Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Der pålægges moms på alle transaktioner, der udføres i EU mod betaling af en afgiftspligtig person (dvs. en enkeltperson eller virksomhed, der leverer varer og ydelser som led i økonomisk virksomhed).
Import til EU er momspligtig. I henhold til Rådets direktiv (EU) 2025/1539 vil leverandøren eller den formodede leverandør (platforme) af fjernsalg af varer importeret fra tredjelande fra den altid være ansvarlig for importmomsen, i stedet for den generelle regel om, at enhver importør er ansvarlig.
Ændringsdirektiv (EU) 2025/516 indfører omfattende ændringer for at modernisere momssystemet og tilpasse det til den digitale økonomi. Disse omfatter nye regler om elektronisk fakturering og digital indberetning for platforme, der formidler korttidsudlejning af indkvartering og personbefordring, samt udvidede one-stop-shop-forenklingsordninger, der yderligere skal mindske behovet for momsregistrering i flere medlemsstater, med trinvise ikrafttrædelsesdatoer fra 2027 til 2035.
Afgiftspligtige transaktioner omfatter levering af varer og ydelser inden for EU, erhvervelser af varer mellem EU-medlemsstater (varer, der er leveret og afsendt eller transporteret af en virksomhed fra en medlemsstat til en virksomhed i en anden) samt indførsel af varer til EU fra tredjelande.
Beskatningsstedet afhænger af transaktionens art, hvilken type produkt der leveres, og om det indebærer transport.
Levering af varer. Hvor varerne leveres.
Udveksling af varer mellem medlemsstater. Hvor varerne leveres (dvs. den medlemsstat, hvor varerne endeligt ankommer efter transport fra en anden medlemsstat).
Import af varer. Sædvanligvis den medlemsstat, hvor varerne ankommer.
Levering af ydelser. Hvor ydelserne skal leveres. Det afhænger ikke kun af typen af den leverede ydelse men også af typen af kunde, der modtager ydelsen. Den almindelige regel er, at en ydelse beskattes på kundens hjemsted, hvis det er en virksomhed, eller på leverandørens hjemsted, hvis kunden er en privatperson. For at sikre at ydelsen beskattes der, hvor den faktisk forbruges, er der en række undtagelser til de generelle regler, f.eks.:
ydelser vedrørende fast ejendom
personbefordring
aktiviteter vedrørende kultur, sport, uddannelse og underholdning
restaurationsydelser.
Der opkræves moms, når varerne eller ydelserne leveres i henhold til transaktionens art. Moms kan opkræves for erhvervelse af varer mellem medlemsstater, når levering af varerne til den relevante medlemsstat er gennemført. Ved import til EU opkræves der moms, når varerne indføres i en medlemsstat. Fra den vil leverandøren eller den formodede leverandør (platform), der anses for at have leveret varerne ved fjernsalg af varer importeret fra tredjelande, altid være ansvarlig for betaling af importmomsen. Medlemsstaterne kan dog på visse betingelser tillade kunden at betale importmomsen, hvis leverandøren eller den formodede leverandør ikke opfylder sine forpligtelser, uden at dette berører leverandørens ansvar.
Afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser og erhvervelse af varer mellem medlemsstater omfatter alle betalinger til leverandøren. Ved import af varer er beløbet varernes toldværdi. Afgifter, skatter og andre gebyrer medregnes i afgiftsgrundlaget, hvorimod moms, prisafslag og rabatter til kunden ikke medregnes.
Normalsatsen for moms, som alle medlemsstater anvender for varer og ydelser, er på mindst 15 %. Medlemsstaterne kan benytte en eller to reducerede satser på mindst 5 % for særlige varer og ydelser, der fremgår af direktivets bilag III. Der kan på visse betingelser være en række undtagelser fra disse regler (f.eks. lavere satser på andre varer og ydelser).
Direktivet giver mulighed for momsfritagelse. Det drejer sig i de fleste tilfælde om fritagelse uden fradragsret (f.eks. lægehjælp, sociale ydelser eller finansielle ydelser og forsikringsydelser). Der findes dog også nogle fritagelser med fradragsret (f.eks. levering af varer mellem medlemsstater eller udførsel af varer til et ikke-EU-land). De fleste fritagelser er obligatoriske for medlemsstaterne, men nogle er valgfrie.
Fra den bliver anvendelsen af et elektronisk certifikat om momsfritagelse obligatorisk for visse fritagne transaktioner i henhold til direktivets artikel 151. Indtil da kan medlemsstaterne fortsat anvende kontrolcertifikater eller eksisterende elektroniske systemer, hvis de ønsker det. De har indtil den til at vedtage de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at overholde de nye regler. Certifikatet udstedes af det berettigede organ eller den person, hvis indkøb er omfattet af fritagelsen, underskrives elektronisk sammen med værtsmedlemsstaten og erstatter den papirformular, der tidligere var i brug.
Europa-Kommissionen vil udvikle og forvalte et centralt it-system til lagring og behandling af elektroniske fritagelsescertifikater. Dette system vil registrere certifikater udstedt af berettigede organer eller personer, sikre deres tilgængelighed for leverandører og nationale myndigheder samt fungere på grundlag af fælles tekniske specifikationer.
En afgiftspligtig person kan fratrække det momsbeløb, der er betalt for erhvervede varer eller ydelser for afgiftspligtige transaktioner i den medlemsstat, hvor disse varer eller ydelser er erhvervet. Indgående moms kan trækkes fra den udgående moms på afgiftspligtige transaktioner (f.eks. indenlandske leverancer af varer eller ydelser). Der er generelt ikke fradragsret ved økonomiske aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelse, eller hvis den afgiftspligtige person benytter sig af en særordning. I nogle tilfælde kan fradraget være begrænset eller blive justeret.
Direktivet fastlægger afgiftspligtige og nogle ikke-afgiftspligtige personers forpligtelser. Generelt påhviler momsen den afgiftspligtige person, der leverer en afgiftspligtig vare eller ydelse. Undtagelser omfatter særlige transaktioner, hvor det er kunden, der betaler moms (f.eks. levering af ydelser til en virksomhed fra en leverandør i et andet land, og transaktioner, hvor medlemsstaten kan vælge at udpege kunden til at være betalingspligtig for moms, som f.eks. i forbindelse med visse ydelser, der kan være udsat for svig).
Fra den skal leverandører eller formodede leverandører af fjernsalg af importerede varer, som ikke er etableret i EU, og som ikke er registreret på portalen for one-stop-shoppen for import, udpege en momsrepræsentant i importmedlemsstaten for at opfylde momsforpligtelserne for berettigede forsendelser. Denne forpligtelse gælder ikke, hvis leverandøren er etableret i et land, der er omfattet af en gensidig bistandsaftale med EU.
Medlemsstaterne kan også fastsætte, at andre personer, f.eks. indirekte toldrepræsentanter eller debitorer hæfter solidarisk for importmoms ved fjernsalg af indførte varer.
Direktivet giver mulighed for fritagelser i medlemsstaterne fra de generelle momsregler (f.eks. for at forhindre visse former for skatteunddragelse). Der er ligeledes særlige momsordninger, der skal reducere papirarbejdet (f.eks. for små virksomheder og landbrugere).
Derudover giver direktivet de medlemsstater, der er hårdest ramt af momssvig, mulighed for midlertidigt at anvende en generel omvendt momspligt. Det vil sige at flytte betalingspligten for moms fra leverandøren til kunden. Medlemsstaterne må kun benytte denne foranstaltning til indenlandske leveringer af varer og ydelser til en værdi, der ligger over 17 500 € pr. transaktion og kun indtil den 30. juni 2022 og på meget strenge betingelser.
Der er foretaget en række ændringer til direktiv 2006/112/EF, herunder ændringer som følge af covid-19-pandemien.
Ændringsdirektiv (EU) 2020/284 indfører visse krav til betalingstjenesteudbydere om at føre registre over grænseoverskridende betalinger i forbindelse med e-handel. Oplysningerne gøres derefter tilgængelige for de nationale skattemyndigheder på strenge betingelser, herunder oplysninger vedrørende databeskyttelse. Disse krav træder i kraft den .
Ændringsdirektiv (EU) 2020/285 indfører forenklede regler for at reducere den administrative byrde og udgifterne til efterlevelse for små virksomheder og skaber et mere fordelagtigt beskatningsmiljø for at hjælpe dem med at vokse og handle mere effektivt på tværs af grænserne. Små virksomheder vil kunne få adgang til forenklede efterlevelsesregler vedrørende moms, hvis deres årlige omsætning forbliver under en tærskel, der er angivet af det pågældende land, og som ikke må overstige 85 000 €. Små virksomheder fra andre medlemsstater, der ikke overskrider denne tærskel, kan på visse betingelser også udnytte denne forenklede ordning, hvis deres samlede årlige omsætning i hele EU ikke overstiger 100 000 €. Disse nye regler træder i kraft den . Ændringsdirektiv (EU) 2025/516 præciserer, hvordan omsætningstærsklerne skal beregnes, og sikrer, at der kun medregnes fjernsalg fra leverandørens etableringsmedlemsstat.
Pakken om moms på e-handel (ændringsdirektiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995) indførte nye forenklinger for virksomheder, der handler med varer og ydelser på tværs af grænserne. Den sikrer, at moms på sådanne leveringer betales korrekt til kundens medlemsstat i overensstemmelse med princippet om beskatning i bestemmelsesmedlemsstaten. De første foranstaltninger trådte i kraft i 2015 og omfattede kun teleydelser, radio- og TV-spredningstjenester og elektroniske ydelser. Virksomheder, der har virksomhed til forbrugerleveringer af varer eller ydelser i EU, kan nu angive og betale moms i et forenklet system (one stop shop). Ændringsdirektiv (EU) 2025/516 udvider yderligere anvendelsesområdet for de transaktioner, der er omfattet af forenklingen.
Som følge af covid-19-pandemien udsætter afgørelse (EU) 2020/1109 ikrafttrædelsesdatoen for den anden pakke fra den til den for at give medlemsstaterne og virksomhederne mere tid til at forberede sig på de nye regler.
Ændringsdirektiv (EU) 2020/1756, efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, indfører momsregistreringsnumre i Nordirland med et specifikt præfiks for at kunne skelne mellem:
afgiftspligtige personer og ikke-afgiftspligtige personer, hvis varetransaktioner i Nordirland er omfattet af EU-lovgivningen om moms
personer, der udfører andre transaktioner, for hvilke de er momsregistreret i Det Forenede Kongerige.
Ændringsdirektiv (EU) 2020/2020 sikrede mere økonomisk overkommelig adgang til levering af covid-19-vacciner og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (udstyr til test) som reaktion på covid-19 i Europa. Fra den til den kan medlemsstaterne:
indrømme momsfritagelse med fradragsret for så vidt angår levering af covid-19-vacciner og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og ydelser, der er tæt knyttet til sådanne vacciner og sådant udstyr
anvende en nedsat momssats på covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og ydelser, der er tæt knyttet til sådant udstyr, som det allerede er tilfældet for vacciner.
Ændringsdirektiv (EU) 2021/1159 vedrører midlertidig fritagelse for importafgifter og på visse leveringer af varer som reaktion på covid-19-pandemien. Det vil gøre det nemmere for Europa-Kommissionen og EU-agenturer at købe varer og ydelser for at distribuere dem vederlagsfrit (dvs. som donationer) til medlemsstater.
Reform af momssystemet
Som del af den reform, der blev foreslået i Kommissionens handlingsplan for moms fra 2016, ændrer ændringsdirektiv (EU) 2022/542 direktiv 2006/112/EF ved at:
ajourføre listen over varer og ydelser, der kan belægges med nedsatte momssatser (bilag III); dog er der en grænse for, hvor mange punkter der kan belægges med nedsatte satser, for at undgå en udbredelse af nedsatte satser
udvide omfanget af eksisterende undtagelser og tillade visse medlemsstater at belægge visse produkter med præferencesatser i alle medlemsstater, hvis disse er forligelige med de aftalte principper
udfase perioder med nedsatte satser eller undtagelser, der er pålagt produkter med en skadelig indvirkning på miljøet (dvs. på fossile brændstoffer og andre varer med tilsvarende indvirkning på drivhusgasemissioner, som ikke længere gælder senest fra den , og på kemiske pesticider og kunstgødning, som ikke længere gælder senest fra den )
tillade medlemsstaterne at pålægge en nedsat sats, navnlig på:
internetadgangstjenester, som skal afhjælpe disse tjenesters lave dækningsområde og fremme deres udvikling
ydelser i forbindelse med solpaneler, elektriske cykler og genanvendelse af affald, som anses for at være miljøvenlige varer og ydelser
varer og ydelser, der opfylder visse social- og kulturpolitiske formål.
Rådets direktiv (EU) 2025/425 af ændrer direktiv 2006/112/EF med hensyn til indførelsen af et obligatorisk elektronisk momsfritagelsescertifikat. Medlemsstaterne skal anvende disse nye regler senest den med en overgangsperiode frem til den , hvorefter brugen af det elektroniske certifikat bliver obligatorisk.
Rådets direktiv (EU) 2025/516 af ændrer direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsregler for den digitale tidsalder. Det indfører elektronisk fakturering som standard, nye digitale indberetningsforpligtelser, regler om status som leverandør for platforme inden for korttidsudlejning af indkvartering og personbefordringstjenester, et udvidet anvendelsesområde for one-stop-shoppen og gradvise ikrafttrædelsesfrister fra 2027 til 2035.
Rådets direktiv (EU) 2025/1539 af ændrer direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsreglerne for fjernsalg af importerede varer, udpegelsen af skatterepræsentanter og ophævelsen af særlige ordninger. Det finder anvendelse fra den .
HVORNÅR GÆLDER REGLERNE FRA?
Direktiv 2006/112/EF skulle indarbejdes i national ret inden den .
Rådets Direktiv 2006/112/EF af om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af , s. 1-118)
Efterfølgende ændringer til direktiv (EU) 2006/112/EC er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Rådets direktiv (EU) 2025/1539 af om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsreglerne for afgiftspligtige personer, der formidler fjernsalg af indførte varer, samt anvendelsen af særordningen for fjernsalg af varer, der indføres fra tredjelandsområder eller tredjelande, og særordningen for angivelse og betaling af moms ved indførsel (EUT L, 2025/1539, ).
Rådets direktiv (EU) 2020/285 af om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt (EUT L 62 af , s. 13-23).
Rådets Direktiv (EU) 2020/284 af om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere (EUT L 62 af , s. 7-12).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en handlingsplan for moms Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg (COM(2016) 148 final af ).
Rådets forordning (EU) Nr. 904/2010 af om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af , s. 1-18).
Rådets Direktiv 2009/132/EF af om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (EUT L 292, , s. 5–30).
Rådets direktiv 2008/9/EF af om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (EUT L 44 af , s. 23-28).
Rådets direktiv 2007/74/EF af om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande (EUT L 346 af , s. 6-12).
Rådets direktiv 2006/79/EF af om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter fra tredjelande (EUT L 286 af , s. 15-18).