EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Beredskabslagre af olie

Beredskabslagre af olie

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2009/119/EF om forpligtelse for EU-landene til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Det har til formål at sikre olieforsyningen i Den Europæiske Union (EU) ved at kræve, at regeringerne holder minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter.
  • Det fastsætter procedurerne for frigivelse af disse i tilfælde af alvorlig knaphed.

HOVEDPUNKTER

  • EU-landene skal:
    • holde samlede olielagre mindst svarende til enten 90 dages gennemsnitlig daglig import eller 61 dages gennemsnitligt dagligt forbrug, alt efter hvilken mængde der er størst
    • sikre, at lagrene er til rådighed og fysisk tilgængelige, hvis der bliver brug for dem
    • føre en opdateret fortegnelse over deres beredskabslagre og sende dataene til Europa-Kommissionen senest den 25. februar hvert år
    • føre en løbende fortegnelse over alle specifikke lagre, f.eks. motorbenzin og flybenzin, som holdes på landets område, og sende disse oplysninger til Kommissionen senest 15 dage efter en anmodning om at gøre dette
    • sende Kommissionen månedlige opgørelser over størrelsen af de kommercielle lagre, der holdes på deres område
    • have beredskabsplaner klar til brug ved en større forsyningsafbrydelse og kunne frigive alle eller dele af deres beredskabslagre hurtigt og effektivt
    • tillade virksomheder og andre enheder, som skal holde olielagre, at delegere en del af dette ansvar under visse betingelser.
  • EU-landene kan oprette centrale lagerenheder for at anskaffe, opretholde eller sælge lagre for at overholde direktivet.
  • Import- og forbrugsniveauer, der anvendes til at beregne det mindste lagerniveau, baseres på det foregående års data.
  • En rådgivende koordinationsgruppe for olie og olieprodukter bistår Kommissionen med at analysere forsyningssikkerheden for EU.
  • Kommissionen kan, i samarbejde med de nationale myndigheder, gennemgå beredskabsprocedurerne.
  • Senest den 31. december 2015 skulle Kommissionen gennemgå, hvordan lovgivningen var blevet implementeret.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Direktivet har været gældende siden den 29. oktober 2009. EU-landene skulle indarbejde det i den nationale lovgivnings bestemmelser inden den 31. december 2012.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter (EUT L 265 af 9.10.2009, s. 9-23)

seneste ajourføring 13.03.2017

Top