Konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter
RESUMÉ AF:
Konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter
Rådets afgørelse (EU) 2015/451 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES)
HVAD ER FORMÅLET MED KONVENTIONEN OG AFGØRELSEN?
- Konventionen skal sikre, at international handel med vilde dyr og planter ikke truer deres overlevelse.
- Afgørelsen godkender Den Europæiske Unions (EU) tiltrædelse af konventionen.
HOVEDPUNKTER
Konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES)
- CITES trådte i kraft i 1975.
- 183 lande og regionale organisationer er parter i konventionen, herunder EU og alle EU-medlemsstaterne.
Regulering
Konventionen fastsætter forskellige grader af regulering for forskellige plante- og dyrearter. Disse arter er anført i bilagene (listerne).
- Liste I omfatter arter, som er udryddelsestruede, og for hvilke handel skal underkastes strenge forholdsregler og kun må tillades i ekstraordinære tilfælde.
- Liste II omfatter arter, som omend de ikke nødvendigvis i øjeblikket er truet af udryddelse, kan blive det, medmindre handel underkastes strenge forholdsregler. For at lette mere effektiv kontrol med disse arter kan listen også omfatte dobbeltgængerarter — arter, der ligner truede arter.
- Liste III indeholder arter, som reguleres af en part, og for hvilken andre parters samarbejde er nødvendigt for at kontrollere udnyttelsen gennem international handel.
Tilladelser og certifikater
- Tilladelser og certifikater anvendes under CITES for at regulere og overvåge handel med truede arter. De udstedes af de enkelte parters udpegede styrelsesråd (som i EU er medlemsstaternes myndigheder).
- Tilladelser og certifikater udstedes kun, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Afhængigt af artens kategori kan dette omfatte:
- om handel ville være til skade for artens overlevelse
- om arten er fremskaffet lovligt
- for levende dyr, transport- og pasningsforholdene.
- Arterne på liste I må ikke handles kommercielt.
- Videnskabsråd rådgiver styrelsesrådene om udstedelse af eksporttilladelser for at sikre, at status for bevarelse af arterne på liste II forbliver godt over niveauet for overførsel til liste I.
- Der er et antal undtagelser fra nogle af disse regler, herunder for:
- arter, som er anskaffet, inden konventionen trådte i kraft for dem
- transit eller omskibning gennem en parts territorium, så længe enheden er under toldvæsnets kontrol
- dyr opdrættet i fangenskab og kunstigt opformerede planter
- udvekslinger mellem videnskabsmænds og videnskabelige institutioners samlinger og af omrejsende udstillingers dyr opdrættet i fangenskab eller anskaffet før konventionen.
Overvågning og håndhævelse
- Parterne skal træffe passende forholdsregler til at:
- straffe ulovlig handel med eller besiddelse af enheder, der er omfattet af CITES-reglerne
- sørge for, at enheder, der opdages i forbindelse med ulovlig handel, beslaglægges eller returneres til eksportlandet.
- Parterne skal registrere og rapportere alle handelsdata til CITES-sekretariatet på årlig basis. Europa-Kommissionen udarbejder desuden en analyse af EU’s årlige handelsrapport.
- Parterne indsender en rapport hvert tredje år til sekretariatet om deres retsregler og foranstaltninger til håndhævelse af CITES.
IKRAFTTRÆDELSESDATO
Konventionen trådte i kraft for EU som en part den 8. juli 2015.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
HOVEDDOKUMENTER
Konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (EUT L 75 af 19.3.2015, s. 4-15).
Rådets afgørelse (EU) 2015/451 af 6. marts 2015 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) (EUT L 75 af 19.3.2015, s. 1-3).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EUT L 166 af 19.6.2006, s. 1-69).
Se den konsoliderede udgave.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1587 af 24. september 2019 om forbud mod indførsel i Unionen af enheder af visse arter af vilde dyr og planter i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EUT L 248 af 27.9.2019, s. 5-21).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU’s handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2016) 87 final af 26.2.2016).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 792/2012 af 23. august 2012 om fastsættelse af regler for udformningen af tilladelser, certifikater og andre dokumenter, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006 (EUT L 242 af 7.9.2012, s. 13-45).
Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 792/2012 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
seneste ajourføring 27.09.2021