Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden

Protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden

RESUMÉ AF:

Afgørelse 2003/76/EF — om nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

Afgørelse 2003/76/EF, som ændret ved afgørelse (EU) 2018/599 og afgørelse (EU) 2021/1208, fastlægger, hvordan finansielle aktiver fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der er under afvikling, nu anvendes til at finansiere kul- og stålforskningen under programmet Kul- og Stålforskningsfonden.

HOVEDPUNKTER

Europa-Kommissionen afviklede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs operationer, da traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab udløb i 2002. Aktiverne og passiverne omtales som »Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling (EKSF under afvikling)«. Når afviklingen er afsluttet, vil aktiverne blive omtalt som »aktiverne i Kul- og Stålforskningsfonden«.

Tab

  • Før Kommissionen afskriver et tilgodehavende hos en debitor, der har gjort sig skyldig i misligholdelse, undersøger den andre mulige retsmidler såsom krav på garantier (pant i fast ejendom, kautioner, bankgarantier eller andet).
  • Kommissionen behøver ikke udtømme alle mulige retsmidler, når:
    • udgifterne til inddrivelse ville være større end det relevante beløb, og Den Europæiske Unions (EU) omdømme ikke ville lide skade
    • kravet ikke kan inddrives, fordi debitor er insolvent
    • inddrivelse ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Aktiver

  • Kommissionen forvalter aktiverne på en måde, der garanterer de 111 mio. EUR årligt til programmet Kul- og Stålforskningsfonden indtil 2027. Beløbet opdeles i:
    • 40 mio. EUR til forskningssamarbejde i kul- og stålindustrien
    • 71 mio. EUR til banebrydende teknologier, der fører til stålfremstilling med nær-nul-emissioner og til forskningsprojekter til at forvalte lukkede kulminer eller kulminer under nedlukning i overensstemmelse med Fonden for Retfærdig Omstilling.
  • Efter 2027 vil Kommissionen investere aktiverne for at sikre et langsigtet afkast og om muligt øge værdien af dem.
  • Den årlige finansiering på 111 mio. EUR kommer fra nettoafkast på investeringer og, hvis dette er utilstrækkeligt, fra salg af en del af aktiverne.

Budget

  • Der udarbejderes hvert år en resultatopgørelse, en balance og et årsregnskab, der er adskilt fra EU’s øvrige finansielle operationer.
  • Nettoafkastet fra investeringer og eventuelle indtægter fra salg af aktiver skal behandles som indtægter i det almindelige EU-budget, men det øremærkes det specifikke formål at finansiere kul- og stålforskning.
  • Disse indtægter deles mellem forskning i kul (27,2 %) og stål (72,8 %). EU’s medlemsstater kan enstemmigt vedtage at ændre denne opdeling.
  • Uudnyttede indtægter fremføres til det følgende år.
  • Kommissionen dækker alle administrative udgifter til afvikling, investering og forvaltning fra EU’s almindelige budget.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

  • Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab udløb ved udgangen af dens gyldighedsperiode på 50 år den . Alle dens aktiver og passiver blev overført til EU den efterfølgende dag. I henhold protokol 37 skal indtægter fra de aktiver, der er kendt som Kul- og Stålforskningsfonden, udelukkende anvendes til kul- og stålforskning uden for EU’s rammeprogram for forskning, Horisont Europa.
  • For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Rådets afgørelse 2003/76/EF af om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden (EUT L 29 af , s. 22-24).

Efterfølgende ændringer af afgørelse 2003/76/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Top