Om kontrol af Euros ægthed

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 1210/2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

• Den fastlægger procedurer og metoder til autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb.
• Den komplementerer forordning (EF) nr. 1338/2001 — System til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri, som pålægger banker og andre betalingsformidlere at sikre, at eurosedler og mønter, som de modtager og vil bringe tilbage i cirkulation er testet for ægthed for at spore muligt falskmøntneri.

HOVEDPUNKTER

Test

Forordningen pålægger kreditinstitutter at sikre, at de autentificerer euromønter ved hjælp af passende møntgodkendelsesudstyr eller manuelt af ansatte, der uddannet til dette formål. Alle møntbehandlingsmaskiner skal være godkendt ved en sporingstest foretaget af den udpegede nationale myndighed eller de nationale møntanalysecentre i hvert enkelt land i euroområdet.

På-stedet-kontroller

Landene foretager årligt kontrol på stedet i institutterne for ved hjælp af sporingstests at efterprøve, om et repræsentativt udvalg af anvendte møntbehandlingsmaskiner fungerer korrekt. Antallet af møntbehandlingsmaskiner, der skal kontrolleres årligt i hvert EU-land, bestemmes af, hvor mange euromønter der er behandlet i disse maskiner i løbet af det pågældende år, idet denne mængde skal svare til mindst 25 % af den samlede nettomængde mønter udstedt af den pågældende medlemsstat fra indførelsen af euromønter indtil udgangen af det foregående år. Dette skal være fra den dato, hvor euromønterne blev indført indtil udgangen af det foregående år.

Tilbagetrækning og indløsning af euromønter, der er uegnede til at være i omløb

EU-landene skal tage falske mønter, samt mønter, der ikke opfylder kravene til euromønter, ud af cirkulation, hvis de har været i omløb for længe, eller er blevet beskadiget, eller der er andre grunde. EU-landene kan nægte at indløse euromønter, der er uegnede til at være i omløb, hvis de er blevet forandret enten forsætligt eller ved en behandling, som med rimelighed kunne forventes at ville forandre dem.

Nationale myndigheder, som håndterer euromønter, der er uegnede til at være i omløb, kan opkræve et håndteringsgebyr fra fysiske eller juridiske personer i henhold til denne forordning til dækning af de udgifter, der er forbundet med processen. Indlevering af små mængder af euromønter, der er uegnede til at være i omløb, bør ikke pålægges håndteringsgebyrer.

Forordningen fastsætter regler om at emballering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb, skal sorteres efter pålydende* i standardsække eller -bokse.

Indberetninger og evaluering

EU-landene indgiver en gang om året en rapport til Europa-Kommissionen om deres virksomhed med autentificering af euromønter.

For at kunne overvåge institutternes overholdelse kan EU-landene anmode dem om følgende oplysninger:

• type og nummer for de anvendte møntbehandlingsmaskiner
• placering af hver enkel møntbehandlingsmaskine
• mængden af behandlede mønter for hver enkel møntbehandlingsmaskine pr. år og pr. pålydende, som minimum for de tre højeste pålydender.

Som fastsat ved denne forordning forelagde Kommissionen i 2017 for Europa-Parlamentet og Rådet den seneste rapport om denne forordnings anvendelse og effekt.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2012, med undtagelse af dens kapitel III (håndtering af euromønter, der er uegnede til cirkulation), som trådte i kraft den 11. januar 2011.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• »Bekæmpelse af forfalskning« (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (EUT L 339 af 22.12.2010, s. 1-5).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 stk. 4 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (C(2017) 6734 final af 12.10.2017).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 651/2012 af 4.juli 2012 om udstedelse af euromønter (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 135-137).

Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6-10).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1338/2001 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 06.12.2017