Søtransport — levering af tjenesteydelser, konkurrence, illoyal priskonkurrence og adgang til fragt i oceanfart
RESUMÉ AF:
HVAD ER FORMÅLET MED DISSE FORORDNINGER?
De har til formål at organisere søtransport i overensstemmelse med de grundlæggende principper i EU-retten om udveksling af tjenesteydelser, konkurrence og fri adgang til markedet inden for søtransport.
HOVEDPUNKTER
Fri udveksling af tjenesteydelser
Forordning nr. 4055/86:
-
giver statsborgere i EU-landene (og rederier uden for EU, der benytter skibe registreret i et EU-land, og som kontrolleres af EU-statsborgere) ret til at transportere passagerer og gods med skib mellem enhver havn i et EU-land og en havn eller ethvert offshoreanlæg i et andet EU-land eller i et ikke-EU land
-
kræver, at alle nationale restriktioner, som forbeholder godstransport til fartøjer, der fører det nationale flag, skal udfases eller justeres og forhindrer indførelse af nye restriktioner
-
fastsætter en procedure for de tilfælde, hvor rederier i EU-lande ikke har nogen reel mulighed for at transportere varer til og fra et bestemt ikke-EU-land
-
udvider fordelene i forbindelse med forordningen til tredjelandsstatsborgere, der er etableret i EU.
Forordning nr. 3577/92/EØF vedrører specifikt fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i EU-landene (»cabotagesejlads«*).
Illoyal priskonkurrence inden for søtransport
Forordning nr. 4057/86:
-
bemyndiger EU til at anvende udligningstold for at beskytte redere i EU-landene mod illoyal priskonkurrence fra redere fra ikke-EU-lande. Udligningstolden kan pålægges efter en undersøgelse, der viser, at illoyal priskonkurrence har forårsaget skaden, og at EU's interesser gør indgreb nødvendige
-
fastsætter med hensyn til undersøgelse af skade de relevante faktorer eller indikatorer, der skal tages i betragtning, f.eks. en reduktion i rederens markedsandele eller overskud eller effekten på beskæftigelsen
-
fastsætter en procedure for klager, konsultationer og efterfølgende undersøgelser.
Fri adgang til oceanfarter
Forordning nr. 4058/86:
-
finder anvendelse, når en foranstaltning truffet af et ikke-EU-land eller dets repræsentanter begrænser fri adgang til linjetrafik, bulklast eller andre laster for rederier i EU-lande eller for skibe registreret i et EU-land (medmindre disse foranstaltninger træffes i overensstemmelse med FN's konvention om linjekonferencer)
-
giver mulighed for samordnede foranstaltninger fra EU efter anmodning fra et EU-land til Europa-Kommissionen. En sådan foranstaltning kan omfatte diplomatiske henvendelser til de pågældende ikke-EU-lande og modforanstaltninger rettet mod de pågældende rederier
-
tillader, at der træffes lignende samordnede foranstaltninger efter anmodning af et andet land, der tilhører Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, med hvilket der er aftalt en gensidig ordning.
Konkurrenceregler
Den almindelige EU-konkurrencelovgivning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1/2003, finder også anvendelse på EU's søtransportsektor. Men ifølge Rådets forordning (EF) nr. 246/2009 kan Kommissionen indføre undtagelser for visse typer samarbejde mellem linjerederier* (konsortier*). Kommissionen har derfor vedtaget forordning (EF) nr. 906/2009, der tillader disse undtagelser, og forlænget den til den 25. april 2020 ved forordning (EU) nr. 697/2014.
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGERNE FRA?
-
Rådets forordning (EF) nr. 4055/86 har været gældende siden den 1. Januar 1987.
-
Rådets forordninger (EF) nr. 4057/86 og 4058/86 har været gældende siden den 1. juli 1987.
-
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 har været gældende siden den 1. maj 2004.
-
Rådets forordning (EF) nr. 246/2009 har været gældende siden den 14. april 2009.
-
Rådets forordning (EF) nr. 906/2009 har været gældende siden den 26. april 2010.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
* VIGTIGE BEGREBER
Cabotage: Når en virksomhed, der er etableret i ét EU-land, udfører national transport i et andet EU-land.
Linjefart: Regelmæssig transport af varer på en eller flere bestemte ruter mellem havne på forud annoncerede datoer og tidspunkter, og som er tilgængelig for alle betalende transportbrugere, også lejlighedsvise brugere.
Konsortier: Aftaler (eller sæt af aftaler) mellem 2 eller flere rederier, der på et eller flere trafikområder driver international linjeskibstrafik med transport udelukkende af gods. Deres formål er at tilbyde en fælles søtransportydelse, som er bedre end den service, som hvert af dets medlemmer kunne have tilbudt individuelt (dvs. uden konsortiet).
HOVEDDOKUMENTER
Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet (EFT L 378 af 31.12.1986, s. 1-3)
Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 4055/86 er blevet indarbejdet i det originale dokument. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Rådets forordning (EF) nr. 4057/86 af 22. december 1986 om illoyal priskonkurrence inden for søtransport (EFT L 378 af 31.12.1986, s. 14-20)
Rådets forordning (EF) nr. 4058/86 af 22. december 1986 om samordnede foranstaltninger til sikring af fri adgang til fragter i oceanfarter (EFT L 378 af 31.12.1986, s. 21-23)
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1-25)
Se den konsoliderede udgave.
Rådets forordning (EF) nr. 246/2009 af 26. februar 2009 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) (kodificeret udgave) (EUT L 79 af 25.3.2009, s. 1-4)
Rådets forordning (EF) nr. 906/2009 af 28. september 2009 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) (EUT L 256 af 29.9.2009, s. 31-34)
Se den konsoliderede udgave.
seneste ajourføring 17.10.2016