Et europæisk vækstinitiativ

1) MÅL

At fremme mobiliseringen af offentlige og private midler med henblik på investeringer i infrastrukturnet og viden - to sektorer med stærkt vækstpotentiale.

2) DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 11. november 2003 - Et europæisk vækstinitiativ - Investering i net og viden med henblik på vækst og beskæftigelse - Endelig rapport til Det Europæiske Råd [KOM(2003) 690 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

3) RESUMÉ

Dette initiativ vil bidrage til at fremme den økonomiske vækst i Europa. Det indeholder forslag til en række foranstaltninger, der tager sigte på at mobilisere de nødvendige midler, både offentlige og private, til investering i net og viden. Initiativet er en reaktion på konklusionerne af Det Europæiske Råds møde i oktober 2003, hvori medlemsstaterne desuden blev opfordret til at fastholde sunde makroøkonomiske politikker og fremskynde strukturreformerne. Initiativet blev endeligt vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles (DE) (EN) (FR) i 2003.

Udviklingen af de transeuropæiske net (TEN) for transport, energi og telekommunikation og investeringer i forskning og innovation er af afgørende betydning for EU-virksomhedernes vækst og konkurrenceevne og vil desuden bidrage til skabelsen af et udvidet indre marked under hensyntagen til målene for den økonomiske og sociale samhørighed (esdeenfr).

Det europæiske vækstinitiativ omfatter 3 indsatsområder:

• iværksættelse af "Quick-start"-programmet
• koordinering af eksisterende og nye EU-finansieringsinstrumenter
• lovgivningsmæssige og administrative incitamenter.

Iværksættelse af Quick-start-programmet

Quick-start-programmet spiller en central rolle for det europæiske vækstinitiativ, idet det omfatter en liste over 54 prioriterede investeringsprojekter af europæisk interesse, som vil kunne påbegyndes inden for de næste tre år. De samlede investeringer til disse projekter vil i perioden frem til 2010 andrage ca. 62 mia. EUR. Fire kriterier er lagt til grund for prioriteringen af projekterne, nemlig projekternes modenhed, deres grænseoverskridende dimension, deres virkning på vækst og innovation samt deres indvirkning på miljøet.

De 54 prioriterede projekter dækker følgende områder:

• NetinfrastrukturKommissionen har identificeret 29 transeuropæiske transportforbindelser, der frem til 2010 vil kræve investeringer på 38 mia. EUR. Et vigtigt mål er at fremme jernbane- og søtransporten. Satellitnavigationssystemet Galileo er et af de prioriterede projekter.På energiområdet (elektricitet og naturgas) er der udpeget 17 forbindelser, der frem til 2010 vil kræve investeringer på 10 mia. EUR. Målet er i lyset af udvidelsen at diversificere og sikre EU's energiforsyning.Inden for bredbåndskommunikation er der udpeget tre projekter, der skal fremskynde udviklingen af højkapacitetskommunikationsnet. Projekterne tager sigte på at bygge bro over den digitale kløft og at levere forbindelse til fjerne og/eller landlige områder, at støtte forskningen i mobilteknologi og at opgradere Géant-nettet, der forbinder universiteter, forskningscentre og læreanstalter.
• Forskning, udvikling og innovationPå dette område er der udpeget 5 projekter, der vil kræve ca. 14 mia. EUR i investeringer frem til 2010. Tre af disse fokuserer på nøgleaktiviteterne nanoelektronik, næste generation af laserteknologi og brint som energikilde. De to øvrige projekter har til formål at fremme EU's tilstedeværelse i rummet, bl.a. gennem støtte til det globale miljø- og sikkerhedsovervågningssystem (GMES) og opførelse af en opsendelsesfacilitet for Soyouz-raketter.

Denne liste er ikke udtømmende. Der vil kunne ydes støtte til andre projekter, når de opfylder ovenstående kriterier.

Hvilke eksisterende og nye finansieringsmetoder findes der på EU-niveau?

Den Europæiske Union og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) bidrager fuldt ud til finansieringen af initiativet. Der er i øjeblikket afsat følgende midler:

• EU-budgettets bidragBudgetposten for TEN-Transport omfatter en årlig bevilling på 700 mio. EUR. Kommissionen har forelagt et forslag, der tager sigte på at øge EU's støtte til de samlede udgifter til TEN-projekter fra 10 % til 30 %.Strukturfondene støtter infrastrukturinvesteringer (transport, energi og telekommunikation), forskning, teknologisk udvikling og innovation med ca. 60 mia. EUR. Samhørighedsfonden bidrager med 1,5 mia. EUR i de fire medlemsstater, der modtager støtte fra fonden (Spanien, Portugal, Grækenland og Irland).I det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FTU) er der afsat 17,5 mia. EUR til forskningsstøtte. Der er desuden afsat en særlig bevilling på 300 mio. EUR til et projekt for etablering af den fysiske rygrad for bredbåndskommunikation (Géant-nettet).
• Den Europæiske Investeringsbank (EIB)EIB bidrager indtil 2010 inden for rammerne af sit initiativ "Innovation 2010" med 50 mia. EUR til forskning, udvikling og innovation.Den Europæiske Investeringsfond (EIF) støtter ligeledes innovation ved hjælp af risikokapital. Der findes 185 risikokapitalfonde, som støtter 1 500 højteknologivirksomheder med 10 mia. EUR, hvoraf EIF bidrager med 2,5 mia. EUR. EIB agter at bidrage hertil med yderligere 500 mio. EUR.

Hvis initiativet skal blive vellykket, skal der foretages en koordinering af de disponible finansieringskilder. En bedre mobilisering af ressourcerne øger investeringerne. Kommissionen og EIB har fastlagt en række praktiske metoder med henblik på at skabe synergi mellem EIB's, strukturfondenes og det sjette rammeprograms operationer. Disse metoder har navnlig til formål at lette den fælles programmering af strukturinterventionerne under hensyntagen til den økonomiske og sociale samhørighed. Formålet er desuden at indarbejde EIB's samlede forpligtelser i de regionale programmeringsdokumenter og at tilpasse interventionsraten til en foranstaltnings samlede omkostninger.

Kommissionen og EIB undersøger mulighederne for at øge de private investeringer. Fire nye finansieringsinstrumenter er særlig relevante i denne forbindelse:

• Tilførsel af egenkapital fra tredjepart (eller kapital, der kan sidestilles hermed)I TEN-finansforordningen er det fastsat, at specialiserede investeringsfonde kan indgå i finansieringen af projekter.
• SecuritisationSecuritisation kan bidrage til en forøgelse af de tilgængelige ressourcer på de finansielle markeder for nye vækstfremmende investeringer. De finansielle institutioner, der deltager i strukturinterventioner, kan ved hjælp af securitisation samle deres porteføljer for udlån med henblik på anbringelse hos institutionelle investorer.
• EIB's mekanisme for struktureret finansieringEIB er rede til at afsætte 50 mia. EUR til støtte for prioriterede TEN-projekter inden for rammerne af den nye facilitet for struktureret finansiering (SFF). Denne facilitet anvendes til store projekter, idet den gør det muligt at fordele og sprede gældsrisikoen. Den medvirker til at øge udbuddet af lånefinansiering i forbindelse med projekters forberedende faser.
• Et nyt garantiinstrumentKommissionen undersøger muligheden for et nyt garantiinstrument i forbindelse med offentlig-private partnerskaber inden for FTU. Dette instrument har til formål at dække specifikke kommercielle risici, når projekterne er gennemført, som f.eks. vigende trafik eller manglende indtjening. Hensigten er at sikre kreditorerne en passende gældsbetjening.

Nødvendige lovgivningsmæssige og administrative tilskyndelsesforanstaltninger

Erfaringerne viser, at de ikke-finansielle faktorer til tider har større negativ indvirkning på visse projekters levedygtighed og evne til at tiltrække investorer end egentlig mangel på finansiering.

Rådet og Europa-Parlamentet opfordres derfor til at fastsætte bestemmelser for nedenstående fem områder:

• Finansieringsmetoder for de transeuropæiske net og prioritering af TEN-transportprojekterne. Vedtagelse af prioriteringer for transportnettene gør det desuden muligt at udpege projekter af "europæisk interesse" og at udpege en koordinator eller et koordineringsorgan for disse projekter.
• Afgifter for og finansiering af transportinfrastrukturerne ("Eurovignetforslaget")
• EF-patent
• Offentlige indkøb
• Virksomhedsfusioner på tværs af grænserne.

Kommissionen vil på sin side bestræbe sig på at:

• forenkle procedurerne for statsstøtte til SMV'er, navnlig dem, der arbejder indenfor forskning og innovation
• undersøge, hvordan offentlig-private partnerskaber (PPE'er) er stillet i EU-lovgivningen om offentlige indkøb
• udarbejde retlige rammer for de europæiske risikokapitalfonde
• etablere en række europæiske teknologifora
• udarbejde forslag om oprettelse af en europæisk garantifacilitet til dækning af de risici, der kan opstå efter TEN-transportprojekters afslutning.

Den statistiske behandling af offentlig-private partnerskaber

Hvordan fastlægges det økonomiske ejerskab af de aktiver, der ligger til grund for offentlig-private partnerskaber uafhængigt af de retlige forhold, der gælder for ejendomsretten? Tilfalder ejendomsretten staten eller den private investor? Princippet om, at det økonomiske ejerskab af et aktiv afhænger af, hvilken part der oppebærer de hermed forbundne risici og fortjenester, er problematisk i forbindelse med offentlig-private partnerskaber. Der arbejdes inden for rammerne af det europæiske vækstinitiativ på at nå frem til en afklaring af dette spørgsmål, og den endelige afgørelse vil blive forelagt i begyndelsen af 2004.

Evaluering af fremskridt

Der vil blive foretaget regelmæssige evalueringer af arbejdet inden for rammerne af det europæiske vækstinitiativ i forbindelse med den årlige rapporteringsrunde, som fra 2005 vil være knyttet til Det Europæiske Råds forårsmøde. Desuden vil der fem år efter initiativets iværksættelse blive foretaget en mere tilbundsgående evaluering af arbejdet.

Seneste ajourføring: 27.06.2006