EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Gasapparater (indtil 2018)

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated. See 'Apparater, der forbrænder gasformigt brændstof (fra 2018)' for an updated information about the subject.

Gasapparater (indtil 2018)

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2009/142/EF — gasapparater

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Det fastlægger reglerne for markedsføring og ibrugtagning af apparater, som forbrænder gasformigt brændstof, og disses udstyr.
  • Det tilvejebringer adgang til markederne i Den Europæiske Union (EU) for omfattede produkter for så vidt angår gassikkerheden.
  • Det omhandler disse produkters energieffektivitet, hvor der ikke gælder nogen anden specifik EU-lovgivning.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

  • Direktivet finder anvendelse på gasapparater og udstyr, hvor:
    • »apparater« betyder apparater, der anvendes til madlavning, opvarmning, produktion af varmt vand, køling, belysning eller vask, som forbrænder gasformigt brændstof, og som i givet fald har en vandtemperatur, der normalt ikke overstiger 105 oC, samt gasblæseluftbrændere (gasbrændere med forbrændingsluftblæsere) og varmegeneratorer, der udstyres med sådanne brændere.
    • »udstyr« sikkerheds-, kontrol- eller justeringsanordninger samt delmontager — bortset fra gasblæseluftbrændere og varmegeneratorer, der udstyres med sådanne brændere — der markedsføres særskilt til brug for fagfolk og til indbygning i et gasapparat eller til montering med henblik på at udgøre et gasapparat.
  • Apparater specielt konstrueret til brug i industrielle processer i industrielle anlæg omfattes ikke af direktivets anvendelsesområde.

Betingelser, der skal opfyldes ved markedsføring af apparater

  • Apparater skal være konstrueret og fremstillet således, at de kan anvendes sikkert og ved normal anvendelse ikke frembyder fare for mennesker, husdyr eller ejendom.
  • Alle apparater skal ledsages af:
    • en teknisk anvisning til installatøren, som indeholder alle de installations-, justerings- og vedligeholdelsesanvisninger, der er nødvendige for korrekt udførelse af disse opgaver og for en sikker anvendelse af apparatet, herunder f.eks. oplysninger om den gastype og det ledningstryk, der anvendes, den udluftning, der er nødvendig samt betingelserne for udledning af forbrændingsprodukterne.
    • en brugs- og vedligeholdelsesanvisning til brugeren, som indeholder alle de nødvendige oplysninger for en sikker anvendelse, og som gør brugeren opmærksom på eventuelle indskrænkninger i anvendelsen.
    • advarsler, som angiver gastype, ledningstryk og eventuelle indskrænkninger i anvendelsen, især angivelse af, at apparatet kun må installeres i tilstrækkeligt udluftede lokaler.

Typeafprøvning

  • Fabrikanten skal indgive en anmodning om typeafprøvning til ét enkelt bemyndiget organ*, inklusive:
    • fabrikantens navn og adresse
    • en skriftlig erklæring om, at der ikke er indgivet anmodning til andre bemyndigede organer
    • en konstruktionsbeskrivelse som beskrevet i bilag IV i direktivet.
  • Hvis det konstateres, at typen opfylder kriterierne i dette direktiv, skal det bemyndigede organ udstede en EF-typeafprøvningsattest til ansøgeren.

EF-overensstemmelseserklæring*

  • Efter fabrikantens eget valg skal den obligatoriske overvågning af produktionsfasen af et bemyndiget organ være baseret på fire alternative overensstemmelsesvurderingsmoduler, som er beskrevet i direktivets bilag II.
  • Efter vellykket overensstemmelsesvurdering af produktet skal fabrikanten udarbejde en EF-overensstemmelseserklæring, hvori det erklæres, at det pågældende produkt overholder kravene i dette direktiv.
  • Gasapparatet eller mærkepladen skal være forsynet med CE-mærkningen samt følgende påskrifter:
    • fabrikantens navn eller identifikationssymbol
    • apparatets handelsbetegnelse
    • om nødvendigt den type strøm, der skal anvendes
    • apparatets kategori
    • de to sidste cifre i årstallet for det år, hvor CE-mærkningen blev anbragt.

Ophævelse

Direktiv 2009/142/EF ophæves og erstattes af forordning (EU) 2016/426 med virkning fra den 21. april 2018.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det har været gældende siden den 5. januar 2010 og ophæver og kodificerer direktiv 90/396/EF med tilhørende ændringer, som EU-landene skulle indarbejde i den nationale lovgivnings bestemmelser senest den 30. juni 1991.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

* VIGTIGE BEGREBER

Bemyndiget organ: udfører overensstemmelsesvurdering i henhold til betingelserne i direktiver. Det er en service til fabrikanter i offentlighedens interesse.

EF-erklæring om typeoverensstemmelse: en fabrikant erklærer, at apparatet er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og overholder de væsentlige krav i dette direktiv.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/142/EF af 30. november 2009 om gasapparater (kodificeret udgave) (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 10-27)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 99-147)

seneste ajourføring 30.01.2017

Top