Sag C-159/11

Azienda Sanitaria Locale di Lecce og Università del Salento

mod

Ordine degli Ingegneri della Provincia di Lecce m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato)

»Offentlige kontrakter — direktiv 2004/18/EF — artikel 1, stk. 2, litra a) og d) — tjenesteydelser — undersøgelse og vurdering af sårbarhed over for jordskælv for så vidt angår hospitalsbygninger — kontrakt indgået mellem to offentlige institutioner, herunder et universitet — offentlig institution, der kan optræde som økonomisk aktør — gensidigt bebyrdende aftale — vederlag, der ikke overstiger de afholdte udgifter«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. december 2012

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – direktiv 2004/18 – anvendelsesområde – kontrakt med lavere værdi end den ved direktivet fastsatte tærskel – ikke omfattet – anvendelse af EU-traktatens grundlæggende regler og generelle principper – betingelse – marked, der udviser en klar grænseoverskridende interesse – relevans, uafhængigt af Unionens gældende regler, af de samme kriterier vedrørende myndighedernes forpligtelse til at foretage udbud

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 7)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – direktiv 2004/18 – offentlige kontrakter – begreb – gensidigt bebyrdende aftale – omfattet – betingelser

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 1, stk. 2, og bilag II A)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – direktiv 2004/18 – nationale bestemmelser, der tillader, at to offentlige institutioner uden udbud indgår en samarbejdsaftale med hinanden – betingelser for lovligheden – kontrakt, der sikrer gennemførelsen af en for disse institutioner fælles public service-opgave og ikke indebærer, at en privat tjenesteyder opnår en favorabel situation i forhold til sine konkurrenter – efterprøvelse tilkommer den nationale ret

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18)

1.  Det er en betingelse for, at direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter finder anvendelse på en offentlig kontrakt, at dennes anslåede værdi overstiger den tærskelværdi, der er fastsat i direktivets artikel 7, litra b), idet den normale markedsværdi af de bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb eller tjenesteydelser, som denne offentlige kontrakt vedrører, tages i betragtning. Ellers finder EUF-traktatens grundlæggende regler og generelle principper, navnlig ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling begrundet i nationalitet samt det gennemsigtighedskrav, som følger heraf, anvendelse, for så vidt som den omhandlede kontrakt frembyder en vis grænseoverskridende interesse, navnlig henset til dens omfang og opfyldelsesstedet. De kriterier, der er fastsat i Domstolens retspraksis, for at vurdere, hvorvidt et udbud er obligatorisk, er nemlig relevante for fortolkningen af såvel dette direktiv som disse regler og principper i EUF-traktaten.

   (jf. præmis 23 og 24)

2.  En gensidigt bebyrdende aftale, der indgås skriftligt mellem en økonomisk aktør og en ordregivende myndighed, og som vedrører udførelsen af tjenesteydelser, der er omfattet af bilag II A til direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, udgør en offentlig kontrakt, selv om denne aktør selv er en ordregivende myndighed. Det er desuden uden betydning, at den berørte enhed ikke primært har fortjeneste for øje, at den ikke har en virksomhedsstruktur, eller at den ikke har en vedvarende tilstedeværelse på markedet. Endvidere kan en kontrakt ikke falde uden for begrebet offentlig kontrakt alene på grund af, at vederlaget er begrænset til godtgørelse af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med leveringen af den aftalte tjenesteydelse. Desuden falder konsulentvirksomhed vedrørende undersøgelse og vurdering af sårbarhed over for jordskælv for så vidt angår hospitalsbygninger, på trods af at de kan udgøre videnskabelig forskning, ud fra disse aktiviteters egentlige karakter enten inden for rammerne af tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling som omhandlet i bilag II A, kategori 8, til direktiv 2004/18 eller af rådgivende ingeniørvirksomhed og hermed beslægtet teknisk-videnskabelig konsulentvirksomhed som omhandlet i dette bilags kategori 12.

   (jf. præmis 25, 26, 28 og 29)

3.  De EU-retlige regler om offentlige kontrakter er til hinder for nationale bestemmelser, der tillader, at to offentlige institutioner uden udbud indgår en samarbejdsaftale med hinanden, når en sådan kontrakt ikke har til formål at sikre gennemførelsen af en for disse institutioner fælles public service-opgave, ikke kun reguleres ud fra overvejelser og krav, der vedrører forfølgelsen af formål af almen interesse, og når den indebærer, at en privat tjenesteyder opnår en favorabel situation i forhold til sine konkurrenter, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

   Blot to typer af kontrakter indgået mellem offentlige enheder falder nemlig ikke inden for anvendelsesområdet for EU-retlige regler om offentlige kontrakter. Det drejer sig for det første om kontrakter, som en offentlig enhed har indgået med en anden juridisk person, når denne enhed fører en kontrol med den juridiske person, som svarer til den kontrol, enheden fører med sine egne tjenestegrene, og den juridiske person udfører hovedparten af sin virksomhed med den eller de enheder, som den ejes af. Det drejer sig for det andet om kontrakter, hvorved der oprettes et samarbejde mellem offentlige enheder, der har til formål at sikre gennemførelsen af en fælles public service-opgave, for så vidt som sådanne kontrakter endvidere udelukkende er indgået mellem offentlige enheder uden nogen privat parts deltagelse, for så vidt som ingen privat tjenesteyder opnår en favorabel situation i forhold til sine konkurrenter, og for så vidt som det oprettede samarbejde kun reguleres ud fra overvejelser og krav, der vedrører forfølgelsen af formål af almen interesse.

   (jf. præmis 31-36 og 40 samt domskonkl.)

Sag C-159/11

Azienda Sanitaria Locale di Lecce og Università del Salento

mod

Ordine degli Ingegneri della Provincia di Lecce m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato)

»Offentlige kontrakter — direktiv 2004/18/EF — artikel 1, stk. 2, litra a) og d) — tjenesteydelser — undersøgelse og vurdering af sårbarhed over for jordskælv for så vidt angår hospitalsbygninger — kontrakt indgået mellem to offentlige institutioner, herunder et universitet — offentlig institution, der kan optræde som økonomisk aktør — gensidigt bebyrdende aftale — vederlag, der ikke overstiger de afholdte udgifter«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. december 2012

1. Tilnærmelse af lovgivningerne — fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter — direktiv 2004/18 — anvendelsesområde — kontrakt med lavere værdi end den ved direktivet fastsatte tærskel — ikke omfattet — anvendelse af EU-traktatens grundlæggende regler og generelle principper — betingelse — marked, der udviser en klar grænseoverskridende interesse — relevans, uafhængigt af Unionens gældende regler, af de samme kriterier vedrørende myndighedernes forpligtelse til at foretage udbud

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 7)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne — fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter — direktiv 2004/18 — offentlige kontrakter — begreb — gensidigt bebyrdende aftale — omfattet — betingelser

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 1, stk. 2, og bilag II A)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne — fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter — direktiv 2004/18 — nationale bestemmelser, der tillader, at to offentlige institutioner uden udbud indgår en samarbejdsaftale med hinanden — betingelser for lovligheden — kontrakt, der sikrer gennemførelsen af en for disse institutioner fælles public service-opgave og ikke indebærer, at en privat tjenesteyder opnår en favorabel situation i forhold til sine konkurrenter — efterprøvelse tilkommer den nationale ret

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18)

1.  Det er en betingelse for, at direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter finder anvendelse på en offentlig kontrakt, at dennes anslåede værdi overstiger den tærskelværdi, der er fastsat i direktivets artikel 7, litra b), idet den normale markedsværdi af de bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb eller tjenesteydelser, som denne offentlige kontrakt vedrører, tages i betragtning. Ellers finder EUF-traktatens grundlæggende regler og generelle principper, navnlig ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling begrundet i nationalitet samt det gennemsigtighedskrav, som følger heraf, anvendelse, for så vidt som den omhandlede kontrakt frembyder en vis grænseoverskridende interesse, navnlig henset til dens omfang og opfyldelsesstedet. De kriterier, der er fastsat i Domstolens retspraksis, for at vurdere, hvorvidt et udbud er obligatorisk, er nemlig relevante for fortolkningen af såvel dette direktiv som disse regler og principper i EUF-traktaten.

   (jf. præmis 23 og 24)

2.  En gensidigt bebyrdende aftale, der indgås skriftligt mellem en økonomisk aktør og en ordregivende myndighed, og som vedrører udførelsen af tjenesteydelser, der er omfattet af bilag II A til direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, udgør en offentlig kontrakt, selv om denne aktør selv er en ordregivende myndighed. Det er desuden uden betydning, at den berørte enhed ikke primært har fortjeneste for øje, at den ikke har en virksomhedsstruktur, eller at den ikke har en vedvarende tilstedeværelse på markedet. Endvidere kan en kontrakt ikke falde uden for begrebet offentlig kontrakt alene på grund af, at vederlaget er begrænset til godtgørelse af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med leveringen af den aftalte tjenesteydelse. Desuden falder konsulentvirksomhed vedrørende undersøgelse og vurdering af sårbarhed over for jordskælv for så vidt angår hospitalsbygninger, på trods af at de kan udgøre videnskabelig forskning, ud fra disse aktiviteters egentlige karakter enten inden for rammerne af tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling som omhandlet i bilag II A, kategori 8, til direktiv 2004/18 eller af rådgivende ingeniørvirksomhed og hermed beslægtet teknisk-videnskabelig konsulentvirksomhed som omhandlet i dette bilags kategori 12.

   (jf. præmis 25, 26, 28 og 29)

3.  De EU-retlige regler om offentlige kontrakter er til hinder for nationale bestemmelser, der tillader, at to offentlige institutioner uden udbud indgår en samarbejdsaftale med hinanden, når en sådan kontrakt ikke har til formål at sikre gennemførelsen af en for disse institutioner fælles public service-opgave, ikke kun reguleres ud fra overvejelser og krav, der vedrører forfølgelsen af formål af almen interesse, og når den indebærer, at en privat tjenesteyder opnår en favorabel situation i forhold til sine konkurrenter, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

   Blot to typer af kontrakter indgået mellem offentlige enheder falder nemlig ikke inden for anvendelsesområdet for EU-retlige regler om offentlige kontrakter. Det drejer sig for det første om kontrakter, som en offentlig enhed har indgået med en anden juridisk person, når denne enhed fører en kontrol med den juridiske person, som svarer til den kontrol, enheden fører med sine egne tjenestegrene, og den juridiske person udfører hovedparten af sin virksomhed med den eller de enheder, som den ejes af. Det drejer sig for det andet om kontrakter, hvorved der oprettes et samarbejde mellem offentlige enheder, der har til formål at sikre gennemførelsen af en fælles public service-opgave, for så vidt som sådanne kontrakter endvidere udelukkende er indgået mellem offentlige enheder uden nogen privat parts deltagelse, for så vidt som ingen privat tjenesteyder opnår en favorabel situation i forhold til sine konkurrenter, og for så vidt som det oprettede samarbejde kun reguleres ud fra overvejelser og krav, der vedrører forfølgelsen af formål af almen interesse.

   (jf. præmis 31-36 og 40 samt domskonkl.)