EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R2023

Krav til miljøvenligt design og energimærkning — vaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner

Krav til miljøvenligt design og energimærkning — vaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2019/2023 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner

Delegeret forordning (EU) 2019/2014 om energimærkning af husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner

HVAD ER FORMÅLET MED DISSE FORORDNINGER?

Husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner er underlagt nye og reviderede krav til miljøvenligt design* og energimærkning*. Miljøvenligt design og energimærkning går hånd i hånd for at give europæiske forbrugere værdifulde oplysninger, så de kan træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag og i sidste ende øge markedet for mere energieffektive produkter.

Forordning (EU) 2019/2023 fastsætter krav til miljøvenligt design, i henhold til direktiv 2009/125/EF, med henblik på salg eller ibrugtagning af husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner. Den ændrer forordning (EF) nr. 1275/2008 og ophæver forordning (EU) nr. 1015/2010 fra den 1. marts 2021.

Delegeret forordning (EU) 2019/2014 fastsætter regler for mærkning af og angivelse af supplerende oplysninger for de samme apparater. Den supplerer forordning (EU) 2017/1369 og ophæver delegeret forordning (EU) nr. 1061/2010 og Kommissionens direktiv 96/60/EF.

HOVEDPUNKTER

Forordning (EU) 2019/2023

  • Finder ikke anvendelse på husholdningsvaskemaskiner med en kapacitet på under 2 kg og husholdningsvaske/tørremaskiner med en kapacitet på under 2 kg.
  • Fastsætter krav til miljøvenligt design i bilag II, der blandt andet omfatter:
    • programkrav, herunder regler om at kunne vælge en vaskecyklus betegnet »eco 40-60« og (for vaske/tørremaskiner) en vaske- og tørrecyklus. Eco 40-60 programmet skal, hvor det er muligt, være indstillet som standardprogram eller kunne vælges direkte, uden at det er nødvendigt at vælge andet som f.eks. en specifik temperatur, eller hvad der sættes i maskinen. Angivelserne »normal«, »daglig«, »regelmæssig« og »standard« må ikke bruges i programbetegnelser, hverken alene eller sammen med andre oplysninger
    • vaske- og tørrecyklus
    • energieffektivitet
    • brugsegenskaber (vaskeevne og skylleevne)
    • krav til varighed
    • vandforbrug
    • laveffekttilstande (slukket tilstand og standbytilstand)
    • ressourceeffektivitet, herunder adgang til reservedele, adgang til oplysninger om reparation og vedligeholdelse, materialenyttiggørelse og genanvendelse
    • oplysninger til installatører og slutbrugere.
  • fastsætter proceduren for overensstemmelsesvurdering: nationale myndigheder skal anvende de kontrolprocedurer, der er fastlagt i bilag IV i forbindelse med markedstilsyn, og de målemetoder og beregninger, der skal følges, i bilag III.
  • Fastsætter i bilag V vejledende benchmarks for de bedste tilgængelige produkter og teknologier til sådanne apparater for så vidt angår vand- og energiforbrug, vaskeevne og emissioner af luftbåren støj.
  • Europa-Kommissionen skal gennemgå forordningen i lyset af den teknologiske udvikling og vurdere en række aspekter såsom krav til mindskelse af mikroplast, seks år efter forordningens ikrafttrædelse.

Delegeret forordning (EU) 2019/2014

  • Denne delegerede retsakt fastsætter energieffektivitetsklassen, klassen for centrifugerings- og tørreeffektivitet og klassen for emission af luftbåren støj, som er baseret på et indeks i bilag II.
  • Fastsætter leverandørers forpligtelser herunder for at sikre, at::
    • hver husholdningsvaskemaskine og husholdningsvaske/tørremaskine er forsynet med et trykt mærke i den udformning, der er angivet i bilag III, og for en husholdningsvaskemaskine med flere tromler eller en husholdningsvaske/tørremaskine med flere tromler i overensstemmelse med bilag X
    • oplysningerne fra produktdatabladet (bilag V) og den tekniske dokumentation (bilag VI) indlæses i produktdatabasen
    • et elektronisk energimærke i den udformning og med de oplysninger, som er angivet i bilag III, stilles til rådighed for forhandlerne for hver husholdningsvaskemaskine- og husholdningsvaske/tørremaskinemodel.
  • Fastsætter forhandleres, forpligtelser, herunder for at sikre, at:
    • hvert apparat til salg er forsynet med et klart og synligt mærke fra leverandøren, jf. bilag III
    • mærket og produktdatabladet medsendes, når der er tale om fjernsalg, jf. bilag VII og VIII.
  • Hostingtjenesteudbydere skal sikre, at forhandlerens elektroniske energimærke og produktdatablad er klart synligt, jf. bilag VIII, på alle sådanne apparater, der sælges direkte via webstedet.
  • Nationale myndigheder anvender de kontrolprocedurer, der er fastlagt i bilag IX i forbindelse med markedstilsyn.
  • Kommissionen skal tage den delegerede retsakt op til revision i lyset af den teknologiske udvikling seks år efter ikrafttrædelsen, herunder muligheden for at nå målsætningerne for den cirkulære økonomi.

Hvornår gælder forordningerne fra?

De træder begge i kraft den 1. marts 2021.

BAGGRUND

Direktiv 2009/125/EF fastlægger rammerne for krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter. Kommissionen skal i henhold til direktivet fastlægge disse for produkter, der sælges og handles i hele EU, og som har en væsentlig indvirkning på miljøet.

Forordning (EU) 2017/1369 opstiller rammer for krav til energimærkning af energirelaterede produkter for at gøre det muligt for forbrugerne at vælger mere effektive produkter for at reducere energiforbruget.

WEEE-direktivet fastsætter krav om f.eks. genvinding og genbrug af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) for at reducere den negative miljøpåvirkning af genereringen og håndteringen af WEEE og af brugen af ressourcer.

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Miljøvenligt design: Politik til gennem bedre design at forbedre miljøegenskaberne i hele livscyklussen for produkter, navnlig deres energieffektivitet.
Energimærkning: Energimærkning hjælper forbrugerne med at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag ud fra energirelaterede produkters energiforbrug via en skala fra A-G/grøn til rød.

HOVEDDOKUMENTER

Kommissionens forordning (EU) 2019/2023 af 1. oktober 2019 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 og om ophævelse af Kommissionen forordning (EU) nr. 1015/2010 (EUT L 315 af 5.12.2019, s. 285-312).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2014 af 11. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energimærkning af husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1061/2010 og Kommissionens direktiv 96/60/EF (EUT L 315 af 5.12.2019, s. 29-67).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1-23).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10-35).

Efterfølgende ændringer til direktiv 2009/125/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 26.05.2020

Op