Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – regel om, at der ved tvivl om et kontaktvilkårs betydning gælder den fortolkning, som er mest gunstig for forbrugeren – sondring mellem sager, der vedrører en individuel forbruger, og kollektive sager om ophør

(Rådets direktiv 93/13, art. 5 og art. 7, stk. 2)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – en aftale, der er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, og som har nær tilknytning til EF-medlemsstaternes område – begrebet »nær tilknytning« – de kriterier for tilknytning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser – ikke omfattet

(Rom-konventionen af 19.6.1980, art. 5; Rådets direktiv 93/13, art. 6, stk. 2)

Sammendrag

1. Den præcisering, der er indeholdt i artikel 5, tredje punktum, i direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – hvorefter reglen om, at der ved tvivl om et kontaktvilkårs betydning gælder den fortolkning, som er mest gunstig for forbrugeren, ikke gælder i forbindelse med de såkaldte sager »om ophør«, der er omhandlet i direktivets artikel 7, stk. 2 – udgør en almengyldig og bindende regel, der tildeler forbrugerne rettigheder og bidrager til at klarlægge det resultat, som tilsigtes med direktivet.

Den således fastlagte sondring vedrørende den anvendelige fortolkningsregel mellem sager, der vedrører en individuel forbruger, og sager om ophør, der vedrører personer eller organisationer, der repræsenterer forbrugernes kollektive interesse, kan nemlig forklares ved disse sagers forskellige mål. I det første tilfælde skal de kompetente domstole eller organer foretage en konkret bedømmelse af, hvorvidt et kontraktvilkår, der er indeholdt i en allerede indgået aftale, er urimeligt, hvorimod det i det andet tilfælde påhviler dem at foretage en abstrakt bedømmelse af urimeligheden af et kontraktvilkår, som skal indføjes i aftaler, der endnu ikke er indgået. I det første tilfælde vil en fortolkning til gunst for den individuelt berørte forbruger umiddelbart være til gavn for denne. I modsætning hertil bør man i det andet tilfælde, for præventivt at opnå det resultat, der er mest fordelagtigt for samtlige forbrugere, ikke i tilfælde af tvivl fortolke kontraktvilkåret således, at det indeholder gunstige virkninger i forhold til forbrugerne. En objektiv fortolkning giver således som oftest mulighed for at forbyde brugen af et uklart eller tvetydigt kontraktvilkår, hvilket medfører en større beskyttelse af forbrugerne.

(jf. præmis 16 og 17)

2. Artikel 6, stk. 2, i direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forbrugeren ikke berøves den beskyttelse, som dette direktiv giver, såfremt et tredjelands lovgivning vælges som gældende lov for aftalen, når denne aftale har nær tilknytning til EF-medlemsstaternes område, skal fortolkes således, at det bevidst vage begreb »nær tilknytning«, som har til formål at muliggøre en hensyntagen til forskellige tilknytningsmomenter afhængigt af de foreliggende omstændigheder, eventuelt kan konkretiseres af formodninger. Begrebet kan derimod ikke begrænses af en kombination af forudfastsatte kriterier for tilknytning, som f.eks. de kumulative betingelser vedrørende forbrugerens bopæl og aftalens indgåelse, der er omhandlet i artikel 5 i konventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser.

(jf. præmis 32 og 33)