Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – forbrugerbeskyttelse på området for forbrugerkredit – direktiv 87/102

(Rådets direktiv 87/102, som ændret ved direktiv 98/7, art. 11, stk. 2)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – forbrugerbeskyttelse på området for forbrugerkredit – direktiv 87/102

(Rådets direktiv 87/102, som ændret ved direktiv 98/7, art. 11, stk. 2, og art. 14)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – forbrugerbeskyttelse på området for forbrugerkredit – direktiv 87/102

(Rådets direktiv 87/102, som ændret ved direktiv 98/7, art. 11, stk. 2)

Sammendrag

1. Artikel 11, stk. 2, i direktiv 87/102 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, som ændret ved direktiv 98/7, der vedrører forbrugerens ret til at tage retsmidler i anvendelse over for kreditgiveren, finder anvendelse såvel på en kredit til finansiering af en enkelt operation som på en åbning af kredit, der giver forbrugeren adgang til at anvende den aftalte kredit flere gange.

Der er nemlig intet ved den pågældende bestemmelses ordlyd, der taler for, at den ikke skulle finde anvendelse på åbninger af kredit. Desuden indeholder direktivets artikel 11, stk. 3, en udtrykkelig undtagelse til anvendelsen af artikel 11, stk. 2. Det er imidlertid ikke åbninger af kredit, der generelt er omfattet af denne undtagelse.

Hertil kommer, at målsætningen med artikel 11, stk. 2, kun kan opfyldes, hvis bestemmelsen også finder anvendelse, når kreditten kan anvendes til mange formål. Bestemmelsen, der skal forstås i lyset af 21. betragtning til direktiv 87/102, har under de deri fastlagte omstændigheder til formål at tillægge forbrugeren rettigheder over for kreditgiveren ud over de almindelige aftalebestemte rettigheder og over for leverandøren af løsøre eller tjenesteydelserne.

I øvrigt giver artikel 11, stk. 2, adgang til en differentieret tilpasning af beskyttelsen af forbrugeren, således at der tages hensyn til de særlige egenskaber ved en åbning af kredit i forhold til en kredit, der er ydet til et enkelt køb.

(jf. præmis 39, 40 og 42-44)

2. Artikel 11 og 14 i direktiv 87/102 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, som ændret ved direktiv 98/7, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at den ret til at tage retsmidler i anvendelse, der i henhold til direktivets artikel 11, stk. 2, tilkommer forbrugeren over for kreditgiveren, er betinget af, at den vare eller tjenesteydelse, der finansieres, er angivet i det forudgående tilbud om kredit.

Direktivets artikel 11, stk. 2, andet punktum, der fastsætter, at medlemsstaterne bestemmer, i hvilket omfang og på hvilke betingelser disse retsmidler kan tages i anvendelse over for kreditgiveren, kan nemlig ikke fortolkes således, at den giver medlemsstaterne mulighed for at underlægge den ret, forbrugeren har til at tage retsmidler i anvendelse, andre betingelser end dem, der er opregnet udtømmende i artikel 11, stk. 2, første punktum. Denne fortolkning bekræftes af artikel 14 i direktiv 87/102, der generelt understreger den betydning, fællesskabslovgiver tillægger beskyttelsesbestemmelserne i direktivet, og at de skal anvendes nøje. Hertil kommer, at artikel 14, stk. 2, bl.a. er til hinder for, at nationale bestemmelser gør det muligt for en kreditgiver, blot ved at undlade at angive de finansierede varer eller tjenesteydelser, at undgå sagsanlæg fra forbrugeren i henhold til direktivets artikel 11, stk. 2.

(jf. præmis 46, 48-50 og domskonkl. 1)

3. Direktiv 87/102 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, som ændret ved direktiv 98/7, skal fortolkes således, at det giver de nationale retsinstanser mulighed for af egen drift at anvende de bestemmelser, der i national ret gennemfører direktivets artikel 11, stk. 2, vedrørende forbrugerens ret til at tage retsmidler i anvendelse over for kreditgiveren.

(jf. præmis 69 og domskonkl. 2)