Sikring af respekt for EU-arbejdstageres rettigheder, når de arbejder i et andet land

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2014/54/EU om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Blandt de mange rettigheder, som borgerne i Den Europæiske Union (EU) har, er muligheden for at leve og arbejde i en anden EU-medlemsstat. Denne lovgivning sikrer, at der findes nationale retsmidler, hvis arbejdstagere eller deres familier vurderer, at disse rettigheder misbruges.

HOVEDPUNKTER

EU’s principper om fri bevægelighed og bekæmpelse af forskelsbehandling sikrer, at personer, der arbejder i udlandet, har de samme beskæftigelsesmæssige rettigheder som landets borgere. Disse fremgår af forordning (EU) nr. 492/2011 (se resumé).

Arbejdstageres rettigheder

• Adgang til beskæftigelse og rimelige arbejdsvilkår for så vidt angår aflønning, afskedigelse, sundhed og sikkerhed på arbejdsstedet.
• Adgang til sociale og skattemæssige fordele.
• Adgang til uddannelse, bolig og lærepladser.
• Medlemskab af fagforeninger.
• Bistand ydet af arbejdsformidlingskontorerne.

Beskyttelse af disse rettigheder

Direktivet kræver, at nationale myndigheder sikrer, at alle EU-arbejdstagere, som mener, at de lider under en eller anden form for forskelsbehandling, har adgang til retslige procedurer. Derudover kan organisationer, sammenslutninger, fagforeninger og arbejdsgiverorganer, der er involveret i direktivets gennemførelse, repræsentere eller støtte EU-arbejdstagere og deres familier i enhver sag, de måtte anlægge.

Fremme af ligebehandling

Hver medlemsstat skal udpege mindst én organisation eller én central enhed, der skal sikre, at arbejdstagere og deres familier ikke bliver udsat for forskelsbehandling eller uberettigede begrænsninger i deres ret til at arbejde, hvor de ønsker, pga. deres nationalitet.

Disse organisationer skal:

• yde uafhængig juridisk og/eller anden bistand, som skal være vederlagsfri for dem, der ikke har råd til det, i overensstemmelse med national praksis
• fungere som et kontaktpunkt over for tilsvarende nationale organisationer i andre medlemsstater og samarbejde med EU’s tjenester til oplysning og bistand, såsom Dit Europa og Solvit
• foretage eller bestille uafhængige undersøgelser og analyser af uberettigede begrænsninger og forskelsbehandling
• fremsætte henstillinger til håndtering af forskelsbehandling.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 20. maj 2014 og skulle indarbejdes i medlemsstaternes lovgivninger inden den 21. maj 2016.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Underrettelse af arbejdstagerne om deres arbejdsvilkår — resumé (Europa-Kommissionen)
• Ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — resumé (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8-14).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (COM(2018) 789 final, 4.12.2018).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1-12).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) nr. 492/2011 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 28.10.2021