, som har kørt under påvirkning af euforiserende stoffer, at anerkende gyldigheden af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 23. april 2015

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – fastlæggelse af de relevante EU-retlige forhold – omformulering af spørgsmålene

   (Art. 267 TEUF)

2. Transport – transport ad landevej – kørekort – direktiv 2006/126 – gensidig anerkendelse af kørekort – en medlemsstats nægtelse af at anerkende gyldigheden af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, som følge af en administrativ overtrædelse, som er begået af kørekortindehaveren på den første medlemsstats område – tilladt

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126, art. 2, stk. 1, og art. 11, stk. 4, andet afsnit)

3. Transport – transport ad landevej – kørekort – direktiv 2006/126 – gensidig anerkendelse af kørekort – betingelser, der finder anvendelse på generhvervelse af førerretten efter et afslag på anerkendelse af gyldigheden af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat – medlemsstaternes skøn – grænser – overholdelse af proportionalitetsprincippet – den nationale rets efterprøvelse

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126, art. 11, stk. 4, andet afsnit)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 42 og 43)

2.  Artikel 2, stk. 1, og artikel 11, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2006/126 om kørekort skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat, på hvis område en indehaver af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, opholder sig midlertidigt, nægter at anerkende gyldigheden af dette kørekort på grund af en administrativ overtrædelse, som er begået af denne indehaver på den første medlemsstats område efter udstedelsen af nævnte kørekort, og som i medfør af den første medlemsstats nationale lovgivning kan medføre, at den pågældende anses for uegnet til at føre et motorkøretøj.

   Selv om den mulighed, som en medlemsstat har for at inddrage en kørekortindehavers ret til at føre et motorkøretøj på medlemsstatens område, ganske vist i denne henseende udgør en begrænsning af princippet om gensidig anerkendelse af kørekort, er denne begrænsning, som gør det muligt at mindske risikoen for færdselsuheld, imidlertid egnet til at styrke færdselssikkerheden, hvilket er i alle borgeres interesse.

   (jf. præmis 70 og 71 samt domskonkl. 1)

3.  Den medlemsstat, der i medfør af artikel 11, stk. 4, i direktiv 2006/126 om kørekort nægter at anerkende gyldigheden af et kørekort, har kompetence til at fastsætte de betingelser, som indehaveren af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat er underlagt med henblik på at generhverve retten til at føre et motorkøretøj på denne medlemsstats område. Det tilkommer den nationale ret at undersøge, om den pågældende medlemsstat ved at anvende sine egne regler ikke reelt på ubestemt tid hindrer anerkendelsen af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat. I dette perspektiv påhviler det den nationale ret at efterprøve, at de betingelser, der er fastsat i den første medlemsstats lovgivning, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, ikke går ud over, hvad der er passende og nødvendigt for at opnå det formål, der forfølges med direktiv 2006/126, som består i forbedring af færdselssikkerheden.

   (jf. præmis 84 og domskonkl. 2)