Sag C-556/12

TDC A/S

mod

Teleklagenævnet

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret)

»Præjudiciel forelæggelse — elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester — direktiv 2002/19/EF — artikel 2, litra a) — adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter — artikel 5, 8, 12 og 13 — de nationale tilsynsmyndigheders kompetence — forpligtelse vedrørende adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter — virksomhed, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked — stikledninger mellem fordelingspunktet i et accessnet og nettermineringspunktet hos slutbrugeren — proportionalitet og forpligtelsen til at efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter — direktiv 2002/21/EF — artikel 8 — politiske mål for udførelsen af de nationale tilsynsmyndigheders opgaver«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2014

Tilnærmelse af lovgivningerne – elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester – adgang til og samtrafik mellem net og tilhørende faciliteter – direktiv 2002/19 og 2002/21 – beføjelse for de nationale tilsynsmyndigheder til at pålægge en udbyder, der har en stærk markedsposition, en forpligtelse til at etablere stikledninger, der giver slutbrugerne adgang til fibernettet – tilladt – betingelser – overholdelse af proportionalitetsprincippet – hensyntagen til den startinvestering, som nævnte udbyder har foretaget, og til den omstændighed, at der findes en priskontrol

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19, som ændret ved direktiv 2009/140, stk. 2, litra a), art. 8, 12 og 13, samt direktiv 2002/21, som ændret ved direktiv 2009/140, art. 8, stk. 1]

Artikel 2, litra a), artikel 8 og 12 i direktiv 2002/19 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, som ændret ved direktiv 2009/140, skal fortolkes således, at de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af forpligtelsen til at efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter har beføjelse til at pålægge en udbyder af elektronisk kommunikation, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked, en forpligtelse til efter anmodning fra konkurrerende udbydere at etablere stikledninger af en længde på op til 30 meter mellem fordelingspunktet i et accessnet og nettermineringspunktet hos slutbrugeren, såfremt denne forpligtelse tager udgangspunkt i det konkrete problem samt er forholdsmæssig og berettiget i lyset af de målsætninger, der er fastlagt i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2002/21 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester, som ændret ved direktiv 2009/140, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Artikel 8 og 12 i direktiv 2002/19, sammenholdt med direktivets artikel 13, skal endvidere fortolkes således, at de nationale tilsynsmyndigheder, når de påtænker at pålægge en sådan forpligtelse, skal tage hensyn til den startinvestering, som den pågældende udbyder har foretaget, og til den omstændighed, at der findes en priskontrol, der gør det muligt at få dækket installationsomkostningerne.

(jf. præmis 45, 47, 48 og 54 samt domskonkl. 1 og 2)

Sag C-556/12

TDC A/S

mod

Teleklagenævnet

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret)

»Præjudiciel forelæggelse — elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester — direktiv 2002/19/EF — artikel 2, litra a) — adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter — artikel 5, 8, 12 og 13 — de nationale tilsynsmyndigheders kompetence — forpligtelse vedrørende adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter — virksomhed, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked — stikledninger mellem fordelingspunktet i et accessnet og nettermineringspunktet hos slutbrugeren — proportionalitet og forpligtelsen til at efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter — direktiv 2002/21/EF — artikel 8 — politiske mål for udførelsen af de nationale tilsynsmyndigheders opgaver«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2014

Tilnærmelse af lovgivningerne — elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester — adgang til og samtrafik mellem net og tilhørende faciliteter — direktiv 2002/19 og 2002/21 — beføjelse for de nationale tilsynsmyndigheder til at pålægge en udbyder, der har en stærk markedsposition, en forpligtelse til at etablere stikledninger, der giver slutbrugerne adgang til fibernettet — tilladt — betingelser — overholdelse af proportionalitetsprincippet — hensyntagen til den startinvestering, som nævnte udbyder har foretaget, og til den omstændighed, at der findes en priskontrol

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19, som ændret ved direktiv 2009/140, stk. 2, litra a), art. 8, 12 og 13, samt direktiv 2002/21, som ændret ved direktiv 2009/140, art. 8, stk. 1]

Artikel 2, litra a), artikel 8 og 12 i direktiv 2002/19 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, som ændret ved direktiv 2009/140, skal fortolkes således, at de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af forpligtelsen til at efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter har beføjelse til at pålægge en udbyder af elektronisk kommunikation, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked, en forpligtelse til efter anmodning fra konkurrerende udbydere at etablere stikledninger af en længde på op til 30 meter mellem fordelingspunktet i et accessnet og nettermineringspunktet hos slutbrugeren, såfremt denne forpligtelse tager udgangspunkt i det konkrete problem samt er forholdsmæssig og berettiget i lyset af de målsætninger, der er fastlagt i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2002/21 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester, som ændret ved direktiv 2009/140, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Artikel 8 og 12 i direktiv 2002/19, sammenholdt med direktivets artikel 13, skal endvidere fortolkes således, at de nationale tilsynsmyndigheder, når de påtænker at pålægge en sådan forpligtelse, skal tage hensyn til den startinvestering, som den pågældende udbyder har foretaget, og til den omstændighed, at der findes en priskontrol, der gør det muligt at få dækket installationsomkostningerne.

(jf. præmis 45, 47, 48 og 54 samt domskonkl. 1 og 2)