RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

21. marts 2013

Sag F-94/11

Markus Brune

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – annullation af en afgørelse om ikke-opførelse på reservelisten – opfyldelse af en retskraftig dom – legalitetsprincippet – ulovlighedsindsigelse mod afgørelsen om at genoptage udvælgelsesproceduren«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i medfør af denne traktats artikel 106A, hvorunder Markus Brune i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, som han blev meddelt ved skrivelse af 11. februar 2011 fra formanden for udvælgelseskomitéen, om ikke at opføre ham på reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05.

Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Markus Brune bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – forberedende akt – udvælgelseskomitéens afgørelse om at genoptage udvælgelsesproceduren – ikke omfattet – akt, der alene kan anfægtes ved hjælp af en indsigelse mod afgørelsen om ikke at opføre en ansøger på reservelisten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemandssager – dom om annullation – retsvirkninger – forpligtelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger – rækkevidde – hensyntagen til såvel dommens præmisser som domskonklusionen – annullation af en udvælgelseskomités afgørelse om ikke at opføre en ansøger på reservelisten – genoptagelse af udvælgelsesprøve udelukkende for så vidt angår sagsøgeren – tilstrækkelig gennemførelsesforanstaltning

(Art. 266 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 27)

3.      Tjenestemandssager – dom om annullation – retsvirkninger – forpligtelse til at træffe foranstaltninger til opfyldelse heraf – administrationens skønsbeføjelse – mulighed for at indlede en dialog med offeret

(Art. 266 TEUF)

1.      En afgørelse, som meddeler en ansøger, der uberettiget er blevet udelukket fra en udvælgelsesprøve, at udvælgelsesprøven er genoptaget, og præciserer de nærmere omstændigheder i direkte forbindelse med denne genoptagelse af proceduren vedrørende udvælgelsesprøven, udgør ikke en akt, der indeholder et klagepunkt, men en forberedelse af en afgørelse, der er truffet som afslutning på proceduren, om opførelse eller ikke-opførelse af ansøgeren på reservelisten for udvælgelsesprøven. Følgelig kan den berørte ansøger ikke indgive et direkte søgsmål til prøvelse af denne forberedende afgørelse, men kan kun anfægte denne forberedende afgørelse ved at rejse en formalitetsindsigelse over for den forberedende afgørelse under et søgsmål til prøvelse af afgørelsen om ikke at opføre ham på reservelisten.

(jf. præmis 37)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 15. juli 1993, forenede sager T-17/90, T-28/91 og T-17/92, Camara Alloisio m.fl. mod Kommissionen, præmis 42

2.      Efter en dom om annullation er den pågældende institution ifølge artikel 266 TEUF forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at ophæve virkningerne af de konstaterede ulovlige forhold, hvilket, såfremt retsakten allerede er gennemført, indebærer, at sagsøgerens retsstilling skal genoprettes til den, han befandt sig i inden denne retsakts vedtagelse.

Med henblik på at opfylde den forpligtelse, der påhviler den i henhold til artikel 266 TEUF, skal en institution indføre konkrete foranstaltninger, som kan fjerne den ulovlighed, der er begået mod den berørte person. Således kan institutionen ikke påberåbe sig de praktiske vanskeligheder, som kunne opstå i forbindelse med at genoprette sagsøgerens retsstilling til den, han befandt sig i inden vedtagelsen af den retsakt, som er blevet annulleret, for dermed at unddrage sig den forpligtelse. Det er kun subsidiært, og såfremt opfyldelsen af dommen om annullation støder på store vanskeligheder, at den pågældende institution kan opfylde sine forpligtelser ved at træffe en afgørelse, som på rimelig vis kan kompensere for den ulempe, der for den berørte følger af den annullerede afgørelse.

Selv om det i denne henseende tilkommer den pågældende institution at bestemme, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, for at opfylde dommen om annullation, er skønsbeføjelsen, som institutionen har, begrænset af kravet om at overholde domskonklusionen og præmisserne i den dom, den skal opfylde, samt af de EU-retlige bestemmelser. Således skal den sagsøgte institution bl.a. sikre, at de foranstaltninger, som den vedtager, ikke bliver behæftet med samme uregelmæssigheder, som dem, der er fastslået i dommen om annullation.

Hvad angår en almindelig udvælgelsesprøve afholdt med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve kan administration dog søge en rimelig løsning i det individuelle tilfælde med en ansøger, der ulovligt er blevet afvist. Da der er tale om en almindelig udvælgelsesprøve afholdt med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve, hvor prøverne har været ugyldige, vil en ansøgers rettigheder således være tilstrækkelig beskyttet, hvis ansættelsesmyndigheden genoptager udvælgelsesprøven for denne ansøger med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve, idet en sådan genåbning indebærer en genoprettelse af situationen, som den var, førend de af retsinstansen kritiserede omstændigheder indtrådte. Derimod kan en løsning, hvor sagsøgeren opføres på udvælgelsesprøvens reserveliste uden at tage den mundtlige prøve igen, ikke tiltrædes, uden at ikke blot princippet om ligebehandling, princippet om den objektive bedømmelse og meddelelsen om udvælgelsesprøve, men også vedtægtens artikel 27 tilsidesættes.

(jf. præmis 58-60, 63 og 67)

Henvisning til:

Domstolen: 14. juli 1983, sag 144/82, Detti mod Domstolen, præmis 33; 6. juli 1993, sag C-242/90 P, Kommissionen mod Albani m.fl., præmis 13

Retten i Første Instans: 22. juni 1990, forenede sager T-32/89 og T-39/89, Marcopoulos mod Domstolen, præmis 44; 8. oktober 1992, sag T-84/91, Meskens mod Parlamentet, præmis 78; 23. april 2002, sag T-372/00, Campolargo mod Kommissionen, præmis 109 og den deri nævnte retspraksis; 5. december 2002, sag T-119/99, Hoyer mod Kommissionen, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis; 13. september 2005, sag T-283/03, Recalde Langarica mod Kommissionen, præmis 50 og 51

Personaleretten: 24. juni 2008, sag F-15/05, Andres m.fl. mod ECB, præmis 132 og den deri nævnte retspraksis

3.      Da administrationen handler ensidigt, tilkommer det denne at fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af en dom om annullation. Administrationen har følgelig en mulighed for, men ikke en forpligtelse til, at indlede en dialog med offeret for en ulovlighed for at nå frem til en aftale, hvorved sidstnævnte tilbydes en rimelig kompensation.

(jf. præmis 71)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: Meskens mod Parlamentet, præmis 80; 26. juni 1996, sag T-91/95, De Nil og Impens mod Rådet, præmis 34