Sag T-109/07

L’Oréal SA

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker — indsigelsesprocedure — ansøgning om EF-ordmærket SPA THERAPY — ældre nationalt ordmærke SPA — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«

Rettens dom (Femte Afdeling) af 25. marts 2009   II ‐ 678

Sammendrag af dom

1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke

   [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke

   [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, b)]

1.  Der er for en gennemsnitsforbruger risiko for forveksling mellem ordmærket SPA THERAPY, som er søgt registreret som EF-varemærke for kosmetiske præparater henhørende under klasse 3 i Nicearrangementet, og ordmærket SPA, tidligere registreret ved Bureau Benelux des marques (Benelux-Varemærkemyndigheden), for varer af samme art.

   Forbrugeren lægger generelt i højere grad mærke til, hvordan et varemærke begynder, end til, hvordan det slutter. Det ældre varemærke er imidlertid placeret i begyndelsen af det ansøgte varemærke. Det følger heraf, at dets selvstændige adskillelsesevne så meget desto mere kan give anledning til forveksling hos den relevante kundekreds for så vidt angår varernes handelsmæssige oprindelse.

   Ordet »therapy« er ikke et velkendt firmanavn, men er et ord, som — uden at være beskrivende for kosmetiske produkter — ikke har en særlig høj grad af særpræg i forhold til disse, idet det kan opfattes som en hentydning til produkternes velgørende virkning.

   Endelig er det ofte således, at fabrikanterne af kosmetik markedsfører flere grupper af produkter under forskellige undermærker. Derfor kan den omstændighed, at det ansøgte varemærke består af det ældre varemærke SPA, efterfulgt af ordet »therapy«, foranledige forbrugeren til at antage, at der er tale om en varegruppe, der markedsføres af indehaveren af det ældre varemærke.

   Således kan forskellene mellem tegnene, der består i, at det ansøgte varemærke indeholder ordet »therapy«, ikke kompensere for de væsentlige ligheder mellem de omtvistede tegn, der følger af, at det ældre varemærke er det ansøgte varemærkes begyndelse, samt af den selvstændige adskillelsesevne, som det har i dette, uden i øvrigt at udgøre dettes dominerende bestanddel. Desuden må det — eftersom de varer, der er omfattet af de omtvistede varemærker, er af samme art — konkluderes, at den relevante kundekreds vil antage, at disse varer hidrører fra i hvert fald økonomisk forbundne virksomheder.

   I en sådan situation kan konstateringen af, at der foreligger risiko for forveksling, således ikke være betinget af, at det helhedsindtryk, som det sammensatte tegn skaber, domineres af den del heraf, som udgør det ældre varemærke.

   (jf. præmis 15, 19, 20 og 30-33)

2.  Ud over det normale tilfælde, hvor gennemsnitsforbrugeren opfatter et varemærke som en helhed, og uanset den omstændighed, at helhedsindtrykket kan være domineret af en eller flere bestanddele i et sammensat varemærke, er det imidlertid på ingen måde udelukket, at et ældre varemærke, der anvendes af en tredjemand i et sammensat varemærke, i en konkret sag ved sin placering bevarer en selvstændig adskillelsesevne i det sammensatte tegn uden i øvrigt at udgøre dettes dominerende bestanddel, og at det helhedsindtryk, som det sammensatte tegn skaber, derfor kan forlede offentligheden til at tro, at de pågældende varer eller tjenesteydelser hidrører fra i hvert fald økonomisk forbundne virksomheder, og i så fald skal det fastslås, at der foreligger risiko for forveksling. I en sådan situation kan konstateringen af, at der foreligger risiko for forveksling, således ikke være betinget af, at det helhedsindtryk, som det sammensatte tegn skaber, domineres af den del heraf, som udgør det ældre varemærke.

   (jf. præmis 19)