Sag 234/84

Kongeriget Belgien

mod

Kommissionen for De europæiske Fællesskaber

»Statsstøtte — kapitaldeltagelse i en virksomhed — retten til forsvar«

Sammendrag

1. Statsstøtte – begreb – støtte i form af lån eller kapitaldeltagelse – forskellen uden betydningfor anvendelsen af traktatens artikel 92 – kapitaldeltagelse – vurderingskriterium – virksomhedens stilling i forhold til det private kapitalmarked

   (EØF-traktaten, art. 92)

2. Statsstøtte – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – konkurrencevirkning

   (EØF-traktaten, art. 92, stk. 1)

3. Fællesskabsret – principper – retten til forsvar – anvendelse på administrative procedurer iværksat af Kommissionen – rækkevidde

1.  Traktaten omfatter statsstøtte eller støtte, der ydes ved hjælp af statsmidler »under enhver tænkelig form«. Heraf følger det, at der ikke er grundlag for at foretage en principiel sondring efter, om støtten ydes i form af lån eller i form af indskud i virksomhedens kapital. Begge former for støtte omfattes af forbudet i traktatens artikel 92, når de heri angivne betingelser er opfyldt.

   Med henblik på at kunne afgøre, om en sådan foranstaltning har karakter af statsstøtte, skal der ske anvendelse af et kriterium, som hviler på virksomhedens muligheder for at rejse de omtalte beløb på det private kapitalmarked. Når der er tale om en virksomhed, hvis ansvarlige kapital udelukkende er i hænderne på de offentlige myndigheder, skal det navnlig vurderes, om en privat virksomhed ud fra udsigterne til rentabel drift under lignende omstændigheder ville have foretaget en sådan kapitalforhøjelse, idet der herved skal ses bort fra ethvert socialt, politisk eller regionalt hensyn til den pågældende sektor.

2.  Det forhold, at den pågældende virksomhed eksporterede omkring 40% af sin produktion til de andre medlemsstater, at det pågældende marked var kendetegnet ved en produktionsoverkapacitet, og at den ydede støtte til virksomheden i den forbindelse medførte en mindskelse af dens økonomiske omkostninger i forhold til konkurrenterne, kunne Kommissionen i mangel på ethvert holdepunkt, der pegede i modsat retning, med rette fastslå, at den pågældende støtte påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne og kunne fordreje eller true med at fordreje konkurrencen som omtalt i traktatens artikel 92, stk. 1.

3.  Retten til forsvar under en hvilken som helst procedure, der indledes over for nogen, og som kan føre frem til en retsakt, der indeholder et klagepunkt imod denne, udgør et grundlæggende fællesskabsretligt princip, der skal overholdes, især i tilfælde, hvor der foreligger regler for den pågældende procedure. Dette princip kræver, at den person, som Kommissionen har indledt en administrativ procedure overfor, sættes i stand til under denne procedure at tage stilling dels til, om de fremførte faktiske forhold og andre omstændigheder virkelig foreligger og hvilken betydning, de har, dels til de dokumenter, som Kommissionen påberåber sig til støtte for, at der foreligger en overtrædelse af fællesskabsretten. Når den pågældende person ikke har været i stand til at kommentere dokumenter, fordi de indeholder oplysninger, der er dækket af forretningshemmeligheden, kan Kommissionen ikke lægge disse oplysninger til grund i sin beslutning.