EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter — NACE Rev. 2.1

Statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter — NACE Rev. 2.1

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1893/2006 — om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter

Forordning (EU) 2023/137 om ændring af forordning (EF) nr. 1893/2006 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter

HVAD ER FORMÅLENE MED DISSE FORORDNINGER?

  • Forordning (EF) nr. 1893/2006 fastlægger en nomenklatur, kendt som NACE revision 2 (NACE rev. 2), for økonomiske aktiviteter, der skal anvendes i hele den Europæisk Union (EU) for at sikre sammenlignelige statistikker.
  • Forordning (EU) 2023/137 opdaterer NACE rev. 2 nomenklaturen for at tage højde for den teknologiske og økonomiske udvikling og for at tilpasse den til andre økonomiske og sociale klassifikationer.

HOVEDPUNKTER

Et velfungerende indre marked kræver fælles EU-standarder for indsamling, indberetning og offentliggørelse af nationale statistikker og EU-statistikker. Dette sikrer, at virksomheder, finansielle institutioner, regeringer og andre operatører på det indre marked har adgang til pålidelige og sammenlignelige statistiske data.

Oplysningerne hjælper virksomhederne med at vurdere deres konkurrenceevne og EU-institutionerne med at forebygge konkurrenceforvridning.

NACE Rev. 2.1

Forordning (EF) nr. 1893/2006 definerer en firecifret hierarkisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er kendt som NACE (fra Nomenclature statistique des activités économiques dans la Communauté européenne) Revision 2 (NACE Rev. 2), som er i overensstemmelse med De Forenede Nationers internationale standard industrinomenklatur for alle økonomiske aktiviteter.

Forordning (EU) 2023/137 angiver NACE rev. 2 opdatering 1, der består af fire niveauer (sektioner, hovedgrupper, grupper og undergrupper), som hver identificeres ved enten et bogstav (sektioner) eller to (hovedgrupper), tre (grupper) eller fire (undergrupper) cifre.

De 22 forskellige afsnit er opdelt, som følger:

  • landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
  • råstofinddrivning
  • fremstillingsvirksomhed
  • el-, gas- og fjernvarmeforsyning
  • vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand
  • bygge- og anlægsvirksomhed
  • engroshandel og detailhandel
  • transport og godshåndtering
  • overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed
  • udgivelse af publikationer, radiospredning og indholdsproduktion og distributionsaktiviteter
  • telekommunikation, softwareudvikling, konsulentvirksomhed, computerinfrastruktur og andre informationstjenesteaktiviteter
  • pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring
  • fast ejendom
  • liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser
  • administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester
  • offentlig forvaltning og forsvar og lovpligtig socialsikring
  • uddannelse
  • sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger
  • kultur, sport og forlystelser
  • anden servicevirksomhed
  • husholdninger med ansat medhjælp og private husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug
  • ekstraterritoriale organisationer og organer.

Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der består af nationale eksperter:

  • er ansvarlig for at gennemføre og forvalte NACE og sikre, at det anvendes på en ensartet måde i hele EU
  • bistår og ledes af Europa-Kommissionen;
  • løser spørgsmål knyttet til nomenklaturen, såsom fortolkning, ændringer, samordning, udarbejdelse af forklarende bemærkninger og retningslinjer samt samarbejde med internationale organisationer.

Lovgivningen:

  • finder kun anvendelse på brugen af nomenklaturen til statistiske formål
  • forpligter ikke som sådan EU’s medlemsstater til at indsamle, offentliggøre eller indberette data.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

  • Forordning (EF) 1893/2006 om indførelse af NACE rev. 2 trådte i kraft 1. januar 2008;
  • Forordning (EU) 2023/137 trådte i kraft den 9. februar 2023, idet den omdefinerer de aspekter af klassifikationen, og den begynder gradvist at gælde for dataoverførsel (afhængigt af det statistiske område) fra den 1. januar 2025 til den 1. januar 2031.

BAGGRUND

Forordning (EØF) nr. 3037/90 opretter (som efterfølgende ændret) NACE Rev. 1 (Rev. 1.1). Selvom forordningen stadig er i kraft, er den ikke længere til praktisk brug, da NACE rev. 1 (rev. 1.1) er blevet erstattet af NACE rev. 2 (rev. 2.1). Forordning (EØF) nr. 3037/90 er således kun af historisk betydning.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1-39).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1893/2006 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/137 af 10. oktober 2022 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 (EUT L 19 af 20.1.2023, s. 5-42).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 of 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1-26).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 af 27. november 2019 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 1-35).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 261I af 14.10.2019, s. 1-32).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1-727).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 70/2012 af 18. januar 2012 om statistisk registrering af vejgodstrafikken (omarbejdning) (EUT L 32 af 3.2.2012, s. 1-18).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 192 af 22.7.2011, s. 1-16).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70-81).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1-62).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008 23. april 2008 om kvartalsstatistikker over ledige stillinger i Fællesskabet (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 234-237).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1552/2005 af 7. september 2005 om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 1-5).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1-87).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 om lønomkostningsindekset (EUT L 69 af 13.3.2003, s. 1-5).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik (EUT L 332 af 9.12.2002, s. 1-36).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 af 9. marts 1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer (EUT L 63 af 12.3.1999, s. 6-10).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 28.02.2023

Top