Forordningen (EF) No 550/2004 opretter foranstaltninger, der sikrer, at luftfartstjenester for den almene lufttrafik udøves sikkert og effektivt i Den Europæiske Union (EU) som en del af initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum¹. Forordningen er en bindende forordning og gælder i alle EU-medlemsstater.

HOVEDPUNKTER

Forordningen opstiller de certificeringsprocedurer for luftfartstjenesteudøvere, der skal vedtages af EU-landenes tilsynsmyndigheder. Certifikater, som er gyldige i alle EU-medlemsstater, angiver rettigheder og forpligtelser for luftfartstjenesteudøvere. Dette omfatter ikkediskriminerende adgang til tjenester for luftrumsbrugere ², og med særligt hensyn til sikkerhed, og mulighed for at tilbyde deres tjenester til andre luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugere og lufthavne i EU.

Krav til certificering

Disse omfatter:

kompetence og egnethed
sikkerheds- og kvalitetsstyringssystemer
rapporteringssystemer og økonomisk styrke
ansvar, forsikring og sikkerhed (security)
ejerforhold og organisatorisk struktur, herunder forebyggelse af interessekonflikter
menneskelige ressourcer, herunder bemanding.

Nationale tilsynsmyndigheder

Nationale tilsynsmyndigheder i EU-medlemsstaterne er ansvarlige for at udpege en certifikatindehaver, der udøver lufttrafiktjenester med eneret. De sikrer også overensstemmelse for de luftrumsblokke, som de kontrollerer. Dette foregår i fællesskab (eller efter aftale), når en luftrumsblok strækker sig over mere end ét land, eller hvis indehaveren af certifikatet udøver luftfartstjenester i mere end ét land.

Hvis en udøver ikke overholder kravene, kan de relevante myndigheder træffe foranstaltninger, herunder tilbagekaldelse af certifikatet. Det er herefter myndighedernes ansvar at sikre kontinuiteten i tjenesterne.

Funktionelle luftrumsblokke

EU-lande og ikke-EU-lande, hvis relevant, skal efter fælles aftale sikre gennemførelsen af funktionelle luftrumsblokke. De bør have den passende kapacitet og effektivitet til at opretholde et højt sikkerhedsniveau og en reduceret miljøpåvirkning. Europa-Kommissionen kan udpege en systemkoordinator for funktionelle luftrumsblokke, der kan hjælpe under processen.

Nationale myndigheder kan også udpege en eneudbyder af vejrtjenester.

For så vidt angår almen lufttrafik³ udveksles operationelle data i realtid mellem luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugere og lufthavne, udelukkende for at lette de operationelle behov. Godkendte skriftlige aftaler oprettes for at formalisere samarbejdet mellem tjenesteudøvere og militære myndigheder.

Forordningen kræver åbne regnskabsprocedurer og fastsætter detaljerede retningslinjer for en rimelig og gennemskuelig prisfastsættelse for luftfartstjenester for luftrumsbrugere.

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 550/2004 vil blive ophævet og erstattet af forordning (EU) 2024/2803 (se resumé) fra den 2. december 2026.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 20. april 2004.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Fælles europæisk luftrum (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Et fælles europæisk luftrum. Et initiativ hvor udformning, styring og regulering af luftrummet koordineres i hele EU.
Luftrumsbrugere. Luftfartøjsoperatører, der anvendes til almen lufttrafik.
Almen lufttrafik Flyvninger udført i henhold til reglerne og procedurerne fra Organisationen for International Civil Luftfart. Disse kan omfatte nogle militære flyvninger.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 550/2004 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.