EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

De virksomhedsrelaterede serviceerhvervs konkurrenceevne

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

De virksomhedsrelaterede serviceerhvervs konkurrenceevne

De virksomhedsrelaterede serviceerhverv er den største økonomiske sektor og beskæftigede i 2001 omkring 55 mio. mennesker, hvilket svarer til næsten 55 % af den samlede beskæftigelse i EU's markedsøkonomi. Denne meddelelse viser imidlertid, at sektorens produktivitetsudvikling har et betydeligt efterslæb i forhold til USA. Det udgør en alvorlig trussel for den fremtidige beskæftigelse i Europa. Udflytningen af servicejob til USA og Asien risikerer at blive en realitet, hvis de politiske myndigheder ikke begynder at tage hånd om de udfordringer, som EU's virksomhedsrelaterede serviceerhverv står over for.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - De virksomhedsrelaterede serviceerhvervs konkurrenceevne og deres bidrag til EU-virksomhedernes resultater [KOM(2003) 747 endelig - ikke offentliggjort i EU-Tidende].

RESUMÉ

Denne meddelelse, der indeholder en økonomisk analyse af serviceerhvervenes rolle i EU's økonomi og en evaluering af deres konkurrenceevne, beskriver deres betydning i den samlede EU-økonomi og er desuden en opfølgning på Kommissionens tilsagn om at sikre gunstigere vilkår for de virksomhedsrelaterede serviceerhverv.

Virksomhedsrelaterede serviceerhverv

Virksomhedsrelaterede serviceerhverv leverer serviceydelser til videnintensive virksomheder såsom it-rådgivning, managementrådgivning, reklamevirksomhed og erhvervsfaglig kursusvirksomhed samt operationelle serviceydelser, der f.eks. omfatter industrirengøring, vagttjenester og sekretærvirksomhed. Ikke blot er sektoren for virksomhedsrelaterede serviceerhverv den vigtigste kilde til jobskabelse, den skaber også større merværdi for økonomien end nogen anden makroøkonomisk sektor. Den har det største vækstpotentiale, der etableres flere nye virksomheder der end i nogen anden sektor, og de virksomhedsrelaterede serviceerhverv udgør grundlaget for hele videnøkonomien.

Almindeligvis forklares væksten i de virksomhedsrelaterede serviceerhverv ved de mange job, der er flyttet fra fremstillingssektoren til servicesektoren på grund af udlicitering af serviceydelser, som tidligere blev varetaget internt. Men årsagerne til væksten er meget mere komplekse. Ændringer i produktionssystemerne, øget fleksibilitet, øget konkurrence på de internationale markeder, informations- og kommunikationsteknologiens stadig vigtigere rolle, den voksende betydning af viden og fremkomsten af nye former for serviceydelser er andre vigtige faktorer. I et Europa, der satser på inden 2010 at blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi (Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000), kommer de virksomhedsrelaterede serviceerhverv til at spille en afgørende rolle.

Sektorens produktivitetsudvikling har imidlertid et betydeligt efterslæb i forhold til USA. Det er en trussel for den fremtidige beskæftigelse i Europa. Udflytningen af servicejob til USA og Asien risikerer at blive en realitet, hvis de politiske myndigheder ikke begynder at tage hånd om de udfordringer, som EU's virksomhedsrelaterede serviceerhverv står over for. I en videnbaseret økonomi består udfordringerne i at sikre den fortsatte konkurrenceevne, og det afhænger i vid udstrækning af investeringskapaciteten i it samt forskning og udvikling (F&U). Desværre lider EU i denne sammenhæng under et stort efterslæb i forhold til USA, idet de samlede it-udgifter i EU beløb sig til 4,2 % af BNP i 2001 sammenlignet med 5,3 % i USA, mens de gennemsnitlige udgifter til F&U i EU i 2001 var 13 % - dog med store forskelle fra den ene medlemsstat til den anden - mod 34 % i USA.

En af følgerne af denne situation er, at trods EU's virksomhedsrelaterede serviceerhvervs andel på 26 % af den internationale handel (eksport + import) mod USA's 18 % er USA's samlede saldo dobbelt så stor som EU's i absolutte tal (henholdsvis 35 mia. og 17 mia. EUR), og eksport-/importdækningsgraderne for USA er klart bedre: et overskud på 125 % over for 108 %. Det skyldes, at EU er storimportør af disse ydelser, og nettooverskuddet derfor er begrænset. Den positive nettosaldo er resultatet af relativt store overskud for finansielle serviceydelser og forsikringsserviceydelser samt transport- og it-serviceerhverv, mens der er et stort underskud inden for visse dele af den videnintensive forretningsservice (juridiske serviceydelser og serviceydelser inden for bogføring og management, reklamevirksomhed og markedsundersøgelser) og royalties.

Mellem udfordringer og politiske prioriteringer

For at kunne være konkurrencedygtige på det internationale marked skal de europæiske virksomheder kunne stole på, at rammebetingelserne kan modsvare udfordringerne på et globalt marked. I meddelelsen formuleres følgende fem hovedudfordringer, som den europæiske sektor for virksomhedsrelaterede serviceerhverv står over for:

  • Markedsintegrationen og konkurrencen inden for virksomhedsrelaterede serviceerhverv er ikke tilstrækkelig til, at denne sektors virksomheder kan sikre og styrke deres konkurrenceevne.
  • Det nødvendige produktionsinput (faglige kvalifikationer, integration af it og kapital) er utilstrækkeligt, hvad angår kvalitet og kvantitet.
  • Outputtet fra virksomhederne inden for de virksomhedsrelaterede serviceerhverv er ikke tilstrækkelig transparent (standarder), værdisat (indberetning af immaterielle aktiver) eller dokumenteret (kvalitet).
  • Forekomsten og anvendelsen af serviceydelser fra virksomhedsrelaterede serviceerhverv er begrænset i mindre udviklede regioner, hvilket især har indflydelse på de små og mellemstore virksomheder og konvergensprocesser.
  • Der mangler viden om sektoren og markederne, hvilket hæmmer virksomhedernes beslutningstagning og de politiske beslutninger.

For hver af disse udfordringer formulerer Kommissionen en række handlemuligheder. Kommissionen forslår følgende for at skabe et mere dynamisk marked for virksomhedsrelaterede servicehverv, integrere markederne og styrke konkurrencen:

  • Fjernelse af hindringer for handel med serviceydelser i det indre marked og international handel. Det er nødvendigt at fjerne de lovgivningsmæssige og administrative hindringer for handel på tværs af landegrænserne og for investeringer i EU i overensstemmelse med direktivet om serviceydelser i det indre marked og informationsdirektivets (98/34/EF) anvendelsesområde, lige som der er behov for at liberalisere den internationale handel med serviceydelser leveret af virksomhedsrelaterede serviceerhverv (se " Tjenesteydelsesdirektivet "). Desuden bør man fjerne eller i hvert tilfælde mindske mange andre barrierer, der er i vejen for fuld integration af servicemarkederne, herunder økonomiske, sociale, kulturelle og andre barrierer, gennem en styrkelse af iværksætterkultur, netværk, kvalifikationer, generelle kvalitetsstandarder og innovation.
  • Skærpelse af konkurrencen på markederne for virksomhedsrelaterede serviceerhverv. De virksomhedsrelaterede serviceerhverv kan kun blive konkurrencedygtige på markeder, der er præget af konkurrence. Indførelsen af konkurrence i visse servicesektorer som telekommunikation og lufttransport har øget antallet af virksomheder, der arbejder på markeder med konkurrence, og det har resulteret i lavere priser, forbedret kvalitet, øget beskæftigelse og et større udbud af serviceydelser.
  • Modernisering af offentlige administrationer. Konkurrenceevnen for mange af de serviceydelser, der leveres af virksomhedsrelaterede serviceerhverv, er tæt forbundet med den måde, hvorpå de offentlige administrationer fungerer. Mange serviceydelser, som de offentlige myndigheder traditionelt har stået for, kan også leveres af private virksomheder. Udvikling af e-forvaltning og sund forvaltning af forsyningspligtydelser med øget privat finansiering kombineret med en styrkelse af de private investeringer kan resultere i bedre samarbejde mellem offentlige og private aktører til fordel for brugerne og leverandørerne af de pågældende serviceydelser. Partnerskaber mellem den offentlige og private sektor bør fremmes med henblik på at opnå effektivitetsgevinster og lavere omkostninger for brugerne som følge af konkurrencen.

Det nødvendige produktionsinput (faglige kvalifikationer, integration af it og kapital) er utilstrækkeligt, hvad angår kvalitet og kvantitet, hvorfor meddelelsen indeholder følgende forslag:

  • Sikring af livslang læring og ajourføring af kvalifikationer. Overgangen til en videnbaseret økonomi, hvor de virksomhedsrelaterede serviceerhverv spiller en afgørende rolle, forudsætter, at arbejdsstyrken har kvalifikationer, der er tilpasset denne ændring, hvilket sikrer, at den kan finde arbejde og dermed en bedre balance mellem beskyttelse af beskæftigelsen og en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet (f.eks. med hensyn til deltid eller distancearbejde). Overgangen vil endvidere fremme arbejdstagernes mobilitet og herved kompensere for manglende balance mellem kvalifikationer - f.eks. i it-sektoren og andre videnintensive sektorer. Der bør gennemføres politiske foranstaltninger vedrørende arbejdsstyrkens kvalifikationer i EU, specielt for små og mellemstore virksomheder, for at undgå, at der sker en udflytning af servicejob på samme måde, som der er sket med industrijob.
  • Støtte til integrering af it i forretningsprocesserne. Alle virksomheder inden for de virksomhedsrelaterede erhverv, især de små og mellemstore virksomheder, er nødt til at udnytte it-potentialet fuldt ud for at øge produktiviteten. Det er allerede sket i USA, hvor der har været en kraftig produktivitetsstigning både i sektorer, der anvender it, og i de sektorer, der fremstiller it-produkter. De sektorer, der anvender it i Europa, har imidlertid kun haft en ringe produktivitetsvækst i de seneste år. It bør integreres mere og bedre i de virksomhedsrelaterede serviceerhverv, der anvender it.
  • Fremme af F&U og innovation i virksomhedsrelaterede serviceerhverv. Nogle af Europas mest innovative virksomheder finder man i sektoren for serviceerhverv, men generelt er F&U-niveauet i sektoren lavt. F&U-niveauet i serviceerhvervet halter i betydelig grad bagefter USA. Politiske innovationsinitiativer bør både fremme specifikke aktioner, der er rettet mod serviceaktiviteter (f.eks. den organisatoriske serviceinnovations rolle), og sikre mere aktiv inddragelse af servicevirksomheder i F&U-programmer. Servicevirksomhedernes deltagelse i nationale og europæiske F&U-programmer bør øges for at løse disse virksomheders specifikke problemer og dække deres behov. Det vil blive nemmere at nå EU's mål - at afsætte 3 % af BNP til forskning og udvikling - hvis de virksomhedsrelaterede serviceerhverv spiller en større rolle, der afspejler deres samlede økonomiske vægt.

Det fremgår ligeledes af denne meddelelse, at outputtet fra virksomhederne inden for de virksomhedsrelaterede serviceerhverv ikke er tilstrækkeligt transparent (standarder), værdisat (indberetning af immaterielle aktiver) eller dokumenteret (kvalitet). Der foreslås derfor følgende:

  • Frivillig fastlæggelse af standarder. Sådanne standarder gør det muligt for brugerne at sammenligne produkter og priser, hvilket skærper konkurrencen og øger effektiviteten på markedet. Standarder er en fordel for leverandørerne af serviceydelser, fordi de gør det muligt for dem at fokusere på den interne proces i forbindelse med produktionen af serviceydelser og opnå visse stordriftsfordele. Efterlevelse af standarder vil også sætte servicevirksomhederne i stand til at øge deres tilstedeværelse på markederne og forbedre deres forhandlingspositioner. Kommissionen fremmer sådan frivillig fastlæggelse af standarder, der sker på foranledning af servicevirksomhederne, på samme måde som for forarbejdede produkter.
  • Indførelse af fælles metode til indberetning af immaterielle aktiver. Produktivitetsforbedring inden for virksomhedsrelaterede serviceerhverv afhænger i meget udpræget grad af investeringer i immaterielle faktorer som f.eks. uddannelse, customer relationship management, brand image og etablering af en effektiv organisation samt investering i software og it. Virksomhederne har nu høstet mange erfaringer med hensyn til anvendelse af de forskellige ikke-obligatoriske retningslinjer for indberetning af intellektuel kapital og andre immaterielle aktiver. Kommissionen vil med udgangspunkt i disse erfaringer foreslå at der udvikles en fælles metode til indberetning af immaterielle aktiver.
  • Indførelse af kvalitetsindikatorer. En virksomhed, der er baseret på viden, kan ikke være konkurrencedygtig uden at tilbyde serviceydelser af høj kvalitet. På det internationale plan skal de europæiske serviceydelser kunne konkurrere på kvaliteten, fordi lande med lave lønninger (f.eks. i Asien) ofte er bedre rustet til at konkurrere på omkostningsniveauet. Udbuddet og anvendelsen af serviceydelser fra virksomhedsrelaterede serviceerhverv er begrænset i mindre udviklede regioner og kandidatlandene, hvilket især har betydning for de små og mellemstore virksomheder, og konvergensprocesserne. Kommissionen tilskynder derfor til og støtter indførelsen af kvalitetsindikatorer og bedste praksis på området.

Udbuddet og anvendelsen af serviceydelser fra virksomhedsrelaterede serviceerhverv er begrænset i mindre udviklede regioner, hvorfor Kommissionen derfor finder det vigtigt i højere grad at inddrage serviceerhvervene i den regionale udviklingspolitik. Det er nødvendigt at udvikle regionale markeder for virksomhedsrelaterede serviceerhverv, for at de mindre udviklede europæiske regioner og tiltrædelseslandene kan komme på omgangshøjde med resten af EU. Disse serviceerhverv kan også skærpe den regionale konkurrence og tiltrække investeringer udefra.

Der er behov for øget viden og bedre statistisk dækning af de virksomhedsrelaterede serviceerhverv for at kunne rådgive virksomheder, politiske beslutningstagere og andre berørte parter, når de træffer beslutninger. Øget viden og bedre statistisk dækning af de virksomhedsrelaterede serviceerhverv er et vigtigt redskab til at forsyne virksomhedsledere, politiske beslutningstagere og andre berørte parter med oplysninger, inden de træffer deres beslutninger, og til kunne overvåge gennemførelsen af de politiske foranstaltninger, der er beskrevet i denne meddelelse.

Etablering af sammenhængende politiske rammer

De udfordringer, der er beskrevet i analysen, skal håndteres hurtigst muligt, da den europæiske sektor for erhvervsrelaterede serviceerhverv ellers risikerer at miste markedsandele. I begyndelsen af 2004 etablerede Kommissionen et europæisk Forum for erhvervsrelaterede serviceydelser (DE) (EN) (FR). Deltagerne vil være EU's institutioner, repræsentanter for medlemsstaterne, erhvervsorganisationer, fagforeninger, forskningsinstitutioner og andre interesserede parter.

Nøgletal

  • De virksomhedsrelaterede serviceerhverv udgør den største sektor i økonomien og beskæftigede i 2001 omkring 55 mio. mennesker, hvilket svarer til næsten 55 % af den samlede beskæftigelse i EU's markedsøkonomi. Sektoren for virksomhedsrelaterede serviceerhverv (bortset fra finansielle serviceydelser) tegnede sig for 53 % af den samlede beskæftigelse i EU's markedsøkonomi i 2001, mens industrien tegnede sig for 29 % (eller ca. 29 mio. arbejdspladser). Det er en dynamisk sektor: I 2000 blev der i de 10 medlemsstater, for hvilke der foreligger tal, startet 1 mio. nye virksomheder. 66 % af alle nye virksomheder blev startet inden for virksomhedsrelaterede serviceerhverv, heraf 28 % inden for forretningsservice. Virksomhedsrelaterede serviceerhverv har særlig stor vægt i Nederlandene (65 %) og Det Forenede Kongerige (61 %). Mindst betydning har sektoren - for så vidt angår beskæftigelsen - i Portugal (45 %), Tyskland (46 %) og Italien (48 %).I gennemsnit udgjorde den samlede værditilvækst fra virksomhedsrelaterede serviceerhverv 54 % i 2001 sammenlignet med 34 % for industrivirksomhed. Værditilvækstandelen varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, idet virksomhedsrelaterede serviceerhverv i Nederlandene tegner sig for 61 %, i Det Forenede Kongerige for 60 %, mens andelen er 44 % i Finland og 48 % i Tyskland. Serviceerhvervene er kendetegnet ved, at den omfatter et meget stort antal mikrovirksomheder (med under 10 medarbejdere). De udgør 33 % af den samlede beskæftigelse i sektoren i EU sammenholdt med 18 % inden for industrien. I gruppen af virksomhedsrelaterede serviceerhverv finder man flest mikrovirksomheder inden for handelserhverv (38 %). Der findes en lignende beskæftigelsesandel i store virksomheder inden for virksomhedsrelaterede serviceerhverv (33 %), mens andelen er 30 % inden for industrien. Inden for transport og kommunikation er beskæftigelsesandelen stor i de store virksomheder (57 %).

See also

For yderligere informationer om erhvervsrelaterede serviceerhverv kan fås på Generaldirektorat for Erhvervspolitiks netsted (EN).

Seneste ajourføring: 19.12.2007

Top