EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Nutrition labelling (until 2014)
Næringsdeklarationer (indtil 2014)
Næringsdeklarationer (indtil 2014)
This summary has been archived and will not be updated. See 'Mærkning af levnedsmidler' for an updated information about the subject.
Næringsdeklarationer (indtil 2014)
Næringsdeklarationer er harmoniserede i hele EU. Næringsdeklaration er frivillig, men bliver obligatorisk, såfremt en ernæringsanprisning er anført på mærkningen eller i en reklame.
DOKUMENT
Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om anvendelsesregler for næringsdeklarationer for levnedsmidler [Se ændringsretsakt(er)].
RESUMÉ
Direktivet drejer sig om næringsdeklaration * af levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger og storkøkkener (restauranter, hospitaler, kantiner osv.).
Direktivet finder ikke anvendelse på naturligt mineralvand eller vand til konsum samt kosttilskud.
Næringsdeklaration er frivillig, men bliver obligatorisk, når der forekommer en ernæringsanprisning i mærkning, præsentation eller reklame.
Kun sådanne ernæringsanprisninger er tilladte, som vedrører energiværdien og næringsstofferne (protein, kulhydrat, fedt, kostfibre, natrium, vitaminer og mineraler opført i direktivets bilag) samt stoffer, der tilhører en af disse næringsstofkategorier eller indgår som bestanddel deri.
De oplysninger, der fremgår af en næringsdeklaration, inddeles i gruppe 1 eller gruppe 2, i den nedenfor anførte rækkefølge:
Når en ernæringsanprisning vedrører sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre eller natrium, er de oplysninger, der skal opføres, de i gruppe 2 nævnte.
Angivelsen af energiværdien og indholdet af næringsstoffer skal være i numerisk form med specifikke måleenheder. Oplysningerne udtrykkes i 100 g eller 100 ml. De kan også være angivet pr. pakning eller pr. portion. De oplysninger, der vedrører vitaminer og mineralsalte, skal desuden udtrykkes i procent af den anbefalede daglige tilførsel (ADT), som også kan indgå i en grafisk afbildning.
Næringsdeklarationen kan også indeholde oplysninger om mængden af stivelse, sukkeralkoholer, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, kolesterol, mineraler eller vitaminer, som er anført i bilaget til direktivet.
Alle disse oplysninger skal være samlet et enkelt, let synligt sted, med læselige og uudslettelige bogstaver og tal og på et sprog, der er letforståeligt for aftageren. Medlemsstaterne undlader at stille krav til næringsdeklarationer, der er mere detaljerede end dem, der er indeholdt i direktivet.
Med hensyn til levnedsmidler, der ikke er indpakket forud for salget til den endelige forbruger og til storkøkkener, eller levnedsmidler, der straks indpakkes på salgsstederne, kan omfanget af oplysningerne på næringsdeklarationen samt retningslinjerne for, hvordan de skal gives, fastsættes ved nationale bestemmelser, indtil der eventuelt vedtages EF-foranstaltninger efter fremgangsmåden i direktivet.
Udvalgsproceduren
Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.
Kontekst
Dette direktiv erstattes fra den 13. december 2014 af forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne. Denne forordning forener dette direktiv med direktiv 2000/13/EF om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler og om reklame herfor.
De nye krav, der skal sikre bedre information til de europæiske forbrugere og en højere grad af beskyttelse, omfatter bl.a. en næringsdeklaration, der skal indarbejdes i mærkningen af fødevarer. Næringsdeklarationen skal indeholde følgende:
Dokumentets nøglebegreber
Referencer
Retsakt |
Ikrafttrædelsesdato |
Frist for gennemførelse i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Direktiv 90/496/EØF |
1.10.1990 |
- |
EFT L 276 af 6.10.1990 |
Ændringsretsakt(er) |
Ikrafttrædelsesdato |
Frist for gennemførelse i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Direktiv 2003/120/EF |
9.1.2004 |
31.7.2004 |
EUT L 333 af 20.12.2003 |
Forordning (EF) nr. 1882/2003 |
20.11.2003 |
- |
EUT L 284 af 31.10.2003 |
Direktiv 2008/100/EF |
18.11.2008 |
31.10.2009 |
EUT L 285 af 29.10.2008 |
Forordning (EF) nr. 1137/2008 |
11.12.2008 |
- |
EUT L 311 af 21.11.2008 |
De ændringer og rettelser som følger af rådsdirektiv 90/496/EØF er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.
Seneste ajourføring: 02.02.2012