EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0258

EU-program til støtte for regnskabsaflæggelse og revision

Dokumentets juridiske status Dette resumé er blevet arkiveret, fordi det dokument, det vedrører, ikke længere er i kraft eller ikke afspejler den aktuelle situation.

EU-program til støtte for regnskabsaflæggelse og revision

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-2020

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den opretter et EU-program med henblik på at støtte aktiviteter hos de organer, som bidrager til at opfylde EU’s mål i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision.

HOVEDPUNKTER

Forordningen dækker perioden fra 2014 til 2020 og fastlægger regler for tildeling af et udgangsbeløb på 43,18 millioner EUR fra EU’s budget for at bidrage til udviklingen af standarder inden for international regnskabsaflæggelse og revision. Forordning (EU) 2017/827 ændrede den oprindelige forordning, idet den øgede den samlede finansielle tildeling til programmet til 57,007 millioner EUR.

Efter den økonomiske og finansielle krise, som tog sin begyndelse i 2008, blev det tydeligt, at der var behov for at sætte fokus på regnskabsaflæggelse og revision, som derfor efterfølgende kom til at spille en central rolle på den politiske dagsorden i EU. Velfungerende fælles rammer for regnskabsaflæggelse er vigtige for:

  • EU’s indre marked
  • kapitalmarkedernes effektive drift og
  • gennemførelsen af det integrerede marked for finansielle tjenesteydelser i EU.

Programmet blev udarbejdet med henblik på at bidrage til målene om at:

  • sikre sammenlignelighed og transparens i forbindelse med virksomhedsregnskaber i hele EU
  • sikre den globale harmonisering af standarderne for regnskabsaflæggelse ved at fremme den internationale accept af standarder inden for international regnskabsaflæggelse og revision (IFRS)
  • fremme konvergensen og de internationale revisionsstandarder af høj kvalitet i alle EU-lande.

Programmet omfatter aktiviteter:

  • der har til formål at udvikle eller tilvejebringe input til udarbejdelsen af standarder
  • der vedrører anvendelsen, vurderingen eller overvågningen af standarder eller tilsynsføring med processen for udarbejdelse af standarder for at medvirke til gennemførelsen af EU’s politikker inden for regnskabsaflæggelse og revision.

Støttemodtagerne er:

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2014.

BAGGRUND

I 2009 lancerede EU et program til støtte for aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision. Støttemodtagerne var IFRS Foundation, EFRAG og PIOB. Programmet blev i 2014 forlænget til at gælde for perioden 2014-2020 for IFRS Foundation og PIOB, mens Europa-Parlamentet og Rådet besluttede at vente med en forlængelse af EFRAG, indtil visse reformer af styringen af EFRAG var gennemført. Disse styringsreformer blev implementeret i oktober 2014 og banede således vej for, at EU kunne øge bidraget til EFRAG.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-2020 og om ophævelse af afgørelse nr. 716/2009/EF (EUT L 105 af 8.4.2014, s. 1-8).

Efterfølgende ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 04.04.2019

Op