Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Praejudicielle spoergsmaal ° Domstolens kompetence ° graenser ° aabenbart irrelevant spoergsmaal ° undersoegelse af en national ordnings forenelighed med faellesskabsretten

(EOEF-traktaten, art. 177)

2. Fiskale bestemmelser ° harmonisering af lovgivningerne ° omsaetningsafgifter ° det faelles mervaerdiafgiftssystem ° fradrag af afgift betalt i tidligere omsaetningsled ° betaling af afgift paa et importeret produkt alene i foerste omsaetningsled og paa grundlag af prisen i dette led ° ordning stridende mod bestemmelserne om fradragsret og om beskatningsgrundlaget ° ulovligt ° muligt for private at paaberaabe sig de relevante bestemmelser

(Raadets direktiv 67/228, art. 2, og 77/388, art. 2, 11 og 17)

3. Fiskale bestemmelser ° harmonisering af lovgivningerne ° omsaetningsafgifter ° det faelles mervaerdiafgiftssystem ° direktiv 77/388 ° foranstaltninger, der fraviger faellesskabsreglerne ° betingelser for lovligheden

(Raadets direktiv 77/388, art. 27)

4. Fiskale bestemmelser ° harmonisering af lovgivningerne ° omsaetningsafgifter ° det faelles mervaerdiafgiftssystem ° omraaderne for fritagelse i henhold til det sjette direktiv ° tjenesteydelser i forbindelse med indfoersel af goder ° fritagelse for alle tjenesteydelser i form af transport og oplagring af importerede mineralolieprodukter ° ulovligt

[Raadets direktiv 77/388, art. 11, punkt B, stk. 3, litra b), art. 14, stk. 1, litra i), og art. 17]

5. Praejudicielle spoergsmaal ° fortolkning ° retsvirkninger i tidsmaessig henseende af domme om fortolkningsspoergsmaal ° opkraevning af mervaerdiafgift paa grundlag af en mod det sjette direktiv stridende national ordning ° tilbagebetaling med tilbagevirkende gyldighed ° naermere former ° anvendelse af national ret ° graenser

(EOEF-traktaten, art. 177; Raadets direktiv 77/388)

Sammendrag

1. I forbindelse med den praejudicielle procedure i henhold til traktatens artikel 177 tilkommer det udelukkende de nationale retsinstanser, for hvem en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, som skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, de forelaegger Domstolen. En afvisning fra realitetsbehandling af en anmodning fra en national retsinstans er kun mulig, hvis det viser sig, at den fortolkning af faellesskabsretten eller den efterproevelse af en faellesskabsregels gyldighed, som den paagaeldende retsinstans har anmodet om, aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand.

Endvidere savner Domstolen kompetence til som led i den praejudicielle procedure at traeffe afgoerelse om, hvorvidt en national ordning er forenelig med faellesskabsretten.

2. Artikel 2, 11 og 17 i det sjette direktiv, 77/388, skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for en national ordning, som ° uden at der er opnaaet en godkendelse efter direktivets artikel 27 ° paalaegger indfoerslen af faerdige mineralolieprodukter mervaerdiafgift beregnet paa grundlag af en basispris, der afviger fra den pris, der er fastsat i artikel 11, og som ved at fritage de erhvervsdrivende inden for mineraloliesektoren for angivelsespligten ophaever disse erhvervsdrivendes ret til at fradrage den afgift, der umiddelbart har ramt de tidligere omsaetningsled.

Det er saaledes et grundlaeggende princip i momsordningen, jf. herved artikel 2 i det foerste og det sjette direktiv, at der skal paalaegges afgift i alle fremstillings- eller omsaetningsled, med fradrag af den moms, der umiddelbart har ramt de tidligere led.

Det gaelder endvidere med hensyn til levering af goder, at artikel 11 i det sjette direktiv, hvis formaal navnlig er at sikre, at der betales afgift i alle omsaetningsled paa grundlag af varernes pris eller vaerdi i det paagaeldende led, er til hinder for en anvendelse af en ordning, hvorefter afgiften fastsaettes én gang ud fra prisen i det foerste omsaetningsled.

Fradragsretten i henhold til artikel 17 ff. i det sjette direktiv, der udgoer en integrerende del af momsordningen, der som udgangspunkt ikke kan begraenses, og som umiddelbart omfatter hele det afgiftsbeloeb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsaetningsled, har herved en betydning for afgiftsbyrdens hoejde og maa finde ensartet anvendelse i samtlige medlemsstater, saaledes at undtagelser kun er lovlige i de tilfaelde, som direktivet udtrykkeligt indeholder bestemmelse om.

Bestemmelserne i artikel 11, punkt A, stk. 1, og punkt B, stk. 1 og 2, samt i artikel 17, stk. 1 og 2, der indeholder praecise regler om henholdsvis fastlaeggelsen af beskatningsgrundlaget og vilkaarene for og omfanget af fradragsretten, og som ikke overlader noget skoen for medlemsstaterne med hensyn til deres gennemfoerelse, tillaegger borgerne rettigheder, som disse kan paaberaabe sig ved de nationale domstole over for en national ordning, der strider mod bestemmelserne.

3. Saerlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i det sjette direktiv, 77/388, jf. dettes artikel 27, er kun forenelige med faellesskabsretten paa betingelse af, dels at de falder inden for de ved maalene i artikel 27, stk. 1, afstukne rammer, dels at de har vaeret forelagt Kommissionen og har opnaaet Raadets stiltiende eller udtrykkelige godkendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 27, stk. 1-4. Det er ikke tilstraekkeligt til, at disse betingelser er opfyldt, at en medlemsstat alene har givet Kommissionen meddelelse om udkastet til en lov om mervaerdiafgift som helhed uden at fremkomme med naermere oplysninger med henblik paa en vurdering af en paataenkt saerlig ordning. Kun en underretning med udtrykkelig henvisning til direktivets artikel 27, stk. 2, kan saaledes skabe grundlag for, at Kommissionen, og i givet fald Raadet, kan undersoege, hvorvidt den paagaeldende undtagelsesordning falder inden for de ved maalene i artikel 27, stk. 1, afstukne rammer.

4. Bestemmelserne i det sjette direktiv, 77/388, jf. navnlig artikel 13-17, skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for en generel momsfritagelse for alle tjenesteydelser i form af transport og oplagring af importerede mineralolieprodukter. I henhold til direktivets artikel 14, stk. 1, litra i), sammenholdt med artikel 11, punkt B, stk. 3, litra b), gaelder der saaledes alene regler om fritagelse for transportomkostninger, som paaloeber indtil det foerste bestemmelsessted, hvilket eventuelt kan udvides til ogsaa at omfatte omkostninger til transport til et andet kendt sted, idet en generel fritagelse endvidere ophaever de erhvervsdrivendes ret til at fradrage den afgift, der rammer transport og oplagring af mineralolieprodukter, som ligger ud over den sidste af de naevnte transporter.

5. Den fortolkning, som Domstolen anlaegger af en faellesskabsretlig regel under udoevelse af sin kompetence i henhold til traktatens artikel 177, belyser og praeciserer i det omfang, det er noedvendigt, betydningen og raekkevidden af reglen fra tidspunktet for dens ikrafttraedelse, saaledes som den skal forstaas og anvendes, henholdsvis burde have vaeret forstaaet og anvendt. Herefter kan og skal den saaledes fortolkede regel anvendes af den paagaeldende nationale retsinstans endog i forbindelse med retsforhold, der er stiftet og bestaar, foer der afsiges dom vedroerende fortolkningsanmodningen, saafremt betingelserne for at forelaegge en tvist for domstolene om anvendelsen af reglen i oevrigt er opfyldt.

Det foelger naermere bestemt heraf, at retten til at faa tilbagebetalt beloeb, som en medlemsstat har opkraevet i strid med faellesskabsrettens bestemmelser, bestaar som en konsekvens af og i tilslutning til de rettigheder, som borgerne er tillagt ved faellesskabsrettens bestemmelser efter den fortolkning, som Domstolen har givet disse. Selv om tilbagebetalingskrav alene kan forfoelges paa grundlag af de materielle og formelle regler, der er fastsat i de forskellige nationale lovgivninger herom, gaelder det dog, at disse regler og de processuelle regler vedroerende soegsmaal til beskyttelse af de rettigheder, som for borgerne udspringer af faellesskabsrettens umiddelbare retsvirkninger, ikke maa vaere mindre gunstige end dem, der gaelder for sammenlignelige krav i nationale sager, og ikke maa vaere udformet saaledes, at de i praksis umuliggoer udoevelsen af rettigheder, som hjemles i Faellesskabets retsorden.

En afgiftspligtig har herefter krav paa med tilbagevirkende gyldighed fra tidspunktet for ikrafttraedelsen af en mod det sjette direktiv, 77/388, stridende national lovgivning at faa tilbagebetalt mervaerdiafgift, der er erlagt med urette, paa grundlag af de i den paagaeldende medlemsstats nationale retsorden fastlagte processuelle regler, hvorved det er en forudsaetning, at disse opfylder de ovenfor angivne krav.