Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Konkurrence inden for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

Konkurrence inden for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 169/2009 — konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje

Artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU) — regler gældende for virksomheder: forhindring, begrænsning eller forvridning af konkurrence

Artikel 102 i TFEU — regler gældende for virksomheder: virksomheders misbrug af en dominerende stilling

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN OG ARTIKEL 101 OG 102 I TEUF?

Forordningen fastsætter EU’s konkurrenceregler, som gælder for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje.

Artikel 101 og 102 i TEUF forbyder konkurrenceforvridende aftaler og samordnet praksis mellem virksomheder såvel som misbrug af dominerende stilling*.

HOVEDPUNKTER

Forordning (EF) nr. 169/2009 finder anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som har til formål eller følge:

  • at fastsætte befordringspriser og -vilkår
  • at begrænse eller kontrollere udbuddet af transportydelser
  • at opdele transportmarkederne
  • at anvende tekniske forbedringer eller teknisk samarbejde
  • at yde fælles finansiering eller erhvervelse af transportmateriel eller -tilbehør, som er:
    • umiddelbart forbundet med transportydelse og
    • nødvendigt for den fælles drift af en sammenslutning af virksomheder inden for landevejs- og vandvejstrafikken.

Lovlig undtagelse for tekniske aftaler

Forbuddet i TEUF’s artikel 101, stk. 1, gælder dog ikke for aftaler, afgørelser og samordnet praksis, som har til formål eller følge at anvende tekniske forbedringer eller teknisk samarbejde ved:

  • ensartet anvendelse af normer og typer for materiel, driftsmidler til trafikken, transportmidler og faste anlæg
  • udveksling eller fælles anvendelse af personale, materiel, transportmidler og faste anlæg til gennemførelse af befordringer
  • ordning og gennemførelse af forbindelsesbefordringer, supplerende befordringer, erstatningsbefordringer eller kombinerede befordringer samt opstilling og anvendelse af totalpriser og totalvilkår, herunder konkurrencepriser, for disse befordringer
  • dirigering af trafikken inden for samme transportgren ad de driftsmæssigt mest hensigtsmæssige ruter
  • samordning af køre- og fartplaner for ruter, som følger efter hinanden
  • samling af enkeltladninger
  • opstilling af ensartede regler for befordringstariffernes struktur og betingelser for disses anvendelse, for så vidt som befordringspriser og -vilkår ikke fastlægges herigennem.

Undtagelse for sammenslutninger af små og mellemstore virksomheder

Forordningen giver mulighed for undtagelser for sammenslutninger af små og mellemstore virksomheder, når:

  • den individuelle kapacitet for hver af de i sammenslutningen deltagende enkeltvirksomheder ikke overstiger 1 000 ton ved befordring ad landeveje eller højst 50 000 ton ved befordring ad sejlbare vandveje
  • den samlede kapacitet i enhver sammenslutning højst udgør 10 000 ton ved befordring ad landeveje eller højst 500 000 ton ved befordring ad sejlbare vandveje.

Har iværksættelsen af aftaler, vedtagelser eller samordnet praksis i det enkelte tilfælde haft virkninger, som er uforenelige med artikel 101 stk. 3, i TEUF, kan virksomheder dog pålægges at bringe disse virkninger til ophør.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 25. marts 2009.

Forordning (EF) nr. 169/2009 kodificerer og ophæver forordning (EØF) nr. 1017/68 undtaget artikel 13, stk. 3, i den forordning, som fortsat finder anvendelse på beslutninger, der er vedtaget i henhold til artikel 5 i den forordning før 1. maj 2004, indtil udløbet af gyldighedsperioden for disse beslutninger.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Misbrug af dominerende stilling: når en virksomhed er i en økonomisk stærk position, og den udnytter denne position for så vidt angår dens konkurrenter og/eller kunder. Eksempler herpå inkluderer at sælge til priser, som er så lave, at mindre konkurrenter ikke kan matche dem.

HOVEDDOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 169/2009 af 26. februar 2009 om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (kodificeret udgave) (EUT L 61, 5.3.2009, s. 1-5).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit VII — De fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne — Kapitel 1 — Konkurrencereglerne — 1. afdeling — Regler for virksomhederne — Artikel 101 (tidl. artikel 81 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 88-89).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit VII — De fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne — Kapitel 1 — Konkurrencereglerne — 1. afdeling: Regler for virksomhederne — Artikel 102 (tidl. artikel 82 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 89).

seneste ajourføring 06.03.2018

Top