EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0223

Europæiske statistikker: Hvordan det europæiske statistiske system fungerer

Europæiske statistikker: Hvordan det europæiske statistiske system fungerer

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 223/2009 - udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den sigter mod at fastsætte en juridisk ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, som er i overensstemmelse med principperne om:

  • faglig uafhængighed*
  • upartiskhed
  • objektivitet
  • pålidelighed
  • statistisk fortrolighed og
  • omkostningseffektivitet.

HOVEDPUNKTER

  • Statistikker er vigtige for resultaterne af Den Europæiske Unions (EU) aktiviteter. Denne forordning fastlægger et sæt regler til bedre forvaltning af processerne i forbindelse med statistikker.
  • Statistisk styring udøves af følgende organer:
  • Eurostat, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder formidler statistik om Europa, så der garanteres bred og upartisk adgang for alle brugere.
  • Med undtagelse af visse betingelser (f.eks. forskeres adgang til videnskabelige formål) kan fortrolige data kun tilgås, hvis de bruges til statistiske formål. Fortrolige data kan overføres fra en ESS-myndighed til en anden myndighed, hvis denne handling anerkendes som værende nødvendig for udvikling, udarbejdelse eller formidling af europæiske statistikker.
  • Forordning (EU) 2015/759 ændrede denne forordning ved at styrke:
    • de nationale statistiske kontorers rolle i koordinationen af statistiske aktiviteter
    • lederne af de nationale statistiske kontorers og Eurostats generaldirektørs faglige uafhængighed
    • gennemførelsen af adfærdskodeksen.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den har været gældende siden den 1. april 2009.

BAGGRUND

De tidligere europæiske statistiksystemer blev ændret for at imødegå udfordringer og politikbehov, som opstod efter den globale finanskrise. Dette skulle sikre den forbedrede koordination af europæisk statistik og større fleksibilitet i deres formidling. Denne forordning omdefinerer derfor rammerne for europæiske statistikker ved at konsolidere ESS’s aktiviteter og tydeliggøre Eurostats, de nationale statistiske kontorers og andre nationale myndigheders roller.

* VIGTIGE BEGREBER

Faglig uafhængighed: at udvikle, udarbejde og formidle statistikker ved hjælp af teknikker, definitioner, metodikker og kilder, som ikke er under pres fra politiske grupper eller interessegrupper eller fra EU-myndigheder eller nationale myndigheder.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164-173)

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 223/2009 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 06.02.2017

Op