Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – traktatbestemmelser – personelt anvendelsesområde

(Art. 39 EF)

2. Unionsborgerskab – ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – skattelovgivning

(Art. 18 EF)

Sammendrag

1. Personer, som har haft hele deres beskæftigelse i den medlemsstat, i hvilken de er statsborgere, og først gør brug af retten til ophold i en anden medlemsstat efter at være gået på pension uden at have til hensigt på nogen måde dér at udøve lønnet beskæftigelse, kan ikke påberåbe sig den frie bevægelighed, som artikel 39 EF garanterer.

(jf. præmis 16)

2. Artikel 18 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter indkomstskatten af pension, der udbetales af en institution i en medlemsstat til en person med bopæl i en anden medlemsstat, i visse tilfælde overstiger den skat, der ville være skyldig, hvis denne person boede i den førstnævnte medlemsstat, når den nævnte pension udgør hele eller næsten hele nævnte persons indkomst.

Nationale bestemmelser, der er til skade for visse af landets egne statsborgere, alene fordi de har udnyttet deres ret til frit at færdes og opholde sig i en anden medlemsstat, udgør en ulige behandling, der er i strid med de principper, der ligger til grund for unionsborgerskabet, nemlig princippet om, at unionsborgerne skal tilsikres den samme retlige behandling under udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed.

Ganske vist er situationen for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende for så vidt angår direkte skatter som udgangspunkt ikke sammenlignelig. For så vidt som den i en medlemsstat udbetalte pension udgør hele eller næsten hele indtægten for pensionister, der ikke er bosiddende i medlemsstaten, befinder de sig imidlertid objektivt for så vidt angår indkomstskat i samme situation som pensionister, der bor i denne medlemsstat og oppebærer en tilsvarende pension.

(jf. præmis 22, 26, 31 og 39 samt domskonkl.)