Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Bytrafikken i EU

Bytrafikken i EU

 

RESUMÉ AF:

Meddelelse fra Kommissionen (COM(2009) 490 final) — Handlingsplan for bytrafikken

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

  • Den rummer forskellige foranstaltninger på kort til mellemlangt sigt, som skal sikre, at transport i byerne i Den Europæiske Union (EU) er miljøvenlig, konkurrencedygtig og opfylder samfundets behov.
  • Foranstaltningerne, der er inddelt i seks temaer, skulle iværksættes gradvist mellem 2009 og 2012 af lokale, regionale og nationale myndigheder.

HOVEDPUNKTER

Meddelelsen foreslår, at:

  • Fremme helhedsstrategier: Regulering af byernes transport bør hænge sammen med andre strategier for f.eks. miljøbeskyttelse, planer for arealanvendelse og boligpolitik.
  • Fokusere på borgerne: Borgerne skal kunne forvente pålidelighed, information, sikkerhed og god tilgængelighed for alle former for transportsystemer i byerne.
  • Gøre transport i byerne grøn: EU vil fortsat støtte udvikling af og styrke markederne for ny og renere køretøjsteknologi og alternative brændstoffer.
  • Styrke finansiering: Mens de fleste investeringer kommer fra lokale, regionale og nationale myndigheder, vil Europa-Kommissionen hjælpe dem med at udforske muligheder for EU-finansiering.
  • Udveksle erfaringer og viden: Kommissionen vil hjælpe alle, der er involveret i transport i byerne, med at få det bedst mulige ud af eksisterende erfaringer og støtte erfaringsudveksling.
  • Optimere bytrafikken: Kommissionen vil hjælpe lokale myndigheder med at gøre logistikken mere effektiv i deres byområder og at udvikle intelligente transportsystemer.

Direktiv 2009/33/EF kræver, at udbydende myndigheder og andre tager højde for vejkøretøjers energi- og miljøbelastning ved indkøb af disse.

BAGGRUND

  • EU-landenes regeringer bød handlingsplanen velkommen den 24. juni 2010. De bemærkede den udfordring og mulighed, planen giver for at »forbedre bæredygtighed og sikkerhed for trafikken i byer og storbyområder og samtidig gøre den økonomisk overkommelig for den brede befolkning«.
  • Oplysninger om EU-finansieret forskning i bytrafik kan findes på webportalen Eltis.

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplan for bytrafikken (COM(2009) 490 final af 30.9.2009).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5-12).

seneste ajourføring 22.09.2016

Top