Import og transit af visse levende hovdyr

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2004/68/EF — om dyresundhedsbestemmelser for import til og transit gennem Fællesskabet af visse levende hovdyr

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

• Med direktivet fastlægges dyresundhedsbestemmelser for import fra tredjelande og transit gennem EU af visse hovdyr* opført i bilag I.
• Dyr importeret til eller i transit gennem EU skal komme fra lande eller regioner, der fremgår af en liste over godkendte tredjelande og være ledsaget af veterinærcertifikater. De pågældende tredjelande skal også overholde visse dyresundhedsbestemmelser.

HOVEDPUNKTER

Opstilling af lister over godkendte tredjelande

Europa-Kommissionen udarbejder, bistået af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, en liste over tredjelande, hvorfra import er godkendt. Ved udarbejdelsen af disse lister, tages der især hensyn til:

• husdyrbestandens sundhedsstatus
• det pågældende lands lovgivning om dyresundhed og dyrevelfærd
• de kompetente veterinærmyndigheders og kontroltjenesternes opbygning
• opfyldelse af de dyresundhedsbetingelser, der gælder i EU
• medlemskab af Verdensorganisationen for Dyresundhed
• meddelelse om forekomst af smitsomme eller infektiøse sygdomme inden for de angivne frister
• erfaring med tidligere import af levende dyr fra tredjelandet
• resultaterne af kontrol i tredjelandet
• de foranstaltninger, der gennemføres i tredjelandet med henblik på kontrol med infektiøse eller smitsomme dyresygdomme (se bilag II).

Særlige dyresundhedsbetingelser

Import eller transit af dyr fra tredjelande kan være underlagt særlige sundhedsbestemmelser under hensyntagen til:

• den pågældende dyreart
• dyrenes alder og køn
• dyrenes planlagte bestemmelsessted eller anvendelsesformål
• de fornødne foranstaltninger, der anvendes efter import
• evt. særlige bestemmelser, der anvendes i forbindelse med samhandelen inden for EU.

Garantier fra tredjelande

Godkendte tredjelande skal garantere, at dyrene er kontrolleret af en dyrlæge og overholder særlige dyresundhedsbetingelser.

Alle sendinger af dyr skal ledsages af et veterinærcertifikat, der attesterer, at dyrene er risikofrie og indeholder visse oplysninger, f.eks. detaljer om folkesundhed, dyresundhed eller dyrevelfærd.

Der kan fastsættes fravigelser afhængigt af dyrenes bestemmelsessted (zoologisk have, cirkus, kæledyr osv.) alt efter de foranstaltninger, der er gennemført i tredjelandet for at bekæmpe en sygdom som opført i bilag II.

Inspektioner i tredjelande

Kommissionens eksperter kan foretage kontrol for at verificere, om der er overensstemmelse eller ækvivalens mellem landets dyresundhedsbestemmelser og EU-lovgivningen.

Ophævelse

Forordning (EU) 2016/429 (dyresundhedsloven) ophæver direktivet med virkning fra 21. april 2021.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 20. maj 2004, og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivning inden den 19. november 2005.

BAGGRUND

Direktiv 2004/68/EF blev vedtaget som en reaktion på udbruddet af mund- og klovesyge i EU.

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2004/68/EF af 26. april 2004 om dyresundhedsbestemmelser for import til og transit gennem Fællesskabet af visse levende hovdyr, om ændring af direktiv 90/426/EØF og 92/65/EØF og om ophævelse af direktiv 72/462/EØF (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 321-360). Tekst offentliggjort i berigtigelse (EUT L 226 af 25.6.2004, s. 128-143).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2004/68/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1-208).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 af 12. marts 2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af visse dyr og fersk kød til EU, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (EUT L 73 af 20.3.2010, s. 1-121).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 06.03.2019