Satellitnavigationsapplikationer

Denne grønbog fra Kommissionen redegør for de forskellige anvendelser, som etableringen af satellitnavigationssystemet Galileo skulle føre frem til. Grønbogen har til formål at sætte gang i en debat om, hvad den offentlige sektor kan gøre for at skabe de rette politiske og retlige rammer, der gør det muligt at høste alle fordelene ved etableringen af Galileo.

DOKUMENT

Grønbog af 12. december 2006 om satellitnavigationsapplikationer [KOM(2006) 769 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

RESUMÉ

Det marked for produkter og tjenester, som etableringen af satellitnavigation udgør, anslås at repræsentere 400 mia. EUR inden 2025. Galileo, som er flagskibet i den europæiske rumpolitik, indgår i det globale satellitnavigationssystem GNSS (Global Navigation Satellite System) sammen med Egnos og vil kunne tilbyde et sæt lokaliserings-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester.

Grønbogen understreger i øvrigt, at det er Kommissionens ønske at fremme innovation inden for de bredere rammer af Lissabon-strategien, som slår til lyd for, at den offentlige sektor fremmer EU's konkurrenceevne på globalt plan.

Grønbogen opregner de sektorer, der vil drage nytte af etableringen af Galileo-systemet via de utallige applikationer, som vil kunne udvikles. Blandt anvendelsesområderne for satellitnavigation kan nævnes:

• lokalitetsbaserede tjenester og nødopkald: med integrering af satellitnavigationsmodtagere i en lang række apparater, f.eks. mobiltelefoner, udgør lokalitetsbaserede tjenester og personlig mobilitet det største marked for satellitnavigation. Kunderne kan få adgang til oplysninger om det nærområde, de befinder sig i (det nærmeste hospital, den mest hensigtsmæssige rute til en restaurant osv.)
• vejtransport: dette område dækker over en bred vifte af anvendelser lige fra navigationsudstyr til elektronisk opkrævning af vejafgifter eller bompenge over sikkerhedsapplikationer til forsikringer, hvor præmien afhænger af antallet af tilbagelagte kilometer. Galileo lægger sig på dette område tæt op af e-sikkerhedsinitiativet (eSafety (es de en fr)), der omfatter en række applikationer, hvor en nøjagtig køretøjslokalisering kan bruges
• jernbanetransport: jernbaneinfrastrukturen omfatter signal- og toglokaliseringssystemer, som næsten alle er installeret ved sporene. De bliver nu gradvis udskiftet med ERTMS/ETCS -systemerne. Galileo kan bidrage til at forbedre sikkerheden i form af automatiske beskyttelses- og kontrolsystemer i tog
• søtransport, transport ad indre vandveje og fiskeri: satellitnavigation kan i høj grad bidrage til søtransportens effektivitet, sikkerhed og optimering. Galileo vil give fordele med hensyn til redningstjenester, sikkerhedsforbedringer og automatiske identifikationssystemer. Det vil ligeledes kunne benyttes ved havneindsejling. Hvad transport ad indre vandveje angår, henstilles det i direktiv 2004/44/EF at anvende satellitlokaliseringsteknologier til fartøjssporing
• luftfart: på dette område frembyder satellitnavigation meget interessante perspektiver. Analytikere forudser en kraftig vækst i lufttrafikken frem til 2025. Galileo-systemets nøjagtighed og integritet vil give mulighed for at sikre en optimal anvendelse af de eksisterende lufthavne. Desuden vil satellitnavigation også kunne benyttes af fællesforetagendet SESAR, som gennemfører den retlige ramme, der er fastsat ved bestemmelserne om det fælles europæiske luftrum
• civilbeskyttelse, kriseberedskab og humanitær bistand: hjælp til mennesker efter jordskælv, oversvømmelser, tsunamier og andre naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer forudsætter, at mennesker, ejendom og ressourcer kan lokaliseres. Satellitnavigation giver mulighed for en hurtigere indgriben fra redningstjenesternes side og en forbedret fordeling af ressourcerne
• farligt gods: de retlige rammer skal opdateres for at tage højde for de mange muligheder, som Galileo frembyder. I tilfælde af problemer vil satellitnavigation desuden kunne forbedre beredskabsaktioner
• kvægtransport: hvert år transporteres der kvæg i millionvis i EU. Det er af yderste vigtighed, at det er muligt at spore kvæg, hvis man skal forhindre svindel med hygiejnebestemmelserne, styrke fødevaresikkerheden og sikre levende kvægs velfærd. Forordning (EF) nr. 1/2005, som fastsætter krav til transport af dyr, stiller krav om brug af satellitnavigationssystemer i alle nye lastbiler til lange ture
• landbrug, markmåling, landmåling og matrikelmåling: 11 mio. landmænd i EU dyrker afgrøder på 110 mio. hektar land. Markernes placering og størrelse er vigtige oplysninger for erhvervsmæssig udveksling af oplysninger og i forbindelse med ansøgninger om støtte. Kontrollen med betalinger under den fælles landbrugspolitik kræver stadig mere detaljerede oplysninger. Endvidere gør landmænd brug af satellitnavigationssystemer til at optimere afgrøder, reducere tilførslen af næringsstoffer og pesticider samt sikre en optimal anvendelse af jord og vand. Inden for landmåling og matrikelmåling kan satellitnavigationssystemer forenkle og forbedre kvaliteten af de indsamlede oplysninger
• energi, olie og gas: industrien gør i vid udstrækning brug af satellitnavigationssystemer til sine efterforsknings- og udnyttelsesaktiviteter. Sikkerheden ved olie- og gastransport kan også drage nytte af Galileos lokaliseringsfunktioner. Det kan desuden fremme synkronisering i eldistributionsnettet
• eftersøgnings- og redningstjenester: gennem noget nær realtidsmodtagelse af nødmeddelelser fra så godt som alle steder i verden med præcise lokaliseringsoplysninger og kontakt mellem redningscentre og mennesker i nød letter Galileo redningsoperationer og reducerer antallet af falske alarmer. Dette har også følger for kampen mod ulovlig indvandring og mulighederne for at redde indvandrere i havsnød
• utallige andre applikationer: logistik, miljø, videnskab, retshåndhævelse m.fl.: satellitnavigationssystemer kan også være til gavn for logistiksektoren og fremme multimodalitet. Andre sektorer er ikke dækket af grønbogen, nemlig offentlig transport, offentlige anlægsarbejder og bygge- og anlægsteknik, immigrations- og grænsekontrol, politi, fangeovervågning, biomasseproduktion og råvareforvaltning, miljøforvaltning, medicinske applikationer og handicappede, videnskabelig forskning, jagt, sport, turisme, affaldsbortskaffelse osv.

Etik og privatlivets fred

Hvad er følgerne af udviklingen af satellitnavigationssystemer på privatlivets fred? Grønbogen minder om, at alle EU's medlemsstater har undertegnet den europæiske menneskerettighedskonvention, som garanterer respekt for "privat- og familieliv, hjem og korrespondance". Endvidere regulerer direktiv 2002/58/EF behandlingen af personoplysninger og beskyttelsen af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.

Den offentlige sektors aktionsfelt

De offentlige myndigheder bakker op om udviklingen af satellitnavigationsteknologier. Der er truffet foranstaltninger på en række områder, herunder støtte til forskning og vedtagelse af passende retlige rammer. Den offentlige sektors aktionsfelt er følgende:

• forskning og innovation
• samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder og de europæiske virksomhedsnet
• internationalt samarbejde
• standardisering, certificering og ansvarsfordeling
• bevarelse af radiofrekvensspektret og fremme af tildelingen af nye frekvensbånd
• beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
• tilpasning af gældende ret til de nye teknologier og innovationen.

Grønbogen omfatter desuden et spørgeskema, som skal benyttes som led i en høringsprocedure (DE) (EN) (FR). Svarene vil tjene som grundlag for en række henstillinger til Rådet og Parlamentet.

Seneste ajourføring: 19.01.2007